Journalist Hasse Boe arbejdede i 1977-79 på DR Bornholm. Foto: Soffi Chanchira Larsen

Tidligere DR Bornholm-journalist debuterer som forfatter

Hasse Boe udgiver den 11. december bogen “Rugbrødsjournalist blandt stjerner” om sin ungdom i Aarhus og som

journalist 1969-73 på Demokraten, hvor han møder blandt andre Jimi Hendrix, Duke Ellington, Rolling Stones, Elton John, Paul McCartney, Monica Zetterlund, Roger Whittaker og andre verdensstjerner.

Journalisten har efter Demokratens dramatiske død i 1974 været journalist 18 år i Danmarks Radio og i to perioder på Vendsyssel Tidende frem til 1997. 1997-99 var Hasse Boe administrerende direktør i Radio ABC i Randers og i 1999-2002 redaktør på TvDanmark i Aarhus. Efter læreruddannelse på UCN i Hjørring var han konsulent i folkekirken 2005-2010, politisk debattør i TvAalborg og blev herefter selvstændig.

Men han har også slået et slag forbi Bornholm:

Han arbejdede således på DR Bornholm 1977-79 “og er årlig gæst hos gamle naboer og venner på jeres vidunderlige klippeø”, oplyser han i en mail til Bornholms Tidende´