Borgerforeninger: Bevaring af rødhætterne er en kommunal opgave

FREDNING

Alle de røde og hvide granitvejsten – de såkaldte rødhætter – der står langs de bornholmske landeveje, er bevaringsværdige.

Det konkluderede bestyrelsen i Bornholmske Borgerforeningers Samvirke på sit seneste bestyrelsesmøde den 17. november. Men bestyrelsen mente ikke, at der var grundlag for at rejse en fredningssag for at sikre, at alle de bornholmske rødhætter bliver bevaret for eftertiden.

– Som udgangspunkt mener vi, at alle rødhætterne er bevaringsværdige, men det er langt fra alle, som er fredningsværdige, siger samvirkets formand, Jørgen Hammer, til Bornholms Tidende og forklarer, at det vil være et stort arbejde at nå frem til, hvilke rødhætter der bør bevares for eftertiden med en fredning, og hvilke der blot er bevaringsværdige.

– Det er vi i samvirket slet ikke klædt på til. Det vil kræve et stort registreringsarbejde, som vi hverken har faglighed eller ressourcer til at løfte, begrunder Jørgen Hammer bestyrelsens stillingtagen.

En kommunal opgave

– Der er jo ikke nogen, som vil kunne tage det seriøst, hvis man krævede alle rødhætter – inklusive dem, hvor der i nyere tid er blevet sat et par stykker op ud for en privat indkørsel,­ fredet, uddyber Jørgen Hammer.

Han mener derfor, at det bør være en kommunal opgave at få registreret samtlige rødhætter langs de bornholmske landeveje, og at der bør nedsættes et udvalg, som efterfølgende kan tage stilling til, hvilke der har så stor kulturhistorisk betydning, at de bør bevares for eftertiden.

Åbenlyse kandidater

Jørgen Hammer peger på, at der er nogle åbenlyse kandidater, som alle kan blive enige om, er så vigtige, at de bør fredes, eksempelvis Tyskebrøddan på Røbrovej og Knækkebakken ved Præstemosen på Simblegårdsvej.

– Røbrovej er for eksempel den gamle hovedlandevej på østkysten, og derfor har rødhætterne der en historisk karakter, så de bør bevares, men jeg er samtidig sikker på, at hvis man spørger hver af de 28 medlemsforeninger i samvirket, så kan de hver stille med mindst en samling af rødhætter i deres område, som man kan argumentere for, er fredningsværdig, og den diskussion er vi ikke klædt på til at tage.

Kompromisløsninger

Argumentet om at rødhætterne må lade livet for trafiksikkerheden, det køber Jørgen Hammer ikke.

– Der kan sagtens findes kompromisløsninger, som både tilgodeser det kulturhistoriske behov for bevaring og behovet for trafiksikkerhed, siger han og peger på, at der på Almindingsvej i Rønne netop er lavet sådan en løsning, hvor man har bevaret rødhætterne og samtidig har tilgodeset trafiksikkerheden ved at forbinde dem med en limtræsbjælke, så de et langt stykke ad vejen fungerer på samme måde som et moderne autoværn.

– Det kunne man også sagtens gøre andre steder, siger han.

Bevar bornholmsk indflydelse

Derfor mener Jørgen Hammer heller ikke, at fredning nødvendigvis er vejen frem.

Han mener, det er vigtigere, at man får fundet frem til, hvad det er for nogle rødhætter, man gerne vil bevare for eftertiden, og får besluttet politisk, at de skal bevares, end det er at få foretaget en formel fredning.

– Hvis de bliver fredet, så er det ikke mere bornholmerne, der kan bestemme, hvad der skal ske med rødhætterne i fremtiden. Så er det i København, det bestemmes. Hvis vi derimod kan blive enige om, hvilke rødhætter der skal bevares, så er det stadig bornholmerne, der bestemmer.