Soleksponerede skråninger er nogle af de forhold, der gør et område attraktivt for markfirben, og sådan nogle er der på et areal i Rønne Syd, hvor der er planer om at etablere et nyt boligområde. Arkivfoto

Fredede firben er konstateret – naturfolk lægger op til ‘et grønt område med særlige hensyn’

Allerede for fem måneder siden slog formanden for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm til lyd for, at den mulige tilstedeværelse af markfirben på et areal i Rønne Syd var en mulighed for at skabe et mere interessant byggeri, når det nuværende friareal efter planen ændrer karakter til et boligområde.

Siden er de fredede krybdyr officielt blevet konstateret i området, og regionskommen er derfor ved at finde ud af, hvordan den kan gå videre med planlægningen.

NATUR

Allerede for fem måneder siden slog formanden for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm til lyd for, at den mulige tilstedeværelse af markfirben på et areal i Rønne Syd var en mulighed for at skabe et mere interessant byggeri, når det nuværende friareal efter planen ændrer karakter til et boligområde. Siden er de fredede krybdyr officielt blevet konstateret i området, og regionskommen er derfor ved at finde ud af, hvordan den kan gå videre med planlægningen.

– I DN Bornholm har vi snakket med både beboere og kommunen, og vi har forstået, at kommunen er indstillet på at tage hensyn til de her forekomster af markfirben. Planlægningsmæssigt fremover kan man måske ligefrem indbygge i kvarteret, at det kan blive et grønt område med særlige naturhensyn, siger næstformand Jens Christensen, som dermed lægger sig på linje med formand Anna Sofie Poulsens udtalelser fra juni.

Hun sagde dengang, at forekomsten af markfirben skal tænkes ind i planlægningen og kan give et bedre samspil med naturen, som gør byggeriet mere interessant.

Ud i foråret

Jens Christensen mener, det er fint, at beboerne i området i sin tid gjorde opmærksom på, at der er markfirben i området, da det er en dyreart, man skal tage hensyn til.

Beboernes observationer blev fulgt op af kommunens egne, der så førte til, at kommunen bad et biologisk konsulentfirma om at undersøge, hvor markfirbenene er. I september blev der konstateret fire unger af markfirben i området, men ingen voksne dyr, da de formentlig var gået i vinterdvale.

– Konsulentfirmaet er ikke færdigt, for man har fået taget fat på sagen så langt henne på sæsonen, at det er svært at kortlægge de her markfirben, så de skal ud i foråret og fortsætte arbejdet, siger Jens Christensen.

Den lokale naturfredningsforening synes, sagen om markfirbenene i Rønne Syd bliver håndteret på betryggende vis af regionskommunen, fortæller næstformand Jens Christensen. Foreningen er i dialog med kommunen og oplever, at den er indstillet på at finde en løsning, der også er god for firbenene. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Ned i detaljen

Som næstformand i DN Bornholm synes han, der er kommet noget positivt ud af processen, og det er foreningens indtryk, at kommunen tager det seriøst og gerne vil have en god løsning, også for firbenene.

– Man kan sørge for at lave nogle levestedsforbedringer, siger han.

Det kan være noget så banalt som at lave en rabat, når man skal udlægge veje.

– Firbenene ligger tit og soler sig, og det gør de lige i kanten af vegetationen, så man skal sørge for, at der er en rabat, et fortov eller et eller andet mellem selve kørebanen og vegetationen. Så langt nede i detaljerne ved jeg, at kommunen tænker, fortæller DN Bornholms næstformand.

Som sagen har udspillet sig indtil videre, så betrygger kommunens håndtering naturfredningsforeningen i, at den bliver håndteret med den seriøsitet, foreningen forventer, siger Jens Christensen.

 

Sagen kort

Økonomi-, erhvervs- og planudvalget besluttede i maj at efterlyse ideer og forslag til et nyt boligområde i Rønne Syd på ydersiden af de eksisterende løkker. Det fik offentligheden to uger til.

I den forbindelse kom der høringssvar fra beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, der gjorde opmærksom på, at der lever fredede markfirben i området. Efterfølgende fortalte kommunaldirektør Johannes Nilsson, at kommunen ville sætte gang i en egentlig undersøgelse for at finde ud af, om og i givet fald hvor der er firben.

I september offentliggjorde kommunen resultatet af sine egne undersøgelser, der bekræfter, at der lever fredede markfirben i området. Samtidig forlød det, at der måske også lever flagermus. Sideløbende blev der sat gang i yderligere undersøgelser, der blev gennemført af Amphi Consult. I den forbindelse blev der både registreret markfirben og skovfirben i området.

 

 

Markfirben har brug sol

 

Soleksponerede skråninger, spredte småbuske og lav urtevegetation er nogle af de kerneelementer, der udgør et velegnet levested for markfirben. Det fremgår af en rapport, som konsulentfirmaet Amphi Consult har udarbejdet til regionskommunen efter at have gennemført monitorering af markfirben på et areal i Rønne Syd, som kommunen har udset til boligbyggeri.

I rapporten skriver Amphi Consult, at markfirbenet yngler på en række forskellige typer af levesteder. Det kan både være menneskeskabte levesteder som vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave samt mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser og oprindelig natur som klitter og kystskrænter.

Ringe mobilitet

Disse yngleområder er blandt andet kendetegnet ved soleksponerede skråninger, der er af altafgørende betydning for markfirbenet, da sådanne opfylder livskravene for arten på vores nordlige breddegrader. Ynglesuccesen er således betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord.

Markfirben benytter også andre terrænelementer i forbindelse med varmeregulering og søgning efter føde.

Da markfirben kun udviser en forholdsvis ringe grad af mobilitet på grund af deres størrelse og krav til levestedet, er det af stor betydning, at yngle- og rasteområder er tæt forbundet med hinanden, skriver Amphi Consult.

Gamle haver

Området i Rønne Syd har en del af de nødvendige kerneelementer, der skal til for at være et velegnet levested for markfirben.

Amphi Consult beskriver det som et meget fladt, delvist sandet areal, der henligger som græsmark. Mod vest støder arealet op til hække, haver og villaer, og ind mod villakvarteret er der en langsgående drængrøft, hvor den opgravede jord henligger som soleksponeret jordvold af forholdsvis sandet jordtype.

Mod nord støder det op til skovbryn og poppelhegn med et foranliggende sandet friareal og tilstødende gartneri med mange små, soleksponerede jordvolde. Mod syd støder det op til gamle haver, og det gennemskæres af et gammelt poppelhegn med en del stenbunker. Mod sydøst støder det op til levende hegn og en lignende mark.

 

FAKTA

Om markfirbens levesteder:

De nødvendige kerneelementer på en velegnet biotop for markfirben er:

• soleksponerede skråninger. For at få et optimalt mikroklima må overfladestrukturen om muligt gerne være varieret for at danne læ og have forskellige vinkler for at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen.

• partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter. Egnet til soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring.

• spredte småbuske til termoregulering, skjulesteder og fødesøgning.

• sten, stendynger, grene og kvas til soleplads, skjul og overvintringssted.

• artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation. Egnet til levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag.

På større skræntarealer bør disse kerneelementer blandes sammen, så der opstår en heterogen biotop med mange forskellige terrænelementer. Ved mindre skræntforløb er det vigtigt, at der på langs af biotopen er en vekselvirkning af delpartier med sandet/gruset jord og delpartier med mere næringsrig jord, hvor der også lægges sten/kvas og eventuelt udplantes spredte småbuske.

Hedelyng, korbær, brombær, slåen og vilde roser er velegnede. På toppen af skrænterne kan derfor eksempel anvendes eg, hvidtjørn, slåen og vilde roser, men man skal være opmærksom på eventuel skyggepåvirkning.

Kilde: Monitering af markfirben på friareal i Rønne Syd, september 2020, Amphi Consult