Kraftig vind på Øresundsbroen

Kraftig vind på Øresundsbroen
Foto: Tommy Kaas
| 19. NOV 2020 • 07:58
Af:
ritzau

19. NOV 2020 • 07:58
Torsdag bliver Danmark ramt af hårde vindstød, og det har fået Øresundsbroen til at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere broen.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Restriktionerne ventes først ophævet torsdag klokken 23.

Vindfølsomme køretøjer er eksempelvis biler med campingvogne eller anhængere eller lastbiler med ingen eller meget let last. Busser og varebiler kan ligeledes være vindfølsomme.

Det er ikke kun østpå, at det kommer til at ruske i træerne.

DMI skriver i en vejrmelding tidligt torsdag morgen, at hård vind til hård kuling og kraftige vindstød fejer hen over landet vestfra:

– Stedvis vil der forekomme vindstød af stormstyrke, og mod nordvest vil middelvinden en overgang nå op på stormende kuling med vindstød op til stærk storm.