Nyt ammoniakudslip på Danish Crowns slagteri

Nyt ammoniakudslip på Danish Crowns slagteri
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 14. NOV 2020 • 17:09
Af:
mads-westermann

14. NOV 2020 • 17:09
Kort før klokken 16 lørdag fik Bornholms Politi en melding om, at der lugtede af ammoniak i området omkring Danish Crowns slagteri i Rønne.

Der blev derfor sendt både politi og brandvæsen til slagteriet, hvor man kunne konstatere, at der i øjeblikket foregår en renovering af nogle køleanlæg på slagteriet, og at der i den forbindelse har været foretaget nogle udslip ammoniak.

Kontrollerede udslip

– Vi har fået oplyst, at der er tale om små og kontrollerede udslip, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Mikkel Brochorst til Bornholms Tidende og forsikrer, at situationen er under kontrol, og at der ikke er eller har været fare for mennesker.

Vagthavende fortæller videre, at politi og brandvæsen klokken 17 lørdag fortsat er tilstede på slagteriet for at sikre sig, at alt er som det skal være.

Anden gang på to måneder

Det er ikke mere end godt to måneder siden, politiet sidst blev alarmeret om et ammoniakudslip må slagteriet.

Det skete i forbindelse med service på en af slagteriets anlæg, og ved den lejlighed slap der en sky på cirka en kubikmeter ammoniak ud, som drev mod øst og forårsagede lugtgener og bekymring i de tilstødende boligkvarterer.