Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø på skydeøvelse på Raghammer. Arkivfoto: Berit Hvassum

‘Får vi ikke vendt udviklingen, er der ikke noget selvstændigt bornholmsk hjemmeværn om otte-ti år’

FORSVAR

– Vi er stort set holdt op med at hverve folk. Der kommer skræmmende få ind, siger oberstløjtnant Nicolai Abildgaard, chef for Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH).

– For at DBH skal være i balance, skal vi have 20-30 nye medlemmer ind hvert år. Vi fik sidste år fire nye medlemmer. Får vi ikke vendt udviklingen, er der ikke noget selvstændigt bornholmsk hjemmeværn om otte-ti år. Så bliver distriktet nedlagt, og der vil bare være to kompagnier, som hører under København, forudser Nicolai Abildgaard.

Bornholm har traditionelt haft en god opbakning til hjemmeværnet – er den ved at smuldre?

– Det oplever jeg statistisk, at den er. Vi bryster os af, at vi på Bornholm og i Sønderjylland har forholdsvis flest medlemmer af hjemmeværnet. Jeg har noteret mig, at man i Sønderjylland har haft god succes med at hverve unge, mens vi på Bornholm stort set ingen har. Det er en lidt bekymrende udvikling, og der er ingen tvivl om, at det er et problem for os, at de unge flytter fra øen.

 

 

271

Det Bornholmske Hjemmeværn havde ved årsskiftet 271 aktive medlemmer og 437 medlemmer i reserven.

 

 

 

Lokal uddannelse

Hvervning af nye medlemmer er derfor en af de helt store opgaver for den nye hjemmeværnschef:

– Vi forsøger at hverve på alle niveauer, men det der virker bedst er, når de frivillige selv hverver. En lavthængende frugt kunne være, at det igen blev muligt at tage den grundlæggende uddannelse på Bornholm, så man ikke skal af sted til hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Jeg tror, at vi mister mange på det. Folk lader sig slå ud af at skulle på kurser i Vestjylland, langt væk fra familien. Det må kunne gøres nemmere ved, at lærerne kommer herover, siger Nicolai Abildgaard.

Er bekymret

Den faldende interesse, som er er en landstendens, falder sammen med, at hjemmeværnet ifølge Nicolai Abildgaard er mere relevant end nogensinde:

– Jeg er bekymret. Man siger, at Danmark ikke længere er en frontlinjestat. Det er jeg ikke enig i. Bornholm ligger udsat, ligesom Gotland, som Sverige har genmilitariseret meget voldsomt. Derfor kan man også se en meget stor amerikansk interesse for Bornholm, så min personlige holdning er, at vi danskere risikerer at undervurdere Bornholms strategiske betydning.

– Sidder man på Bornholm og er i besiddelse af for eksempel langtrækkende missiler, så har man for alvor tippet skakbrættet i Østersøen, siger Nicolai Abildgaard.

– DBH er i det lys meget relevant, det mest relevante hjemmeværn i Danmark. Man skal bare over til Kaliningrad, så er der marineinfanteri med luftpudefartøjer designet til at tage over Østersøen. Svenskerne og esterne tager truslen meget seriøst med deres øer, men her på Bornholm har vi ingen tunge våben, kampvogne eller kanoner. Her er kun hjemmeværnets og Opklaringsbataljonens let bevæbnede enheder.

Nicolai Abildgaard peger på, at hjemmeværnet takket være et stort lokalkendskab i denne forbindelse er et stort aktiv, når det gælder overvågning og bevogtning.