To nye ansigter i kunst- og kulturråd

To nye ansigter i kunst- og kulturråd
Kunstmaler Anne Sofie Meldgaard. Foto: Jens-Erik Larsen
| 16. NOV 2020 • 09:33
Af:
holger-larsen

16. NOV 2020 • 09:33
Anne Sofie Meldgaard og Tine Nygaard er nye medlemmer af kommunens kunst- og kulturhistoriske råd. De er udpeget af job-, udviklings- og fritidsudvalget.

Anne Sofie Meldgaard er udpeget som repræsentant for kunstnere og Tine Nygaard som repræsentant for kunstmuseer.

De nye medlemmer afløser Trine Saabye, der flytter fra Bornholm, og Lars Kærulf Møller, der har fratrådt sin stilling som direktør for Bornholms Kunstmuseum.

Kunst- og kulturhistorisk råd består af ni medlemmer, der repræsenterer forskellige fagligheder inden for kunst, kulturhistorie og naturformidling. Rådet arbejder for at understøtte udviklingen af det bornholmske kulturliv. Rådet yder blandt andet rådgivning til kommunen i kunstneriske, kultur- og naturhistoriske spørgsmål og administrerer en pulje til aktiviteter inden for de nævnte fagområder.