Gemt inde i skoven findes den smukke lille sprækkedal med navnet Paradisdalen. Foto: Søren P. Sillehoved

Gennem Paradiset til troldebjerget og troldemosen

Hvert eneste år kommer der over en halv million besøgende til Hammershus. Alle går den samme rute over den gamle slotsbro mod borgen og retur den samme vej. Selvfølgelig beundrer man de flotte udsigter oppe fra borgen, men de fleste ved ikke, at de skovklædte højder gemmer på mange smukke naturperler. En af dem er en lille smuk sprækkedal med navnet Paradisdalen. Vandrer man op gennem den smalle dal møder man ikke kun den smukke natur, men ser også mærkelige egetræer med mange stammer og højdedraget Troldebjerget med Troldemosen. På den eventyragtige vandretur passeres disse steder, og samtidig ser man den gamle borg fra helt andre vinkler.

NATUR

Hvert eneste år kommer der over en halv million besøgende til Hammershus. Alle går den samme rute over den gamle slotsbro mod borgen og retur den samme vej. Selvfølgelig beundrer man de flotte udsigter oppe fra borgen, men de fleste ved ikke, at de skovklædte højder gemmer på mange smukke naturperler. En af dem er en lille smuk sprækkedal med navnet Paradisdalen. Vandrer man op gennem den smalle dal møder man ikke kun den smukke natur, men ser også mærkelige egetræer med mange stammer og højdedraget Troldebjerget med Troldemosen. På den eventyragtige vandretur passeres disse steder, og samtidig ser man den gamle borg fra helt andre vinkler.

Set på afstand ligner Hammershus næsten en ørnerede i en tegneserie. Foto: Søren P. Sillehoved

Desværre er der ingen skilte, der viser vej til Paradisdalen. Hvis man fra besøgscentret følger vejen ned mod slotsbroen, skal man gå gennem en låge i hegnet til venstre og følge stien ned mod Mølledalen. Derfra går man langs hegnet til venstre og kort efter ses de første klipper i den spændende sprækkedal. Turen fortsætter op gennem dalen til den skovklædte naturskov i Slotslyngen. Hele ruten er markeret med gule mærker på sten og træer og er på tre kilometer. Den tager omkring to timer, da der nogle steder er stejle bakker og nedstigninger, samt klipper på stien. Husk solidt fodtøj.

Turen begynder i Paradisdalen

Nede i Mølledalen vil stien mod venstre passere en mindre bro over et lille vandløb. Skovbunden har om foråret et væld af duftende ramsløg, og man følger stien opad gennem sprækkedalen med stejle klipper på begge sider. Overalt ligger der store nedfaldne klippeblokke ovenpå hinanden. Det skyldes erosion og frost, så klipperne er revnet og faldet ned. Et vandløb løber ned gennem sprækkedalen, nogle steder under klippeblokkene, andre steder over og skaber små fos. Der er mest vand om foråret eller regnfulde perioder. Der er mange døde elmetræer i dalen. Deres stammer er beklædt med stedsegrønne vedbend, som med mos og sommerens bregner skaber en stemning af urskov. Om foråret er der mange anemoner, både blå, gule og hvide og senere på året, vil mange knaldrøde skovsnegle krybe rundt i fugtigt vejr.

Under opturen følges de gule mærker, og man møder en låge i hegnet. Herfra har fårene ingen adgang, for den del af Slotslyngen er udlagt som naturskov. Kort efter mødes en trappe, og man kommer op til en skovsti. Mod venstre ender den ved parkeringspladsen, og til højre fortsætter ruten til nye oplevelser.

Et højdedrag i Slotslyngen kaldes ”Troldsbjerg”. Foto: Søren P. Sillehoved

Slotslyngen

Det store naturområde syd for Hammershus kaldes Slotslyngen efter slottet Hammershus. Dengang hørte området under borgen og blev anvendt til afgræsning af køer, får og geder, så det var helt åbent med lyng. Da Hammershus i 1743 blev nedlagt, solgtes lyngområdet til private gårde, der fortsat havde kreaturer på arealet, så stedet levede op til navnet. I 1909 købte Staten området og lod det frede, men uden de mange kreaturer kom der hurtigt selvsået skov, hvilket ikke var hensigten med fredningen.

I 1967 gennemførte man den første naturpleje i Danmark. I nogle områder blev træerne fældet, og der blev udsat geder og får for at bevare det åbne område. Andre steder fik skoven lov til at blive og har gennem tiden udviklet sig til en smuk naturskov.

Støvbolde på skovbunden. De brune sporer blev engang kaldt for ”ulvefis”. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Troldemosen

I naturskoven vokser der mange avnbøg, hassel, forvredne fyrretræer og markante ege. På fugtige steder ses elletræer. Stien passerer et væltet træ til venstre, hvor en spøgefugl har banket et utal af mønter ned i stammen. Måske var det en sur trold. For stien fortsætter op til Troldebjerg og troldenes mose, men for at kunne fortsætte ruten med de gule mærker må man smyge sig gennem et gammelt egetræ med mange stammer. Hvis ens kropsvægt gør det umuligt, er der en alternativ rute længere fremme.

Efter ”manddomsprøven” følges stien op over højdedraget og via en slugt, må man op over en stejl bakke for at komme til ”Troldsbjerg”. En lille ældre bænk fortæller, der engang må have været en smuk udsigt mod borgen, men i dag har træerne taget synet. Ruten fortsætter mellem gamle vindblæste fyrretræer og kort efter kommer den sorte troldemose. Den hedder i vore dage ”Troldsmyr”, og myr er et nordisk navn for mose; på Bornholm ofte brugt, hvor der engang blev gravet tørv til brændsel. Den sortvandede skovsø er i dag blevet renset og har en pæn bestand af frøer og salamander om sommeren.

Mølledalen og Hammershus

Fra mosen følges stien ud mod kysten. Overalt ses høje træer med tykke lodne stammer af vedbend, og der ses ældre træer med krogede rødder over klipperne, som med lidt fantasi ligner foden af en fortidsdrage. Senere passeres en låge i hegnet, og man følger stien mod nord langs kysten. Kort efter går man over en høj dæmning, anlagt i middelalderen af sten og jord for at skabe en voldgrav til beskyttelse med alt vandet fra sprækkedalen. Når man i fredelige tider lukkede vandet ud gennem dæmningen, kunne vandkraften bruges til en vandmølle, deraf navnet. Naturstyrelsen har i vore dage med beton skabt to smukke søer. Der er hvide nøkkeroser og kvækkende frøer om sommeren. Det meste af året kan der plukkes duftende vandmynte til te eller en kryddersnaps.

Man følger stien opad gennem Mølledalen med den smukke udsigt til Hammershus. Borgen er anlagt på en 74 meter høj og stejl bakketop. Nogle steder skjuler klipperne borgen, andre steder kan man nedefra ikke se den, og man forstår bedre, hvorfor Hammershus i middelalderen var så svær at indtage.

Den tilmurede Havport er en af Hammershus uløste gåder. Foto: Søren P. Sillehoved

Den mystiske Havport

Nedefra ses den tilmurede Havport omgivet af borgens mure og nogle runde batterier. Porten har altid været en gåde, da den er anlagt fire meter over skrænten. I nærheden ses spor af to volde ned mod kysten. Måske var det en hemmelig ud- og indgang via en broklap, eller også var porten en losseluge, hvor man via et hejseværk kunne fragte varer ind eller ud til udskibning ved klippekysten.

På det sidste stykke af turen følger man stien mod besøgscenteret og derfra til parkeringspladsen. Mod højre er der en flot udsigt til Hammershus, og der er opsat borde og bænke. Når man herfra ser ruinerne af Hammershus, forstår man bedre, hvorfor borgen ikke kun var magtens centrum, den var romantikkens tempel over historiens barske virkelighed.

God tur.