Foto: Berit Hvassum

RVV: Tilbagebetaling til fraflyttere ville være frygteligt dyrt

Da Rønne Vand og Varme (RVV) skulle planlægge, hvordan selskabet skulle tilbagebetale de 43,3 millioner kroner, som selskabet i 2017 og 2018 i strid med reglerne havde henlagt til en straksbetaling på kraftvarmeværkets blok 6, overvejede RVV's ledelse ikke, at tidligere varmekunder skulle have del i tilbageførslen.

– Hensynet var, at vi ville gøre det hurtigt og så billigt som muligt, siger RVV-direktør Erik Steen Andersen.

VARME

Da Rønne Vand og Varme (RVV) skulle planlægge, hvordan selskabet skulle tilbagebetale de 43,3 millioner kroner, som selskabet i 2017 og 2018 i strid med reglerne havde henlagt til en straksbetaling på kraftvarmeværkets blok 6, overvejede RVV’s ledelse ikke, at tidligere varmekunder skulle have del i tilbageførslen.

– Hensynet var, at vi ville gøre det hurtigt og så billigt som muligt, siger RVV-direktør Erik Steen Andersen.

Michael Ramgil, der flyttede fra Rønne i oktober 2019, er en af flere utilfredse eks-kunder, som føler sig snydt af RVV. Erik Steen Andersen understreger, at det er helt almindelig praksis, at tilbagebetalinger følger husstanden, og det underbygges af Forsyningstilsynets vejledning om praksis for afvikling af over- eller underdækning.

– Det her er fuldstændig at sidestille med at have en over- eller underdækning. Det vil sige, at hvis du et år tjener for mange penge, skal du føre dem tilbage næste år. Og omvendt, har du for få penge, så forhøjer du priserne næste år. Og der tager du ikke hensyn til, hvem der er flyttet i løbet af året. Det er huset, der får regningen. Det er også det, der sker her, siger Erik Steen Andersen.

I princippet kunne Rønne Vand og Varme have valgt at finde frem til tidligere kunder og tilbagebetale pengene til dem, som boede Rønne, da de blev hensat, fortæller direktør Erik Steen Andersen.

– Alting kan lade sig gøre, men det vil kræve at man skal åbne regnskaber, som er lukkede, og det ville være frygteligt dyrt. Vi ved jo ikke, hvor folk bor, så der vil gå mange penge til administration, siger Erik Steen Andersen, der ikke er sikker på, at myndighederne ville godkende en model, hvor millioner af varmekundernes penge ville blive opslugt af administration:

– Sådan en model tror jeg slet ikke, at de ville godkende i Forsyningstilsynet, siger Erik Steen Andersen.

Han henviser til, at Forsyningstilsynets direktør, Carsten Hæstrup, til TV 2/Bornholm har sagt, at tilsynet har erfaringer med andre sager, hvor det var forbundet med så store omkostninger at finde tilbage til tidligere kunder, at de ikke kunne regnes for at være “nødvendige omkostninger” – et nøglebegreb i sagsbehandlingen, og som kunne resultere i et afslag.

Netop potentielle administrative omkostninger har Forsyningstilsynet vurderet i den aktuelle sag om Rønne Varme. Det fremgår af tilsynets vejledende udtalelese til Rønne Varme, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i:

“Forsyningstilsynet lægger endvidere vægt på, at tilbageførslen ikke medfører urimelige virkninger. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis tilbageførslen sker på en måde, der medfører urimeligt høje administrative omkostninger,” skriver Forsyningstilsynet.

Tilsynet lægger dog samtidig vægt på, at Rønne Varmes afviklingsmetode “bør tilstræbe, at tilbageførslen i videst muligt omfang sker på samme måde som opkrævningen af de pågældende beløb. Dette for at sikre, at det i størst muligt omfang er de forbrugere, som har indbetalt henlæggelserne, der modtager tilbageførslen efter samme fordeling som indbetalingerne.”

Trods dette princip om, at indbetalerne i størst muligt omfang skal modtage tilbageførslen, er det ikke muligt for Forsyningstilsynet at stille krav, som kan komme Michael Ramgil og andre fraflyttere til gode. Det oplyser Forsyningstilsynet i et skriftligt svar til Bornholms Tidende:

”Forsyningstilsynet kan udelukkende tage stilling til, om varmevirksomhedernes valgte metoder for tilbageføring er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Vi har derimod med de gældende regler ikke mulighed for at stille specifikke krav til tilbageføringsmetoden, som f.eks. at tilbageførslen skal ske til forbrugerne fra opkrævningstidspunktet”

Over for Forsyningstilsynet skitserede RVV to muligheder for, hvordan tilbagebetalingen kunne gennemføres, men ingen af dem ville tilfredsstille Michael Ramgil og andre, som flyttede fra Rønne før 2020.

Forsyningstilsynet godkendte den aconto-model, som RVV finder billigst og administrativt enkel, fordi henlæggelserne tilbageføres væsentligt hurtigere. Den anden mulighed var at vente med at modregne de 43 millioner kroner til årsopgørelsen i maj 2021. På den måde ville pengene blive udbetalt senere, men tilbagebetalingen ville blive ligeligt fordelt på alle RVV’s kunder i løbet af varmeåret, som går fra 1. maj 2020 til 30. april 2021. De store “tabere” ved den valgte aconto-model er altså folk, som er flyttet fra Rønne i løbet af efteråret.

– Det her er fuldstændig at sidestille med at have en over- eller underdækning, siger RVV-direktør Erik Steen Andersen. Foto: Jens-Erik Larsen

 

Sådan er reglerne for tilbageførsler

I “vejledning om Energitilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning” fastsættes principperne for, hvordan penge, som varmekunder har betalt for meget eller lidt reguleres, og udgangspunktet, at forskelle reguleres fremadrettet:

“En overdækning skal som hovedregel opkræves i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan, som en undtagelse fra hovedregler, efter skriftlig aftale med sekretariatet indregnes i priserne over en periode.”

En underdækning skal som hovedregel opkræves i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som underdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor underdækning kan, som en undtagelse fra hovedreglen, efter skriftlig aftale med sekretariatet indregnes i priserne over en periode.

Energitilsynet (forløberen for Forsyningstilsynet, red.) har derudover accepteret, at en varmeforsyning efter afvejning af forskellige hensyn kan vælge at tilbageføre en overdækning ”bagudrettet” til forbrugerne som et engangsbeløb i forbindelse med en årsafregning frem for at indregne overdækningen i det følgende varmeårs priser. Baggrunden for at Energitilsynet har accepteret denne undtagelse fra hovedreglen er, at det for meget opkrævede beløb (overdækningen) derved kommer hurtigere tilbage til forbrugerne, end hvis overdækningen blev tilbageført fremadrettet gennem priserne.

Udgangspunktet, varmeforsyningsloven bygger på, er fremadrettet regulering. Der er ikke bestemmelser i loven, der fastlægger en bestemt metode til ”bagudrettet” at tilbageføre overdækningen eller som kræver, at tilbagebetalingen skal komme fraflyttede forbrugere til gode. Med hensyn til omkostningerne til en bagudrettet tilbageførelse er det Energitilsynets vurdering, at der ikke er tale om en omkostning, der kan indregnes fremadrettet i priserne. I stedet må omkostningerne til tilbageførelsen fragå i den oparbejdede overdækning.”

Hvis en varmeforsyning vælger at tilbageføre en overdækning bagudrettet herunder til fraflyttede forbrugere i stedet for fremadrettet efter hovedreglen, skal forsyningen gøre sig klart, at den dermed vælger at indføre en asymmetrisk behandling af sine forbrugere.

Asymmetrien giver sig udslag i, at hvis der er tale om en overdækning (forbrugerne har betalt for meget) vil forsyningens tidligere forbrugere få penge tilbage, hvis der derimod er tale om en underdækning (forbrugerne har betalt for lidt) vil tidligere forbrugere ikke blive pålagt at betale. En ny forbruger vil således skulle betale en underdækning uden at kunne få glæde af tilbageførelsen af en overdækning”.

Kilde: retsinformation.dk

 

RVV’s hensættelser rækker ti år tilbage

 

Efter Forsyningstilsynet i august afgjorde, at RVV’s hensættelser til blok 6 var i strid med reglerne, blev RVV pålagt hurtigt at føre de 43,3 millioner kroner tilbage til kunderne. Dengang anførte RVV, at de foretrak at afvikle tilbageførslen over en længere periode, da det “således kunne medvirke til at dæmpe konsekvenserne af BEP’s prisstigninger på mere varig basis fremfor at sætte forbrugerne i en situation, hvor varmeprisen må forventes at ville stige voldsomt igen i 2022”. Forsyningstilsynet mindede RVV om, at tilbageførslen skulle være gennemført i 2022 og pegede endda på en fordel ved at føre pengene retur til kunderne relativt hurtigt:

“Forsyningstilsynet bemærker, at en tilbagebetaling af henlæggelserne i tilbagebetalingsperioden alt andet lige må dæmpe den prisstigning, som forbrugerne under RV måtte opleve som følge af de BEPs (Bornholms El-Produktion, som er et datterselskab til Bornholms Energi og Forsyning, red.) anmeldte prisstigninger”, skrev tilsynet i afgørelsen fra august.

Om dette argument har vundet genklang hos RVV, skal være usagt, men de seneste måneder har RVV ændret holdning og valgt en ekspresmodel for tilbagebetalingen.

Når man kigger nærmere på den historiske baggrund for hensættelserne, tegner der sig et grumset billede, der forklarer, hvorfor det er svært at sige, hvem der egentlig har mest ret til at modtage de 43,3 millioner kroner. Hensættelsen vurderede Forsyningstilsynet til at være i strid med reglerne, fordi “idriftsættelsesåret i afskrivningsbekendtgørelsen må forstås som det år, hvori et nyt anlæg er planlagt idriftsat, og ikke som det år, hvori en juridisk aftale mellem parter om straksbetaling for en rådighedsret forventes at blive indgået”. Pengene blev henlagt, efter at blok 6 var blevet bygget om til ren træflisafbrænding.

Men i praksis blev der ikke opkrævet 43,3 millioner kroner for meget på blot to år, fortæller Erik Steen Andersen. RVV’s ledelse foretog nemlig, hvad Erik Steen Andersen betegner som “et kunstgreb”.

– Hvis man kigger tilbage i regnskaberne, kan man se, at vi i 2010-2012 lagde penge til side til geotermi. Da man vedtog at bygge blok 6 om, lukkede vi vores geotermiprojekt, men havde fortsat nogle hensættelser stående. Dem ville vi lave om, så de kunne bruges til en straksbetaling hos Beof. Det kunne vi ikke umiddelbart få lov til, men i stedet måtte vi ad to omgange tilbageføre henlæggelserne til geotermi og samtidig henlægge dem til ombygningen nede hos Beof, siger Erik Steen Andersen.

Han anslår, at cirka 20 millioner kroner stammer fra de penge, der nu skal føres tilbage til andelshaverne, i virkeligheden stammer fra begyndelsen af årtiet.

– Du kan sige, at det er sådan et kunstgreb, hvor du fører dem tilbage og opkræver nogle andre penge med det samme, siger om Erik Steen Andersen om skrivebordsøvelsen, hvis effekt kan aflæses i søjlediagrammet med hensættelser.

Dernæst fulgte konflikten med Bornholms Energi- og Forsyning, som RVV køber varmen hos. Varmestriden betød stor usikkerhed om varmepriserne i årene 2017-19, efter at Beof i 2017 ophævede selskabernes varmeleveringsaftale, fordi RVV ikke betalte det fulde beløb på fakturaerne.

Dette forløb har stor betydning for prissætningen over for kunderne i perioden, fortæller Erik Steen Andersen.

– Beof anlægger en voldgiftssag imod os og taber sagen. Vores resultat af sager er, at vi ikke skal af med nogen penge overhovedet, fordi vi allerede har betalt, hvad vi skal i henhold til aftalen. Deres resultat er, at de får en underdækning, fordi de ikke modtog alle de penge, de havde faktureret. Hvis du ser på vores priser de to år, så er de jo ikke særligt høje i forhold til de fakturaer, vi fik fra Beof. Vi forhøjede jo først prisen i marts 2020, siger Erik Steen Andersen.

Han understreger, at forbrugernes priser ikke gik i vejret i 2017 og 2018, så RVV kunne hensætte penge til investeringerne i blok 6. Denne pointe underbygges af udviklingen i forbrugernes varmepriser (se graferne).

– Det er ikke sådan, at vi på noget tidspunkt har forhøjet priserne, fordi vi skulle spare nogle penge sammen, siger direktøren.

 

Grafik: Christina Skovmose

Priserne

RVV køber størstedelen af varmen hos Beof-datterselskabet Bornholms El-Produktion (resten købes af Bofa).

Gennem årene har købsprisen og forbrugerpriserne fulgt hinanden nogenlunde.

I 2017, 2018 og 2019 faldt forbrugerprisen dog ikke lige så meget som købsprisen, og det har bidraget til RVV’s stigende overdækning og tillod selskabet at hensætte større beløb.

Når forbrugernes pris for en gigajoule varme konsekvent ligger over købsprisen, skyldes det moms og energitabet i ledningsnettet, ligesom Bofas priser indgår i forbrugerpriserne.

 

Man kan vel vende den om og sige, at I undlod at sænke priserne?

– Det er rigtigt. Vi kunne godt have sat priserne længere ned. Vi har bevaret prisen, som den var, og undladt at sætte den ned, fordi vi vidste, at vi ellers skulle ud og låne nogle penge i banken.

Jeg forstår godt, at der på grund af voldgiftssagen var usikkerhed om, hvad jeres købspris de år ville ende med at blive. Udfaldet blev, at I vandt sagen i voldgiftsretten, og at jeres betaling for varmen derfor blev meget lav. Men hvis man anlægger varmekundernes perspektiv, faldt forbrugernes priser jo ikke tilsvarende.

– Nej, men de er heller ikke blevet forhøjet. Og skulle vi have faktureret vores kunder ud fra de priser, vi modtog fra Beof, skulle vi have forhøjet priserne i 2018 og 2019. I virkeligheden har vi gamblet lidt, for vi har taget mindre for varmen end den faktura, vi modtog fra Beof i 2018 og 2019.

Jo, men det er vel og mærke en faktura, I ikke betalte fuldt ud.

– Ja, vi betalte ud fra aftalen. Og i januar 2020 ændrede vi taktik, for da havde vi ikke en aftale mere og var nødt til at fakturere kunderne ud fra den faktura, vi får (fra Bornholms El-Produktion, red.) – også selv om vi ikke betaler fakturaerne (hvilket RVV for øjeblikket ikke gør i fuld udstrækning, red.), for ellers risikerer vi at stå med en kæmpe manko, siger Erik Steen Andersen.

Så hvis man som Michael Ramgil føler, at man er blevet snydt, fordi man har betalt for varme i en periode, hvor I hensatte penge, og nu ikke længere bor her, når de tilbagebetales, hvad er det så, han bør mindes om?

– Han bør mindes om, at dette er fuldstændig almindelig praksis ud fra underdækning og overdækning. Man kan diskutere, om det er fair eller ej. Det er sådan, at vi skal give nul i resultat. Det vil sige, at hvis vi har opkrævet for mange penge, er det ikke dem, der flytter i løbet af året, der får pengene tilbage.