Man risikerer at dø af ensomhed

LÆSERBREV

Søndag eftermiddag på et bornholmsk plejecenter. Jeg ankommer klokken cirka 15, ligesom ved mere end 100 søndage før, for at besøge min 100-årige friske veninde, velvidende at det snart igen er slut, da restriktioner er på vej.

Jeg bliver mødt i døren af et stærkt frustreret personale, der gør, som de har fået besked på – standser mig og beder mig gå igen. Sagen er så kort, at jeg meget harm, skuffet og ked af det forlader stedet.

Havde det gjort noget, at jeg lige – bare i døren til min veninde – kunne forklare hende situationen og så sige et "på gensyn", når tiderne igen tillader det? Nej vel?

Stakkels personale i skudlinjen med en ledelse, der bare kommanderer ordrer ud – måske oven i købet før der er styr på restriktioner og besøgslister.

Man burde sige "ok, fra mandag har vi styr på det" – med de nye tiltag – og så bliver det sådan.

Hvad er det dog, der sker i vores Danmark i denne tid? Lidt omtanke, tak. De ældre får så heldigvis ikke corona, men risikerer at dø langsomt af ensomhed.

Jytte Funch
Kong Gustafsvej 16,Nexø