Erik Thorsen, formand for Vandpleje Bornholm, er repræsenteret i friluftsrådet, Grønt dialogforum og natur og teamkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforening . Han vil nu tage kontakt til kommunen for at forhøre sig om Præstemosens fremtid. Foto: Jacob Jepsen

Forurening af mose: ‘Det at karperne dør indikerer at det er rigtig, rigtig slemt’

– Det er en katastrofe, synes jeg. Vi ved jo ikke, hvad det er for noget skidt, der er lukket ud i søen, siger Erik Thorsen, formand for Vandpleje Bornholm, og ser ud over Præstemosens blygrå overflade.

Det er onsdag, gråt og blæsende.

Formanden for sammenslutningen af de bornholmske sportsfiskerforeninger er overbevist om, at hvis der er levende karper, skaller og gedder tilbage i søen i Klemensker efter det forurenende udslip af procesvand fra Bornholms Andelsmejeri i begyndelsen af november, så er det bare et spørgsmål om tid, før også de fisk dør.

MILJØ

– Det er en katastrofe, synes jeg. Vi ved jo ikke, hvad det er for noget skidt, der er lukket ud i søen, siger Erik Thorsen, formand for Vandpleje Bornholm, og ser ud over Præstemosens blygrå overflade.

Det er onsdag, gråt og blæsende.

Formanden for sammenslutningen af de bornholmske sportsfiskerforeninger er overbevist om, at hvis der er levende karper, skaller og gedder tilbage i søen i Klemensker efter det forurenende udslip af procesvand fra Bornholms Andelsmejeri i begyndelsen af november, så er det bare et spørgsmål om tid, før også de fisk dør.

– Vi kan konstatere, at fiskene og det øvrige dyreliv bukker under, og det vil tage rigtig, rigtig lang tid, hvis det skal reetablere sig selv. Det er min vurdering. Vi kan konstatere, at alle de store karper stort set er døde. Det er desværre sådan, at jo større fisken er, desto mere følsom er den overfor iltsvind, forklarer Erik Thorsen.

– Vi har set, at der er en stor gedde, der har måttet lade livet, og der har også været en hel del små gedder, der har været skaller. Nu er karpen meget sejlivet. Den kræver ikke så meget ilt som andre fisk. Den kan gå i en slags dvale om vinteren, og den kræver ikke så meget føde. Det at karperne dør her indikerer, at det er rigtig, rigtig slemt. Det er jeg overbevist om, siger Erik Thorsen.

På sin tur rundt om Præstemosen onsdag talte Erik Thorsen, formand for Vandpleje Bornholm, omkring 30 døde karper. Foto: Erik Thorsen

Bakterieopblomstering?

Ifølge en udmelding fra mejeriet er der tale om procesvand med rester af mælk, valle og fedt. Fedtrester sætter sig i fiskenes gæller, og det dør de af.

– En ting er, at fedtrester sætter sig i gællerne – de siger, det er procesvand – så spørger jeg igen: Hvad er det? Er der rengøringsmidler og sådan noget i også? Det kunne jeg godt tænke mig at vide, siger Erik Thorsen.

Fedt og valle, der udledes i vand, forbruger meget ilt.

– Der sker en bakterieopblomstring i den grad, og de bakterier forbruger ilt, og det er den ilt, som fiskene skal leve af. Så det er et stort problem.

Hvad med Præstemosen

Formanden for Vandpleje Bornholm undrer sig over, at kommunen efter udslippet kun gav påbud om oprensning af det mindre vandhul bag siloerne i Klemensker, der blev stærkt forurenet.

Men der er reelt ikke tale om en sø med nogen former for fisk eller andet dyreliv, derimod snarere om et vådområde, der blev gravet op for to år siden og fungerer som en slags regnvandsbassin, der optager overfladevand fra mejeriet.

Hvad med Præstemosen, spørger Erik Thorsen.

– Det er fint, man har stoppet forureningen i det mindre vandhul. Men kunne man gøre mere her i Præstemosen for naturen? Naturen er svær at sætte pris på, kan man sige. Det er vores alle sammens kære resurse, og den vil vi gerne kunne nyde, både at kigge på, men også at fange en fisk eller to i, siger Erik Thorsen.

Foto: Erik Thorsen

Gamle skælkarper

Det er en bestand af skælkarper, der har levet i Præstemosen. Fiskene lever af snegle og muslinger, men tager også planterester. Mange af de døde karper var store. Karper vokser meget langsomt, så sandsynligvis er de gamle.

Erik Thorsen ved ikke præcis, hvornår fiskene er sat ud i søen.

– Jeg ved, at i 1980’erne var der en trend med, at man satte karper rundt i de forskellige søer. I og med at de ikke alle steder kan formere sig, så kan det være en fast gammel bestand, der går her. Så det er trist.

Er der levende karper tilbage i mosen, så forventer Erik Thorsen ikke, at de har de store chancer for at blive til flere.

– Karpen skal have i hvert fald omkring 20 grader for at kunne formere sig. Det tvivler jeg på, at vandet kommer op på. Det er også sådan, at karpens larver er mindre end de øvrige fiskearters. Hvis der sker en formering, så vil de blive føde for insekter som vandkalve og for andre fisk. Karper vokser også langsomt. Så det er efter min mening en håbløs proces, hvis man tror, bestanden kan reetablere sig, siger Erik Thorsen.

Skal der igen være fisk i præstemosen, så skal de sættes ud. Inden det eventuelt sker, bør vandmiljøet undersøges. Det kunne være en idé at lave en prøvebefiskning i søen, mener Erik Thorsen.

– Man kunne måske prøve med ruser eller noget garn og trække vod på et tidspunkt for at se, om der overhovedet er nogle fisk. Det er en metode, man bruger andre steder for at se, hvilke fisk der er i forskellige vande. I Hammersøen har vi sammen med Miljøstyrelsen sådanne prøvefiskninger, fortæller Erik Thorsen.

Fra tilsynsmyndighedernes side burde man måle vandets iltindhold og gøre det jævnligt, så man kan se, om der sker en forbedring. Der sker selvfølgelig en vandudskiftning hen ad vejen, men den er ikke ret stor i den her sø, siger Erik Thorsen.

Hvorfor denne lukkethed?

Han undrer sig over mejeriet og kommunens lukkethed i sagen. Erik Thorsen peger på, at det ikke er første gang mejeriet har en forureningssag.

Bornholms Andelsmejeri og en gårdejer i klemenskerområdet blev i 2014 ved Retten på Bornholm idømt en bøde på 40.000 kroner og en erstatning på cirka 12.000 kroner til kommunen for at have forurenet Bagge Å.

Dengang var det en rørledning med valle fra andelsmejeriet, som sprang læk. Tusindvis af fisk og fiskeyngel i åen døde.

– Har mejeriet ikke kvalitetsstyring og kvalitetssikring, når det gælder spildevandet? Man må da have en plan for eftersyn og vedligehold? Mejeriet kunne måske godt være lidt mere udadvendt og sige: “Selvfølgelig beklager vi det her, men vi vil også gerne tage hensyn til miljøet”, og så kunne man måske hjælpe til med at lave en form for overvågning og undersøge forholdene, kunne man puste ilt i søen, kunne man flytte overlevende fisk et andet sted hen? Hvis man var frisk på det, så det jo positivt, frem for den her lukkethed, man oplever, mener Erik Thorsen.

Præstemosen. Foto: Jacob Jepsen

Naturpleje?

I en skriftlig udmeldingen fra kommunens natur og miljøafdeling om forureningen hedder det, at “økosystemet i Præstemosen retter sig over tid, og at dette vil påvirke oplevelsen af søen, mens den pågår. Men der er på nuværende tidspunkt ikke noget, vi kan gøre fra kommunens side for at øge hastigheden på denne proces.”

– Der er nogen, der mener, at man skal lade naturen gå sin gang. Efter min mening er det det samme som at sige: Vi gider ikke rigtig lave noget, det er nemmere, at ting bare sker af sig selv. Jeg synes, det er bagstræberisk. Hvis man ønsker natur, så bør man også pleje den på en fornuftig måde, mener Erik Thorsen.

Han vil på vegne af Vandpleje Bornholm kontakte kommunens Center for Natur og Miljø og høre, hvad planen for en genopretning af Præstemosen er.

– Det jeg kan se og høre indtil nu er, at de ingen plan har for at gøre noget. Hvorfor det er sådan, kunne jeg godt tænke mig at vide, siger Erik Thorsen.

Per Olesen, direktør for Bornholms Andelsmejeri, har tidligere ikke ønsket at kommentere sagen overfor Bornholms Tidende. Per Olesen er heller ikke denne gang endnu vendt tilbage på en henvendelse fra avisen.