Leder: Pas godt på tilflytterne!

Leder: Pas godt på tilflytterne!
Helle Hjortkjær Dhalvad og Torben Dhalvad. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 17. NOV 2020 • 12:30
Af:
oejvind-hesselager
| ABONNENT
17. NOV 2020 • 12:30
LEDER

Ugens mest læste artikel efter mindre end et døgn på hjemmesiden. Man kan roligt sige, at weekendens artikel ”Helle og Torben flytter fra Bornholm efter fire år: Det var sværere at få venner her" – har tiltrukket læselystne bornholmere.

Det er også ganske oplagt, at historien skal blive et tilløbsstykke. Den handler om noget af det vigtigste, vi ved: Hvad andre synes om Bornholm og dem, der bor der.

Artiklen er en ganske sårbar og åbenhjertig beretning fra parret Helle Hjortkjær Dhalvad og Torben Dhalvad, der i 2016 besluttede at flytte til Bornholm – og som nu flytter væk igen. I den forbindelse afleverer de en stilfærdig kritik om, at det kan være svært at få en omgangskreds som ny på Bornholm.

Parret faldt oprindeligt pladask for Rønnes stokrosebeklædte brostensgader i forbindelse med et besøg hos Helles søn. Dengang boede parret i Kgs. Lyngby nord for København.

De lavede hurtigt en liste over plusser og minusser ved at tage springet. Et af minusserne ved at flytte var, at Bornholm lå langt væk fra familie og venner. Men plusserne vandt.

 
Det kræver en ekstra gæstfrihed
at være gæstfri, når man bor i en
region midt i Østersøen

 

Parret købte i september 2016 et hus på Strandvejen i Rønne og flyttede ind i marts 2017. Men i november 2020 er huset solgt igen, og parret flytter til Bogense.

Hvorfor?

Parret gjorde sig hurtigt den erfaring, som andre før dem har gjort. Det er som om, der er noget længere fra København til Bornholm, end fra Bornholm til København.

– Det var sværere at få vennerne fra København herover, som det lyder.

De fortæller, at de forsøgte at blive optaget i fællesskabet på øen. Dansearrangementer i logen om vinteren. Middagsinvitationer. En åbning mod naboerne. Men de oplevede samlet, at bornholmere ofte er så integreret i egne fællesskaber, at de ikke uden videre er nysgerrige efter at lukke flere ind.

– Bornholmerne har deres familie og venner, det er meget fasttømret herovre. De har altid lige et eller andet familiehalløj, de skal til, lyder det fra parret.

Det er vigtigt at understrege, at Helle Hjortkjær Dhalvad og Torben Dhalvad ikke kritiserer nogen eller skælder ud. Tværtimod.

– Det er ikke sådan, at vi har gået herovre i tre år og været utilfredse. Overhovedet ikke. Det har været en fantastisk oplevelse at være herovre og opleve øen og naturen, lyder det.

Men de fortæller, hvad de har oplevet og følt. Og hvorfor de flytter igen. Og derfor kan man heller ikke diskutere, om de har ret. Det er deres historie. Og deres sandhed. Spørgsmålet hvad Bornholm og bornholmerne kan lære af den?

Måske at man som bornholmer skal huske, at tilflyttere netop her kan være særligt sårbare. Fordi de venner og den familie, de er flyttet fra, ofte vil synes, at den mentale afstand til Bornholm er stor. Det tænker bornholmere måske ikke altid på.

Derfor: Hvis man skal behandle tilflyttere til Bornholm godt, skal den faktor med i regnestykket. Det kræver kort sagt en ekstra portion gæstfrihed at være gæstfri, når man bor i en region midt i Østersøen.