Tidligere kommunaldirektør: 'Det er min erfaring, at verden åbner sig, når man tager ansvar'

DAGENS NAVN: Laila Kildesgaard

Du var kommunaldirektør på Bornholm fra 2013 til 2016. Hvordan oplevede du den tid, og hvad gjorde mest indtryk på dig i de år?

– Det var en rigtig god tid. Det var helt specielt at bidrage til at redde slagteriet og få Folkemødet til at vokse ud af kommunen. Men det var også en hård tid, og det gjorde stort indtryk på mig, at vi sammen i ledelsen og sammen med medarbejderne kunne føre besparelser på 100 millioner kroner ud i livet. To år i træk.

Hvad tænkte du, da du hørte, at Winni Grosbøll stopper som borgmester ved årsskiftet? 

– Jeg tænkte, at det er rigtig træls for os på øen, men at det bliver superspændende for Winni Grosbøll. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at vi kan få en borgmester, der er ligeså dygtig som hende. På den anden side har jeg fuld forståelse for lysten til at prøve noget nyt.

Du er en af fem direktører i Kommunernes Landsforening. Hvilke dagsordner betyder mest for dig?

– Kommunernes rolle i klimadagsordenen fylder mest for mig for tiden. Vi er ved at lave en plan for, hvilke forbrændingsanlæg der skal lukke i Danmark, så vi udleder mindre CO2 frem mod 2030. Det er ikke en let opgave. Men jeg brænder også for samarbejdet med erhvervslivet, landdistrikterne og for kulturlivet. Kommunerne er dem i Danmark, der investerer mest i kultur, og det er helt afgørende for, hvor folk slår sig ned, og hvordan de trives, der hvor de bor. Men det er svært at komme udenom corona. Det fylder. Jeg har siddet med i den nationale operative stab, NOST, hos Rigspolitiet i Glostrup hele foråret for at sikre samarbejdet mellem myndighederne på de områder, kommunerne har ansvaret for.

Du danner par med Steen Colberg Jensen, formand for Bornholms Højskole og for Bornholms Museumsfond, og I er begge særdeles aktive i lokalsamfundet. Hvordan og hvorfor?

– Det er min erfaring, at verden åbner sig, når man tager ansvar. Det gælder også i lokalsamfundet og i frivilligt arbejde. Jeg har lært mange spændende mennesker at kende ved at lave vintersamtaler i Folkemødehuset, ved at sidde i bestyrelsen i Center for Regional og Turismeforskning, eller da jeg i en kort periode var frivillig i Kvindekrisecenteret eller tog en barvagt på Wonder. Frivilligt arbejde kan noget som almindelig nabosnak og kaffeslabberas slet ikke kommer i nærheden af.

Du har snart været på Bornholm i syv år, men arbejder i København – og du har også tre børn. Hvordan får du det til at hænge sammen?

– Børnenes far kommer fra Bornholm, og jeg sikrede mig hans og hans kones opbakning til hele logistikken, da jeg flyttede til Bornholm. Her syv år efter har vi min søn boende i Allinge, fordi han lige nu er i lære som tømrer i Nexø, min datter har haft sommerjob på Kadeau, og jeg bilder mig ind, at det hænger udmærket sammen, selvom de har adresse i København. Ikke mindst fordi de er voksne nu. Jeg oplever, at de bakker op om svingdørsmodellen. Men uden DAT ville det ikke hænge sammen for mig. Jeg har båret mundbind siden marts.

Du sidder i bestyrelsen for Gang i Kulturen på Nordbornholm, GIK. Hvordan har I det lige nu, hvor corona-epidemien raser? Vi har allerede mistet et folkemøde, forstår du frygten for at miste et til?

– Jeg tror alle på Bornholm og især på Nordbornholm holder vejret og sætter deres lid til, at Folkemødet udkommer i et nyt koncept. Jeg har selv tænkt mig at bidrage med en fredagsfyraftensøl den 18. juni i vores have og dermed sprede løjerne op over bakken mod Olsker, så der bliver frisk luft og god afstand.

Hvad gør I for at holde gryden i kog i ventetiden?

– På søndag den 22. november starter vi dette års vintersamtaler sammen med Folkemødet. Den første samtale handler om vores fælles natur og er annonceret på Folkemødets hjemmeside. Samtalen foregår i en sofa i Kærnehuset med nationale eksperter med hver deres syn på, om vi skal pleje naturen eller lade den ligge urørt. Der er plads til 30,og der bliver serveret aftensmad, og det er slet ikke muligt at deltage virtuelt. Vi har været i tvivl, om vi kunne holde fast i det fysiske møde, som alle andre der er værter for kulturarrangementer i disse tider. Men vi gør det. Foreningen er sat i verden for at sørge for, at der sker noget, når der ikke sker noget. Og det er nu.

Hvad sætter du allermest pris på ved tilværelsen på Bornholm?

– Vi er i gang med at flytte en masse sandsten fra stenbruddet i Bodilsker til Allinge, hvor de skal ligge i vores have. Det synes jeg som geograf er vildt spændende. Jeg sætter pris på at løbe på Hammerknuden og holder meget af at gå tur med min veninde om søndagen. Vi har taget de første 20 kilometer af Højlyngsstien fra nordsiden. Og så glæder jeg mig som et lille barn til, at BRK giver lov til at genåbne vores sauna i Sandvig, så vi kan komme i gang med at vinterbade igen.

 

 

Laila Kildesgaard

Alder: 51

Uddannelse: Geograf

Job: direktør i KL

Familie/civilstatus: tre voksne børn og kæreste med Steen, der har fire voksne børn

Hobbies: Jeg har fået lov at følge et enkelt fag på Landskabsarkitektur med rigtige mange lektier og er medlem af Danmarks bedste feministiske læseklub.