Rønne Vand og Varme. Foto: Berit Hvassum

Leder: Hvad koster retfærdighed for varmekunderne?

LEDER
Når en sag umiddelbart fremstår klokkeklar, er sandheden ofte, at den indeholder et stort dilemma. Sådan er det også med sagen om de for meget opkrævede 43 millioner kroner, som Rønne Vand og Varme (RVV) vil tilbageføre til varmekunderne.

LEDER

Når en sag umiddelbart fremstår klokkeklar, er sandheden ofte, at den indeholder et stort dilemma. Sådan er det også med sagen om de for meget opkrævede 43 millioner kroner, som Rønne Vand og Varme (RVV) vil tilbageføre til varmekunderne.

For selvfølgelig er det dem, der gennem årene har betalt for meget for varmen, der skal have pengene – og ikke eventuelt nye beboere i ejendommen.

Ikke sandt – sagen er klar?

Og derfor forstår alle godt Michael Ramgil, der i 2019 flyttede fra Bornholm, hvor han havde boet siden 2004. Han forklarer, at han havde en stor varmeudgift. Og da han hørte, at RVV ville betale penge tilbage, tænkte han “det er da mine penge”. Men han erfarede hurtigt, at RVV ikke mente, at han skulle have så meget som fem ører. Pengene går tilbage til de nye beboere. For RVV vil kort sagt ikke tilbage og rode i gamle kundekartoteker for at finde ud af, hvem der boede i huset i Rønne på det tidspunkt, hvor pengene blev hensat.

– Der vil gå mange penge til administration, lød det fra Erik Steen Andersen, direktør i Rønne Vand og Varme.

En forklaring, der kan være svær at kapere, når man ser de penge, man føler, man har krav på, forsvinde ned i andres lommer.

– De bør tage den tunge gang, hvis de skal kunne se sig selv i spejlet, som Michael Ramgil har sagt til Bornholms Tidende. Han overvejer nu at anlægge et civilt søgsmål eller anmelde RVV for tyveri.

Og vi forstår ham jo til fulde.

Men RVV skal jo tage hensyn til andre end både nuværende og tidligere kunder. RVV skal også tage hensyn til RVV og loven.

 

Hvis parterne skal mødes,
skal RVV anslå, hvad det vil
koste at gennemføre den
nødvendige administration

 

RVV har valgt en nem og billig løsning, som ifølge Erik Steen Andersen er helt i overensstemmelse med den praksis, der anvises af Forsyningstilsynet.

Til gengæld mener Erik Steen Andersen ikke, at myndighederne vil godkende en løsning, hvor RVV bruger varmekundernes penge på den administration, det kræver at finde ud af, hvor de tidligere kunder bor i dag.

Og det er helt rigtigt, at Forsyningstilsynet i sagen har vurderet de mulige udgifter ved administrationen af tilbagebetalingen.

“Forsyningstilsynet lægger endvidere vægt på, at tilbageførslen ikke medfører urimelige virkninger. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis tilbageførslen sker på en måde, der medfører urimeligt høje administrative omkostninger,” skriver Forsyningstilsynet i et notat Bornholms Tidende har fået aktindsigt i.

Fremstillingen ovenfor er lettere forsimplet, men den trækker sagens kerne op. Det er naturligt, at forbrugeren føler sig snydt. Omvendt: Det er også naturligt, at RVV ikke vil bruge penge på en stor administration.

Hvis parterne skal mødes, skal RVV anslå, hvad det vil koste at gennemføre den nødvendige administration. Hvis man på forhånd ved den er kostbar, må man jo allerede have en fornemmelse for beløbet?

Hvis det beløb overgår eller ligner det, de tidligere kunder har til gode, har RVV en god sag. For det er heller ikke rimeligt, at forbrugere, der ikke er flyttet, skal se deres penge gå op i administration.

Lad os se et overslag på det tal tak.