Foto: Jacob Jepsen

Leder: 30 dage til jul – hvad ønsker du dig mest?

LEDER

Vi har efterhånden levet så længe under coronareglerne, at vi helt er holdt op med at drøfte, hvor anderledes livet er blevet. I begyndelsen af pandemien, kørte Bornholms Tidende for eksempel rundt og interviewede og fotograferede folk gennem deres vinduer for at høre om deres nye mærkelige liv. Og vi skrev om ensomme ældre, aflyste arrangementer, dystre perspektiver og mærkelige skoledage.

Alt det virker næsten banalt i dag. For i dag er corona blevet det nye normal. Vi bevæger os i lukkede kredse, vi er mindre selskabelige. Og de ældre er ofte mere ensomme. Men vi skriver ikke om det mere. Det er krøbet ind under huden på os. Vi kommenterer heller ikke, at vi nu hilser med albuen. Vi gider ikke engang grine over det. Sådan er det jo bare.

Chokket har lagt sig. Vi har opdaget, at dette også er et liv. Vi har vænnet os til statistik over smittetal, selvisolation og restriktioner, der kommer og går. Reelt lever vi i en rystende fremtidsfilm, vi ikke havde set komme. Og har allerede vænnet os til det.

Men det er vigtigt, at vi insisterer på, at dette kun er en mellemregning. Store dele af 2020 blev taget fra os. Dele af 2021 bliver det også. Men vi vil have friheden tilbage. Friheden til at bestemme, hvilket liv vi skal leve. Det kan godt være, det bliver et anderledes liv, fordi vi har lært noget nyt under pandemien. Men vi skal selv bestemme det.

 

Reelt lever vi i en rystende
fremtidsfilm, vi ikke havde
set komme. Og har allerede
vænnet os til det

 

Politiske beslutninger om hvordan du bruger din hverdag, er en uskik i et demokrati. Vi skal have den politiske indblanding helt ud af vores privatliv. Liv skal leves – før regler skal efterleves.

Måske vi kan bruge den traditionsrige og forestående jul som en markering af det gamle liv, som vi ved kommer tilbage. Fejre hverdagens banaliteter, som at holde i hånden rundt om træet, uden af skulle spritte af. Fejre at dørene står åbne og gæster og fremmede bydes inden for. Fejre at synge højt uden at tænke på spytdråber.

Vi kan ikke slippe det løs denne jul. Men vi kan øve os i at holde fast i mindet om, hvad livet egentlig er. Og vi kan glæde os over, at det er meget ydmyge ting, der melder sig først. Det er at kunne gå derhen, hvor du har lyst, til hver en tid. Det er kunne se dem, du holder af, til hver en tid. Det at være tæt på hinanden, til hver en tid.

For i virkeligheden er det jo ikke Gran Canaria, vi savner mest. Eller at være tilskuere til en sportsbegivenhed. Eller en koncert. Det vi især savner, er muligheden for at tage frie og fornuftige beslutninger og udføre frie handlinger uden at skulle stå til regnskab over for det store fællesskab hver evig eneste gang.

Der er 30 dage til jul, som vi kender den i Danmark blandt kristne. Lad os bruge dagen til at hylde de helt banale livsværdier, der går på tværs af landegrænser og religioner. Glæder over at være frie og sunde mennesker, der tager frie valg.

Det, vi engang tog for givet. Men som vi mistede. Og som vi får igen.