Overblik: Rejsen fra frikendelse til politianmeldelse af rederiet

SEJLADS

• Mandag den 6. juli bragte Bornholms Tidende en artikel med overskriften "Passager: Det var tæt på, Rederi: Det var langt fra".

I artiklen fortalte avisen blandt andet følgende:

Passagererne om bord på Express 2 mellem Rønne og Ystad fik sig efter midnat natten til søndag den 5. jul en forskrækkelse. Her måtte færgen nemlig foretage det, der blev betegnet som en brat opbremsning, da den tilsyneladende var tæt på at kollidere med Express 1.

Det oplyste Bornholms Politi søndag. Ordensmagten blev kontaktet af en passager på Express 2 en halv time efter hændelsen.

Express 2 var på vej mod Rønne fra Ystad – og i modsatte retning sejlede Express 1.

– Vi bliver kontaktet af en passager, som fortæller, at færgen bremser hårdt op og laver en undvigemanøvre. Da han ser ud af vinduet, kan han se den anden færge, der er ret tæt på. Det var en lidt voldsom oplevelse, siger vagtchef Peter Johansen, som også fortæller, at politiet har underrettet Søfartsstyrelsen, som nu skal undersøge forløbet nærmere.

Molslinjen/Bornholmslinjen afviste i artiklen, at der var fare på færde:

– De to færger var ikke tæt på at kollidere, sagde kommunikationschef Jesper Maack og uddybede:

– De to færger mødes på denne måde i Østersøen 10 gange om dagen for tiden, og i dette tilfælde fornemmede begge kaptajner, at de var kommet for tæt på hinanden. De laver så begge en 360 graders manøvre, hvor de vender om, og når det er overstået, sejler de videre.

Han oplyste også, at de to færger var mellem 250 og 300 meter fra hinanden.

En passager, Jette Tranberg fra Svaneke, fortalte til Bornholms Tidende, at hun sad og sov, "men vågnede da jeg mærkede, vi bremsede hårdt op. Jeg troede faktisk, det var fordi vi var i land. Det føltes på samme måde, som når man sejler ind i havnen".

Allerede i denne dags avis, den 6. juli, øjnede chefredaktør Øjvind Hesselager ugler i mosen og undrede sig såre i sin leder – den første af flere – som blev bragt under overskriften "Ikke flere søforklaringer fra Bornholmslinjen", hvor han blandt andet skrev om Jesper Maacks kommentarer:

"Forklaringen er dybt mystisk. Kaptajner på passagerskibe med hundredvis af mennesker om bord, skal ikke "fornemme" eller "føle" at deres skibe er på potentiel kollisionskurs. Og det er heller ikke følelser, der skal styre, om kaptajnerne beslutter at lave undvigemanøvrer. Det er en konkret vurdering af situationen, hvor kaptajnerne læner sig op ad deres instrukser, instrumenter og professionalisme. Bornholmslinjen må ud af busken. Hvis passagererne skal være trygge, skal vi have en forklaring på, hvordan de to færger kunne komme så tæt på hinanden, uden at der lød varsler. Og det skal ikke være en søforklaring".

 

• Tirsdag den 7. juli kunne Bornholms Tidende oplyse, at Søfartsstyrelsen havde påbegyndt en undersøgelse af weekendens hændelse, som rederiet for sit vedkommende anså som en afsluttet sag.

– Vi ser med særlig alvor på alle hændelser, der involverer passagerskibe, og derfor er vi nu gået i gang med at se, hvad der egentlig er sket, og om der har været en reel risiko for nogen – også med henblik på, at det ikke skal komme til sådan en tæt på-hændelse igen, sagde Martin Hvid John, synschef i Søfartsstyrelsen.

Han ønskede endnu ikke at kommentere, hvorvidt det var forkert, at den ene af færgerne undveg til bagbordsside, når søvejsreglerne ellers foreskriver, at begge skibe som udgangspunkt skal undvige til styrbordsside.

– Som udgangspunkt skal skibe på skærende modsatte kurs begge dreje til styrbord, og det skal man gøre klart og tydeligt. Men når det er sagt, så vil det altid være op til den konkrete situation at vurdere, hvad der er det bedst mulige at gøre, sagde Martin Hvid John.

Hvornår undersøgelserne var afsluttet havde han ikke noget bud på.

– Det vigtigste er, at det bliver gjort godt og grundigt, forklarede han.

 

• Fredag den 10. juli talte Bornholms Tidende med Jan Askholm, der er studierektor på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy). Han kommenterede lokationsdata i form af AIS-data om de to hurtigfærger, som avisen havde sendt ham, og hans umiddelbare kommentar var, at disse data "indikerer en afvikling af situationen, der er klart usædvanlig og uhensigtsmæssig, og det er et problem, at situationen sker".

Om Søfartsstyrelsens undersøgelse sagde han, at den er vigtig for at at undgå lignende hændelser i fremtiden:

– Det kan for eksempel give anledning til, at rederier ændrer deres procedurer. Desuden anvender vi på uddannelsesinstitutionerne rapporterne fra opklaringsenheden i undervisningen af de næste generationer af navigatører, forklarede han.

 

• Tirsdag den 8. september kunne Bornholms Tidende oplyse, at Søfartsstyrelsen netop (den 7. september) havde afsluttet sin undersøgelse af sagen.

– Vi mener ikke, at vi kan konstatere, at der har været en overtrædelse af søvejsreglerne som sådan, sagde synschef i i Søfartsstyrelsen Per Sønderstrup til avisen og fortsatte blandt andet:

– Vi har også sikret os, at der fra rederiets side er en opfølgning på episoden, for sådan noget må jo ikke ske igen, det skal forebygges.

I en skriftlig kommentar til sagen sagde Carsten Jensen, administrerende direktør i Molslinjen:

– Vi tager Søfartsstyrelsens afgørelse til efterretning. I Molslinjen har vi håndteret dette i samarbejde med myndighederne.

 

• Onsdag den 23. september kunne Bornholms Tidende referere fra Søfartstilsynets rapport, som vi havde fået aktindsigt i.

Af rapporten får man det indtryk, at det i nogle hektiske sekunder i forbindelse med near miss-hændelsen umiddelbart så ud til at kunne gå helt galt. Blandt andet fortæller overstyrmanden på Express 1, at han pludselig hører "højrøstet tale fra kaptajnen, og jeg spørger, hvad sker der. Han siger "de er jo ved at sejle ind i os". Jeg spørger til "hvem". Han svarer "Express 2"".

Også overstyrmanden på Express 2 bidrager med blandt andet følgende bemærkning:

"Kort før mødet med Express 1 skar vi atter ud fra kursen, og jeg meldte til skibsføreren, at "jeg skifter til håndstyring", og jeg gav hårdt styrbord ror for at komme tilbage på kursen. Omtrent samtidig blev jeg klar over, at den var helt gal og meldte dette ud, og skibsføreren lukkede skovlene på de styrbords jet, hvilket yderligere forstærkede drejehastigheden – samtidig blev vi klar over, at Express havde indledt et bagbordsdrej".

I sin leder i samme dags avis spørger Øjvind Hesselager: "Hvor stor en risiko vil Molslinjen løbe med passagerne?", og han efterlyser, at Molslinjen udviser større åbenhed.

"Vi, der sejler med færgerne, vil gerne vide, om vurderingen af, at der ikke var fare på færde, står ved magt. For gør den det, fremstår Molslinjen som et rederi, der er villig til at løbe en endog meget stor risiko med sine passagerer", skriver han blandt andet.

 

• Torsdag den 24. september kommenterede Jan Askholm, som er studierektor på SIMAC, Søfartsstyrelsens rapport. Han var uenig i konklusionen om, at søvejsreglerne ikke var overtrådt.

Han mente, at der blev foretaget nogle uhensigtsmæssige manøvrer op til den near miss-situation, der opstod, og at IMO, Internationale Maritime Organisation, allerede for 17 år siden foretog ændringer i reglerne for at forebygge situationer som netop den, der opstod i forhold til Express 1 og Express 2 den pågældende nat.

Han forklarede:

– Det er sådan, at man rent faktisk i 2003 ændrede ordlyden i den regel, der hedder regel 8, og som på dansk hedder "Forholdsregler for at undgå sammenstød".

 

• Tirsdag den 29. september sendte avisen pr. mail Jan Askholms udsagn om rapporten til Søfartsstyrelsen og udbad sig en kommentar. Den udeblev, og vi rykkede for den både skriftligt og pr. telefon. Svaret lød, at der blev arbejdet på sagen men imens gik der både uger og måneder.

 

• Tirsdag den 6. oktober skrev Øjvind Hesselager en leder under overskriften "Mens vi venter på Søfartsstyrelsen". Og vi ventede ...

 

• Onsdag den 18. november skrev han en ny leder om sagen under overskriften "Pinlig tavshed fra Søfartsstyrelsen", hvor han slog fast, at der nu var gået 50 dage, siden styrelsen modtog Bornholms Tidendes spørgsmål. Han sendte samtidig i en mail til styrelsen, hvor han direkte efterlyste svar.

 

• Torsdag den 19. november. Chefredaktøren modtager en mail fra Søfartsstyrelsen, hvori der blandt andet står:

"Efter en ny samlet vurdering er det vores konklusion, at der er sket overtrædelse af søvejsreglerne. Vi har derfor indgivet en politianmeldelse. Herfra håndteres sagen af Bornholms Politi".