Michael Lodberg Olsen, initiativtageren til overdosisprojektet, var lørdag på Store Torv i Rønne. Foto: Berit Hvassum

Tidende vendte hjem med modgift og kursusbevis

Et par gange lørdag formiddag krydser jeg Store Torv, hvor en fixelance fra Antidote Danmark blander sig med madvognene. Gæsterne fra København er travlt optaget af at undervise de fremmødte i at forebygge overdoser, så jeg lister væk, og da jeg vender tilbage ved 13-tiden, har folkene bag kurset bedre tid til at fortælle om deres virke.

UNGDOMSMILJØ

Et par gange lørdag formiddag krydser jeg Store Torv, hvor en fixelance fra Antidote Danmark blander sig med madvognene. Gæsterne fra København er travlt optaget af at undervise de fremmødte i at forebygge overdoser, så jeg lister væk, og da jeg vender tilbage ved 13-tiden, har folkene bag kurset bedre tid til at fortælle om deres virke.

Michael Lodberg Olsen, initiativtageren til overdosisprojektet, har lige sagt farvel til to unge mænd, der umiskendeligt hører til de folk i stofmiljøet, som Antidote Danmark håber på at kunne nå ind til. Han spørger med det samme, om jeg vil have et kursus i håndtere overdoser. Da jeg har læst på et skilt, at kurset ikke tager mere end 20 minutter, siger jeg ja. Michael Lodberg Olsen lover, at han kan klare det på fem minutter.

Han tager en mappe frem og går i gang med at tegne problemerne op. Hvert år er der 250 narkorelaterede dødsfald i Danmark. Tallet har været stabilt siden starten af 1990’erne, og der dør nu flere af stoffer end i trafikken. Politikernes manglende evne til at nedbringe antallet af dødsfald, opfatter Michael Lodberg Olsen som et tegn på ligegyldighed, fortæller han.

80 procent af dødsfaldene skyldes overdoser, og heraf dør 80 procent af overdosis fra opioider – eller opiater, som Michael Lodberg Olsen kalder familien af opiumsbaserede stoffer, som findes i heroin, kodein og morfin. Han fortæller under sin hurtige gennemgang, at cirka 400.000 danskere hvert år får ordineret opioider til at dulme deres smerter. Der er risiko for at udvikle afhængighed af medicinen, som desværre florerer i Rønnes hårde ungdomsmiljø.

Og det er netop opioider, som modgiften, jeg skal undervises i brugen af, virker imod. Mod stoffer fra festmiljøet såsom kokain og ecstasy har næsesprayen derimod ingen effekt.

Rallende, stille vejrtrækning

Nu skal jeg forestille mig, at jeg finder en bevidstløs person. Hvordan vil han se ud, hvis han har fået en overdosis? Jo, vejrtrækningen vil være vag og unormal. En form for rallende åndedræt er en vigtig indikator, og det samme er blå læber og blå negle, fortæller underviseren. Man skal sætte sig ned og forsøge at sikre fri adgang til luftvejene, og hvis det ikke fremkalder nogen reaktion, skal man ringe 1-1-2 og forklare, at man sidder med en person, der har fået hjertestop. Dernæst skal man gå i gang med at give hjertemassage.

Indtil for nylig havde jeg forsvoret, at sandsynligheden for at møde en livløs person med en overdosis i Rønne ville kunne sammenlignes med Vesterbro i København, hvor jeg tidligere har boet et par minutters gang fra fixerummet på Halmtorvet. Men efter det er kommet frem, at det sandsynlige overdosis-dødsfald forrige søndag var det fjerde i Rønne siden marts 2019, har min vurdering ændret sig en smule.

Hvis hjertemassagen (30 tryk) og kunstigt åndedræt (to pust) ikke har nogen effekt, og man har mistanke om en overdosis, kan man give modgiften, fortæller Michael Lodberg Olsen. Nu finder han næsesprayen frem. Den indeholder modgiften naloxon, som kan ophæve opioidernes uønskede effekt på vejrtrækningen og centralnervesystemet. Han har selv genoplivet en livløs person, der inden for 20 sekunder vågnede og begyndte at trække vejret.

– Det er totalt tryllestøv, siger han.

Næsesprayen virker kun en time, og en overdosis kan vende tilbage, så det er vigtigt, at ambulancen kommer frem. Ifølge Antidote Danmark viser erfaringer fra USA, hvor afhængighed af opioider er et stort problem for folkesundheden, at en stor udbredelse af modgift kan nedbringe dødeligheden med 50 procent.

Paramedicinerne i ambulancerne bruger også modgiften, som de giver som en indsprøjtning, men det vil gøre en forskel, hvis flere i stofmiljøet har modgiften til rådighed og ved, hvordan den skal bruges

Foto: Berit Hvassum

Lægens medhjælp

Medicinen i næsesprayen holder i to år, og selv om dens indhold virker til at være nogle stærke sager, er det ikke tilfældet, for bivirkningerne er meget begrænsede. Selv et spædbarn ville ikke tage skade af at indtage modgiften, fortæller Michael Lodberg Olsen.

– Vi arbejder politisk på, at det skal blive håndkøbsmedicin, siger han.

Mit lynkursus er ved at være overstået. Jeg slutter af med at skrive under på et bevis, som også indeholder en fortrykt signatur fra en læge, Antidote Danmarks formand, Jakob Hartvig Thomsen.

”Kursisten har gennemført grundkursus i håndtering af stofrelateret overdosis og er godkendt som lægens medhjælp til administration af modgiften naloxon,” står der.

Jeg får overdraget en lille sort pose med en næsespray ligesom de snesevis af andre bornholmere, der gennemførte kurset i lørdags. Ærligt må jeg indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor jeg skal i aktion med modgiften.

Til sidst slår det mig, om udbredelsen af en redningsplanke i sprayform mon kan få den effekt, at misbrugerne bliver mere risikovillige med stofferne. Det afviser idémanden bag Antidote Danmark, da jeg spørger ham om det.

– Det er faktisk lige det modsatte, man ser. Den viden, vi har fra udlandet, er, at folk bliver mere bevidste om faren, og det nedsætter deres forbrug en lille smule, siger Michael Lodberg Olsen.

Som så mange andre kurser slutter dette også med et billede. Fotografen Torben Ager, som i onsdags kom i kontakt med Michael Lodberg Olsen og på den måde fik Antidote Danmark til Bornholm, giver mig et lamineret sort skilt i hånden og retter linsen mod mig. Teksten indrammer formålet med det hele:

”VI KAN

STOPPE

OVERDOSIS

DØDSFALD”

 

 

Opioider

Opioider er en fællesbetegnelse for morfinlignende lægemidler, der bruges som smertestillende medicin. Et narkotikum som heroin og andre stoffer, der nedstammer fra opiumsplanten, er også opioider – eller opiater.

De smertestillende opioider, der også omfatter syntetiske stoffer som metadon, tramadol og fentanyl, bruges af mange danskere i medicinsk behandling. Ifølge en ny undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen har 346.000 danskere – seks procent af befolkningen – indløst en recept på opioider i løbet af de første ni måneder af 2020.

Der har de seneste fem år været fokus på at reducere forbruget af opioider, og tendensen er, at forbruget i Danmark er faldende.

Siden 2015 er det samlede mængdeforbrug af opioider i Danmark faldet med over 20 procent, mens antallet af brugere er faldet med 9 procent til 441.000 brugere i 2019. Hovedparten af brugerne er kvinder, og den typiske bruger er 65 år.

Sidste år var der 146.000 langtidsbrugere af opioider, hvilket er 21 procent færre end for fire år siden. Når man skal aftrappe brugen af opioider, foregår det ofte med paracetamol.

I USA steg antallet af døde fra overdosis eksplosivt i det seneste årti, og bekæmpelsen af ”opioid-epidemien” har været et vigtigt emne i samfundsdebatten. Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, dør i gennemsnit 128 amerikanere om dagen af en overdosis efter indtag af opioider.