Line Ziener. Foto: Jacob Jepsen

‘Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med de unge. Det er det, der driver mig’

DAGENS NAVN: Line Ziener har i år haft 25 års jubilæum som gymnasielærer på Bornholm. Udover at være biologilærer er hun også studievejleder på Campus Bornholm og nyder at arbejde med og hjælpe de unge. Når hun ikke er på arbejde på campus, er hun som regel at finde i den bornholmske natur. Vi har talt med Line Ziener.

Du arbejder som biologilærer på campus og er derudover studievejleder samme sted. Hvad vil det sige at være studievejleder?

– På Campus Bornholm er studievejlederne “gennemførselsvejledere”. Det vil sige, at vores opgave er at hjælpe de unge til at komme igennem de tre år, der er på den gymnasiale uddannelse. De fleste elever er ret selvkørende og klarer det meget fint selv, men der er også en gruppe af unge, som er mere sårbare, og som har forskellige udfordringer ved det. Der er det vores kerneopgave at hjælpe dem på vej.

Hvordan er det at være gennemførselsvejleder her i coronaåret 2020?

– Der er nogle ting, der fylder mere. Den der gruppe af unge mennesker, som har ondt i livet, og som har nogle af de her udfordringer, er blevet større. Der er simpelthen flere af dem. Alle studievejlederne her på stedet har været på en efteruddannelse, som psykiatrifonden kører, der skal hjælpe os til at blive bedre til at vide, hvem den her unge, vi sidder overfor, er, og hvilke behov vedkommende har, så vi bedre kan sende videre til psykologer eller andre steder i systemet. Det synes jeg er vanvittigt spændende.

Hvad giver det dig, at være studievejleder?

– I det hele taget kan jeg rigtig godt lide at være sammen med de unge. Det er det, der driver mig. De er jo skønne. Jeg er selvfølgelig også sammen med dem i undervisningen, men som studievejleder føler jeg, at jeg gør noget for dem – at jeg gør noget, der hjælper dem. Jeg tror, det er vigtigt, at de unge har en uvildig voksen, som de kan snakke med. En der lytter til dem og tager dem alvorligt. Når man gør det, får man oftest en god respons, og det er nok det, der driver værket for mig.

Hvordan klarer de unge hele den her situation lige nu?

– Det er faktisk meget forskelligt. Det kunne vi se, da der var nedlukket og virtuel undervisning i foråret. Der var en gruppe af især 1.g’ere, som næsten lige var blevet sat sammen i klasserne, der var kede af det, fordi der for dem var en masse socialt, der gik tabt. En anden gruppe af elever havde rigtig svært ved at administrere det med at sidde derhjemme alene og have ansvaret for at skulle klare det hele selv. Og så var der en tredje gruppe, som har trivedes med det. Campus Bornholm er et stort sted med mange mennesker, og der er nogle af eleverne, som har haft godt af, at de ikke har behøvet at komme ind på campus, men har været gode til at klare deres ting derhjemme. Så der er forskel på, hvordan de har klaret det.

Hvordan har du selv haft det med virtuel undervisning?

– Tja, vi har i hvert fald gjort os mange erfaringer og endte med at være gode til det. Men der er ikke noget, der slår det at stå og være face to face med sin klasse. I biologiundervisningen har vi brug for at kunne lave opgaver og forsøg i laboratoriet. Der kan man ikke så godt sætte de unge i gang derhjemme. Jeg har selv sendt dem ud i naturen for at kigge på forskellige ting, og det har de vist syntes var meget sjovt. Så i en kort periode med nedlukning er det fint, men det kan absolut ikke erstatte den virkelige undervisning.

Hvad laver du, når du så ikke bruger din tid på arbejde som biologilærer og studievejleder?

– Så er der ikke mere tid tilbage i døgnet, ha ha! Ej, i min fritid befinder jeg mig rigtig meget ude i naturen. Enten til hest eller til fods med min hund. Bare ud i naturen med min kikkert rundt om halsen.

Blev du biolog, fordi du kan lide naturen, eller kan du lide naturen, fordi du er biolog?

– Det er den med hønen eller ægget… Måske var det min interesse for naturen og levende organismer i det hele taget, der gjorde, jeg blev biolog.

Når du så er ude, har du så et yndlingssted, hvor du plejer at komme?

– Generelt er Nordbornholm et smukt sted. Men jeg bor her selvfølgelig også. Et sted jeg aldrig bliver træt af at gå er kyststrækningen rundt om Hammeren og fra Allinge til Sandkås. Der er så meget variation. Havet er smukt, klipperne er smukke. Man kan bade hele året. I år har jeg lovet mig selv, at jeg ville bade hele vinteren. Det er første gang, jeg gør det. Og indtil videre holder jeg den. Det giver et sus i kroppen, og så har man det bare vanvittigt godt bagefter.

 

 

Line Ziener

57 år.

Uddannet biolog.

Underviser i biologi på Campus Bornholm, hvor hun også er studievejleder.

Samlevende med Vilmer.

Sammen har de to voksne børn, der studerer i København.

Bor i Olsker

Fra København, men har boet på Bornholm siden 1994.