Foto: Berit Hvassum

Flere dødsfald blandt unge bornholmere: ‘Receptpligtig medicin er blevet mere tilgængeligt på gaden’

Brug af receptpligtig medicin i kombination med andre rusmidler har kostet fire unge bornholmere livet det seneste halvandet år. Hos Ungerådgivningen, der rådgiver unge med et problematisk forhold til rusmidler, vækker det bekymring.

– Det er dybt tragisk, at endnu et ungt menneske har mistet livet på grund af det, der sandsynligvis er et kombinationsmisbrug, hvor der er medicin involveret. Og det er dybt bekymrende, at vi ser det ske i så ung aldersgruppe. De ved sandsynligvis ikke, hvad det præcis er for noget medicin, de indtager, og de ved ikke, hvad der sker, når man tager det i kombination med noget andet, som jo er der, hvor det bliver rigtig farligt, siger Johnny Bondorff, der er ungerådgiver hos Ungerådgivningen.

Større tilgængelighed

Johnny Bondorff og hans kollega Kristian Kirk Mailand fra Ungerådgivningen mener at kunne se en udvikling med den receptpligtige medicin over de år, de har arbejdet med unge og stofmisbrug.

– Risikovilligheden blandt unge har altid været der, men tilgængeligheden af receptpligtig medicin er blevet markant større, siger Johnny Bondorff.

Han og Kristian Kirk Mailand fortæller, lige som flere andre kilder Bornholms Tidende har talt med, at brugen af medicin knytter sig til en bestemt gruppe i Rønne. Her køber, sælger og bytter de medicin af forskellig art.

– Der en gruppe, der har et fællesskab omkring stoffer og det her receptpligtige medicin. Nogen af dem har haft en udfordrende opvækst og bruger medicinen til at dulme noget indeni. Ifølge politiet bliver noget af det bestilt fra København og sendt hertil, noget er også tilsendt fra udlandet. Det kan også være folks medicinrester, som kommer i omløb. Det er typisk tale om angst- og sovemedicin, og det bliver meget farligt i kombination med andre rusmidler, siger Johnny Bondorff.

De to ungerådgivere opfordrer til, at alle ser efter, om de har medicinrester stående, som burde afleveres på apoteket, så det ikke ender i hænderne på de forkerte.

Det starter med hash

Johnny Bondorff har arbejdet hos Ungerådgivningen i fire år. Mange af de unge, der kommer i Ungerådgivning starter med at ryge hash og udvikler nogle gange et misbrug, der fører til flere andre stoffer og medicin, fortæller Johnny Bondorff.

– Det starter typisk med hash. Hash har desværre fået sådan et image af at være noget ufarligt hippietobak, men det er en vrangforestilling. Man bliver sindssygt afhængig af den hash, der bliver solgt på gaden i dag, og har man sociale problemer, så er man hooked lige med det samme, siger han.

Ifølge Johnny Bondorff er noget af det mest problematiske med hash, at man ikke opdager, at man kognitivt får det dårligere over tid, fordi man i det øjeblik, man ryger det, oplever et løft i ens humør.

– Det snyder ad helvede til, for man får et kognitivt løft fra der, hvor man er, når man ryger, hver gang man gør det. Men man tænker ikke over, hvordan man havde det for to måneder siden eller tre måneder siden. Der havde man det faktisk bedre, men man opdager det ikke, fordi man får det der lille løft hver gang, forklarer han.

Ifølge Johnny Bondorff og Kristian Kirk Mailand vil man kunne mærke en tydelig forskel på de unge, når de begynder at ryge hash, og det er derfor der, man skal sætte ind, inden det udvikler sig.

– De begynder at ændre adfærd og bliver ligeglade med ting. Og her er det selvfølgelig vigtigt at adskille det fra almindelig teenage-adfærd. Men når de begynder at blive ligeglade med alt, skole, personlig hygiejne og så videre, så skal man begynde at spørge ind, siger Johnny Bondorff.

Ungehuset er fødekæde

Hos Ungerådgivningen kan de unge komme anonymt, og det er et frivilligt tilbud, hvor de kommer, fordi de selv eller andre omkring dem mener, de har et problematisk forhold til rusmidler. Johnny Bondorff og Kristian Kirk Mailland er de eneste to medarbejdere i Ungerådgivningen. Derfor er det vigtigt at have ungeindsatserne på gadeplan, fortæller de.

– De unge, vi får ind, oplever at have det ambivalent med deres forbrug. De er måske begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det, de gør, nu er godt. Der har vi et supergodt samarbejde med Ungehuset og Det Gule Team, som møder og kender de unge fra deres arbejde på gadeplan. De er vores fødekæde, og uden dem ville Ungerådgivningen ikke kunne fungere, som den gør nu. Det er ofte dem, som de unge har tillid til. De får snakket med dem derude og får dem til at overveje, om de skal ind og have en snak med os. Så møder vi dem typisk til en første samtale, hvor de har en kontaktperson fra gadeplan med, siger Johnny Bondorff.

Efter opstartssamtalen er der 11 samtaler mere indenfor den ramme, Ungerådgivningen arbejder med. Men ifølge de to ungerådgivere slipper de ikke nogen, før de har været stoffri i 60 dage.

Oplysning er vigtig

Udover rådgivningen i Ungerådgivningens lokaler, tager Johnny Bondorff og Kristian Kirk Mailand også ud i klasserne på erhvervs- og ungdomsuddannelserne på campus og fortæller om stofmisbrug og afhængighed.

Ifølge dem er det vigtigt at oplyse de unge om de forskellige stoffers virkning og konsekvenser, hvis man vil have dem til at stoppe med at eksperimentere med det.

– Vi kommer med evidensbaserede oplæg, og der er altid kilder på de studier, vi viser dem. Vi kan mærke, at det betyder meget, at vi gør det på en saglig måde i stedet for at føre skræmmekampagner. Vi kan lynhurtigt fornemme, hvem i mængden, der har prøvet noget og har en holdning til det. Så tager vi en dialog om det. De unge er meget åbne og ærlige, og der kommer ofte nogen op til os bagefter, som gerne vil snakke og måske vil have en samtale hos os, siger Johnny Bondorff.

Han understreger, at alle unge er forskellige, men at der er nogle fællestræk hos dem, der eksperimenterer med stoffer.

– De har typisk en baggrund med en svær skoletid, skoleskift, porøse opvækstforhold og så er 2/3 af dem drenge. Nogen af dem er ”nemme”. De har prøvet at ryge nogle gange, måske fordi forældrene er blevet skilt eller noget andet, der gør, at de har det svært. Der tager det seks til otte samtaler, og så er de godt videre igen. Men for nogen er det sværere. De kommer ikke i skole og er begyndt at blive ligeglade med sig selv. Der er vi på de 12 samtaler og måske mere, hvis det kræver det, siger Johnny Bondorff.