Helle Bager. Foto: Jacob Jepsen

‘Jeg elsker heste. Jeg elsker at træne dem – at gøre dem dygtigere’

DAGENS NAVN: Helle Bager har redet heste stort set hele sit liv, siden hun som barn fik sin første pony. Hun bor på et stort landsted, hvor hun har 18 heste opstaldede. Fem af dem er hendes egne. For snart et år siden gik det galt, og hun blev kastet af en ny unghest og brækkede ryggen. Vi har talt med Helle Bager fra Olsker.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med heste?

– Jeg har altid interesseret mig meget for heste. Lige siden jeg fik min første pony som seks-årig har jeg reddet. Det var lige nogle år i teenageårene, hvor jeg ikke red, men ligeså snart jeg flyttede hjemmefra og fik mit eget sted, købte jeg hest.

Hvad bruger du dine heste til?

– Det er min hobby. Oprindeligt red jeg western. Det gjorde jeg i over 20 år. Det er en bestemt form for ridning, ligesom dressur og spring er det. Det vil sige, at jeg red på amerikanske heste på en bane. Mange forbinder det med at ride og indfange kvæg med en lasso og sådan noget, men det var ikke det, jeg lavede. Jeg deltog i stævner og rejste rigtig meget, for det kunne man ikke herovre. Men da jeg blev plejemor for 10 år siden, passede det ikke så godt mere, fordi jeg ikke kunne være væk fra børnene så meget, så jeg skulle træffe et valg om at rejse for at ride eller finde på noget andet. Så jeg stoppede med at ride western og begyndte i stedet at ride dressur, som der er mere af på Bornholm. Her kan jeg deltage i stævner og konkurrencer.

Hvad giver det dig at arbejde med heste?

– Jeg elsker heste. Jeg elsker at være sammen med dem. Jeg elsker at træne dem – at gøre dem dygtigere. Det giver mig altid en god dag, når jeg er sammen med dyrene.

Er det nogensinde gået galt?

– Ja, sidste år den 23. december 2019. Vi havde fået en ny, ung hest, som jeg var ude at ride på. Jeg ved ikke, hvad der skete, men der var et eller andet, der forskrækkede ham, og så smed han mig af. Jeg har redet i mange år, og jeg er blevet smidt af heste mange gange, men jeg er aldrig faldet så uheldigt før. Jeg landede skidt og brækkede ryggen.

Hvordan går det nu?

– Det går bedre nu, men jeg er ikke tilbage i den form, som jeg var i, før jeg blev smidt af. Først havde jeg korset på i lang tid og kunne ikke særligt mange ting selv. Den 17. maj fik jeg det af, og jeg kunne begynde at lave lidt mere og begynde at ride igen. Til at starte med måtte jeg kun ride i langsomt skridt. Nu kan jeg mere og kan selv træne med hestene ordentligt igen.

Hvad gjorde du med hestene, da du ikke selv kunne ride?

– Vi har fem heste selv, men tre af dem er pensionerede, så dem rider vi ikke på. De to, vi rider på, er en ældre, rolig hest og så den unge han, der smed mig af. Da jeg kom til skade, sendte jeg begge heste over til en anden træner, så de ikke skulle komme ud af træning, når jeg nu ikke kunne klare det selv. Den ældre hest fik jeg tilbage igen kort tid efter, at jeg kunne ride igen. Den unge hest har vi først fået hjem igen her for en måned siden.

Den hest, som smed dig af. Tør du godt ride på ham?

– Jeg havde da lidt sommerfugle i maven, da jeg satte mig op på ham første gang. Det går udmærket, selvom han faktisk har smidt mig af en gang til. Der skete heldigivis ikke noget. Han er en Ferrari, og man skal tænke sig om, når man rider på ham. Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet lidt langsommere til at reagere, efter at jeg kom til skade, så jeg skal passe lidt mere på, når jeg rider nu. Men det går fremad. Som man siger: Det er med at komme op på hesten igen.

 

 

Helle Bager

52 år.

Dressurrytter og plejemor.

Bor på Nyskovgård ved Olsker.

Gift med Henrik, som også selv rider.

Mor til to voksne børn på 30 og 28 år. En bor på Sjælland, og en bor på Bornholm.