Søren Boie og Marianne Lindblom på en Børge Mogensen-sofa i deres showroom. Foto: Jacob Jepsen

Marianne og Søren har lagt deres arbejdsliv om, så design og møbler indtager en central plads

Det er godt at være to. Til mange ting.
Skal man for eksempel stramme stoffet godt ned omkring siderne på en stol, som man er ved at give ny stofbeklædning, er det rigtig godt med et par ekstra hænder, for så kan den ene stramme stoffet, mens den anden hæfter løs med hæftepistolen, så stoffet bliver fastholdt.
Sådan.

DESIGN

Det er godt at være to. Til mange ting.

Skal man for eksempel stramme stoffet godt ned omkring siderne på en stol, som man er ved at give ny stofbeklædning, er det rigtig godt med et par ekstra hænder, for så kan den ene stramme stoffet, mens den anden hæfter løs med hæftepistolen, så stoffet bliver fastholdt.

Sådan.

Nu strammer det røde stof de rigtige steder, det skal nok blive flot. Det var godt, at Søren Boie lige dér gav Marianne Lindblom en hånd med.

Nu kan hun fortsætte sit arbejde med at sætte stolen, dens makker og en tilhørende sofa smukt i stand, inklusive nye fjedre og polstring, hvilket hun har lært hos en uddannet møbelpolstrer.

Derfor har hun blandt andet også helt styr på, hvornår hun skal benytte blår, hvornår det er krølhår, og hvornår det er de såkaldte vegetabiler, hun skal bruge til at polstre møblerne.

Vegetabilerne er mere grove i det, hvorfor hun benytter dem i stolens sider. Dem er der ikke nogen, der gider sidde på.

De to – Marianne og Søren – er partnere, privat såvel som i arbejdslivet. I hvert fald på de dage, hvor det udspiller sig nede på Skansevej i Rønne, altså, på havnen ved Kanondalen.

Vel er hun både uddannet kunsthåndværker og socialrådgiver og har arbejdet som det sidste gennem godt 10 år, men nu er det her, hun slår sine folder blandt ikke mindst flotte, klassiske designmøbler – men ikke kun, for folk kommer her også med møbler, som ikke kan mønstre et velkende dansk møbelarkitektnavn, om det så er Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Børge Mogensen eller Finn Juhl. Nogle møbler har simpelthen bare affektionsværdi, fordi de har været i familiens eje længe, og så vil man gerne gøre en indsats – og betale for – at de kan blive i familien en håndfuld år endnu.

Marianne Lindblom tog for et par år siden kontakt til en møbelpolstrer, som hun i en periode kom i lære hos. Foto: Jacob Jepsen

Fine proportioner

Det kan også bare være en stol, man er faldet pladask for. Dagen inden parret møver det røde stof stramt på plads om stolens korpus, er Bornholms Tidende også på besøg hos Made Inn Furniture, som de kalder deres showroom og møbelpolsteri, da døren går op og et modent par – lidt formummet bag mundbind – træder ind med et par træstole med tremmeryg.

Stolene har de to købt på et loppemarked, men kan det mon betale sig at få dem sat i stand?

– Den ene vipper lidt, siger hun til Søren Boie.

Han studerer den ene af dem nøjere, mens han vender og drejer den i hænderne.

– Stolene har fine proportioner, synes jeg, siger han så.

Jo, det kan da vist godt betale sig at arbejde med dem.

Han er uddannet skolelærer og har arbejdet inden for faget i en årrække, nu arbejder han på nedsat tid som uddannelsesvejleder, hvilket betyder, at også han har sin faste gang her på Skansevej torsdag og fredag.

Her er tre lokaler, hvoraf der bliver arbejdet i de to, mens det tredje og største fungerer som showroom. Så kan folk komme og tjekke de møbler ud, som parret aktuelt har i huset, og som de to sætter i stand til at videresælge.

Lige nu står her blandt andet nogle hvide stole støbt i glasfiber, som de har fået sprøjtelakeret hos en autolakerer. Stolene har en speciel indbygget mekanisme, som gør, at hvis man drejer sædet i forhold til den runde fod, mens man sidder på stolen, så drejer det tilbage på plads, når man rejser sig. Det er en svensk produceret stol, som de har købt i Helsingborg.

– Når vi istandsætter møblerne, vil vi gerne gøre det ordentligt, siger Marianne Lindblom.

– Vi vil gerne fastholde udtrykket og sjælen i det enkelte møbel. Den proces dyrker vi. Men vi kan også finde på at fravige det originale udtryk, hvis vi synes, det giver mening. For eksempel i stedet for at give en sofa tre hynder, som den er født med, lave kun én lang hynde til den, hvilket vi måske synes, samler møblet. På den måde kan vi godt gå et stykke tid og fundere over, hvordan vi skal gribe tingene an.

Foto: Jacob Jepsen

Slog hjemmene sammen

Nok er hovedparten af møblerne af ældre dato, men her er også en afdeling med helt nye ting, produceret af den lokale møbelsnedker Bo Johansen, som laver sine unikamøbler på sit eget værksted på Bornholm.

Her hænger også nogle gamle cigaretreklamer fra en svunden tid på væggene. Også de er til salg, og de har deres egen æstetik, som gør, at dem gad man da godt have op på sin væg derhjemme. Her er også lamper, blandt andet hænger et par stykker af den svenske designer Anders Pehrson ned fra loftet.

– Den ene hedder Knubbling, den anden Bumling, siger Marianne Lindblom og tilføjer med et smil:

– Det er det, vi gør os i. Knubbling og Bumling.

Hun og Søren har en hjemmeside, hvor de præsenterer deres ting, og som fungerer som netbutik – madeinn.dk, hedder den, og den åbnede de 2014.

Begge er bornholmere, men til forskel fra Marianne har Søren for år tilbage haft en afstikker på cirka 10 år, hvor han boede i København. Marianne er som kunsthåndværker uddannet med speciale i formgivning og glas, hvilket hun med sin nuværende beskæftigelse kan mærke er en fordel.

– Jeg har altid syntes, det var spændende at skabe og formgive med mine hænder, og jeg kan se i det her møbelfag, som jeg nu er havnet i, at det er en fordel, når jeg for eksempel bygger en polstring op, og at jeg har glæde af, at jeg kan mærke mig frem. Det er helt klart en hjælp, at jeg har arbejdet med hænderne før, siger hun.

Torsdag og fredag arbejder Søren på Skansevej, ugens tre første arbejdsdage er han uddannelsesvejleder. Foto: Jacob Jepsen

Hvordan er det sket, at I skiftede kurs?

– Vi mødte hinanden for cirka 12 år siden, siger Søren.

– Og det startede med, at vi skulle finde sammen og lave et nyt hjem. Vi begyndte med at sælge lidt ud af egne møbler og gå lidt på loppemarked og finde andre møbler. Så tog vi fat på at sætte dem lidt i stand …

Marianne:

– Og så fortrød vi nogle af dem og syntes alligevel ikke, at de passede ind. Dem solgte vi så – og så syntes vi faktisk, at det var skidesjovt at beskæftige sig med! Vi begyndte at gå fuldstændig op i det, og så greb det om sig.

Søren:

– Det er en lang historie. Det er egentlig også vores web-butik, der er vores hjerte, og hvor vi køber møbler, gør dem i stand og sælger dem.

Er sådan en stol værd at sætte i stand, vil et par besøgende i forretningen vide. Jo, det mener Søren Boie nok. Foto: Jacob Jepsen

Takkede nej

Parret fandt ud af, at det måske ikke – kun – var loppemarkeder, der kunne være interessante, men begyndte i stedet også at opkøbe møbler på auktioner, enten ved at møde op eller på nettet.

– Vores interesse voksede, og vi begyndte at finde ud af, hvem der havde designet hvad. Vi kendte selvfølgelig Wegner, Børge Mogensen, Finn Juhl og så videre, men vi kom længere ind i møbelarkitekturens og designets verden, siger Marianne.

– På den måde er det vokset. Det har været en naturlig proces sideløbende med, at vi havde vores andet arbejde.

Da de lavede deres web-butik, var det for at teste, om det overhovedet var noget, de for alvor skulle beskæftige sig med.

– Vi havde behov for at se, om det kunne bære, og om vi kunne sælge møbler til resten af landet, siger Søren.

– Så vi rodede med at sætte madeinn.dk op i en vinterferie, og siden er det gået slag i slag, og vi har hele tiden udviklet på det.

Marianne:

– Vi forsøger også hele tiden at fastholde en høj kvalitet. For eksempel har vi fra start af arbejdet med Kvadrat-stoffer til møblerne, fordi farverne holder, de er kraftige, vævningen er fast, og stoffet er så godt som uopslideligt. Lige sådan har vi arbejdet på at finde gode knapper og så videre. Vi kan selv godt li’ god kvalitet, og derfor er det også vigtigt for os, at det, der kommer her fra, er af god kvalitet.

I begyndelsen blev parret jævnligt spurgt, om det ville istandsætte møbler for andre, men takkede nej.

– På et tidspunkt tænkte jeg så, at hvis vi skulle forsøge os med det, var jeg nødt til at kunne håndværket rigtigt. Jeg tog kontakt til en møbelpolstrer, hvor jeg kom i lære i en periode. Det er to år siden, og vi har simpelthen bare fået opgaver ind lige siden. Det har kørt lige fra start, siger Marianne.

Også i den grad, for hvis man skal have parret til at istandsætte et møbel, må man i dag belave sig på, at der kan være ventetid, afhængigt af hvad opgaven består i.

Sofaen her skal sammen med to stole sættes i stand. Foto: Jacob Jepsen

27 lænestole

Der har da også undervejs været tale om nogle store ordrer.

– Vi har for eksempel på et tidspunkt istandsat 27 lænestole for en institution på Bornholm, siger Marianne.

– Og nu har jeg de her to lænestole og en sofa, som skal ombetrækkes og polstres. Det tager tid. Men så er det også vigtigt, at folk får et møbel tilbage, der er sat i perfekt stand.

Hvori består glæden ved design for jer?

– I håndværket, siger Marianne.

– Helt klart i håndværket. Naturligvis også i designet, men de to ting hører sammen. Kvaliteten ligger i finishen, hvor man har leget med træet, taget styringen og tvunget det til at tage den form, man gerne ville have, det skulle ta’. Det er en fornøjelse, og det er sjovt at arbejde med. Man kan på lang afstand se, når det er noget, der er ordentligt.

Og jeres hjem er selvfølgelig spækket med designmøbler?

– Nej, det er det faktisk ikke, siger Søren.

– Eller ja, det ved jeg ikke … det er ikke spækket …

Marianne:

– Det er det jo nok alligevel. De fleste møbler har da et navn. Men det er ikke nødvendigvis noget, som mange andre har i deres hjem, vi har nok nogle lidt andre ting. Vi har for eksempel en gammel Bruno Matsson-stol, som hedder Karin. Med fodskammel. Man sidder sindssygt godt i den, den er er en rigtig flyder. Og den stol er i øvrigt ved at komme i produktion igen, hvilket den ikke har været i mange år.

Hun peger:

– Den tilsvarende sofa står faktisk lige der, siger hun.

– Den er bare skilt lidt ad lige nu.