En 25-årig mand, der havde rejst med færgen fra Rønne, blev fredag ved middagstid stoppet ved toldkontrollen i Ystad, mistænkt for spritkørsel. Det skriver avisen Ystads Allehanda.
Manden, som netop var kørt af færgen fra Rønne, blev bedt om at blæse i alkometer. Og da det viste en højere udslag end de 0,2, promille som er det maksimalt tilladte indhold af alkohol i blodet, for lovligt at kunne føre bil og motorcykel i Sverige, blev der udtaget blodprøve.
Ystads Politi afventer nu resultaterne af prøverne, inden man tager stilling til, om der skal rejses tiltale for spritkørsel.