Årbog på gaden: Hvor gamle er kirkerne egentlig?

HISTORIE

Endnu en gang er det lykkedes at samle nye historier om Bornholm, og som så ofte spænder vi vidt, fra maleren I.H. Brandt, der huserede på Nordbornholm i en menneskealder, til organisationen Landbrugernes Sammenslutning på Bornholm.

Det fortæller Ann Vibeke Knudsen, som – igen – er redaktør på den årlige udgave af Bornholms Historiske Samfunds udgave “Bornholmske samlinger”, som jo altså i år hedder “Bornholmske samlinger 2020”.

Selv bidrager hun med bogens sidste og syvende kapitel, “Landskabsfotograf Busch på Bornholm 1880”.

Seks andre forfattere fremlægger deres arbejder i bogen – “og jeg kan love for, at det for alles vedkommende er mange års engagement, fordybelse og studier, der lægges frem”, noterer redaktøren og fortsætter med at berette om, hvad årets udgave byder på:

Vi har sat spot på maleren Johannes Herman Brandt, der sammen med sin familie opholdt sig på Nordbornholm 1871-1926. Vi har fået lov til at dykke ned i hans efterkommeres klenodier og viser og bruger dem her for første gang. Et oldebarn, Lene Steenbuch, har transskriberet malerens ældste datter, Helga Brandts, lille minidagbog fra Sandvig år 1900, og fortællingen suppleres fornemt af et stort, hidtil ukendt billedmateriale.

Vores kunstkyndige Mogens Lau har kastet sig over historien om Bølgebrandt, som maleren blev kaldt. Mogens har også fundet ukendt materiale og fortællinger om kunstneren, som med sin baggrund på Kunstakademiet – i en anden tidsalder – fulgte sin egen årgangs kunstsyn og ikke lod sig lokke af sin samtids kunstneriske udvikling.

Kapitlet “Helgas dagbog – 1900” handler om Helga Brandts dagbog, som hun skrev fra den 1. juli og til den 14. august 1900. Her ved Hammershus ses forrest Else Brandt, som spiller kroket sammen med sine veninder. Billedet er del af et stereotypi taget af familiens ven, læge og amatørfotograf Sigried Borch, Allinge, eller hans bror Simon Borch. Foto fra bogen.

Løfter låget

2020 blev som bekendt 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Nederlaget i 1864 indebar, at også Bornholm fik mange tilflyttere, der kom til at præge øens udvikling. Flere af dem var aktive i de to lokale foreninger, der opstod, “Sønderjysk Forening for Bornholm” og “Grænseforeningen”. Tidligere højskolelærer Svend Aage Møller har skrevet om foreningernes historie og betydning for det bornholmske samfund.

Hanne Vensild står for den sidemæssigt største fortælling i Samlingerne i år. Hun har forsket i historien om “LS”, det vil sige Landbrugernes Sammenslutning, en landsorganisation, der opstod i kølvandet på de økonomisk vanskelige tider i 1930’erne, men som under Anden Verdenskrig fik en for samtiden – og eftertiden – noget kontroversiel holdning til den politiske udvikling.

Hanne beskriver med stor viden og indsigt forholdene på Bornholm 1936-1944, dels på grundlag af trykte kilder, dels et stort arkivmateriale på Rigsarkivet, fortæller Ann Vibeke Knudsen og slår fast:

Det er en velskrevet og god artikel, og det er første gang, nogen har turdet løfte låget til den historie. Ingen navne nævnt, det måtte forfatteren skrive under på, på Rigsarkivet.

Kirsten Laurberg Lund har aner i Amerika. Fra dengang bornholmerne udvandrede i hobetal. Derfor har hun ikke kun studeret kilderne, men også begivet sig til Amerika for med egne øjne at se, hvor de tog hen, hvor de boede, og hvordan de steder er endt i dag. Så vi får en historie om udvandring til Californien, som også kigger på forholdene i dag.

Tegninger af Skt. Povls Kirke fra opmålingsværket “Bornholms Kirker” opmålt 1874, udgivet 1878. Foto fra Bornholmske samlinger 2020

Hvor gamle er kirkerne?

Finn Kjerulff Hansen har ladet sig provokere af, at dateringen af vores gamle middelalderkirker er usikker. Så han har kastet sig over den gamle Povls Kirke med de unikke stenhuggerarbejder. Kirkerne er imponerende med den store synlighed, de stadig har, både fysisk og religiøst, i det bornholmske samfund, og de frister til diskussion om deres tilblivelse og opbygning.

Læs Finns artikel – og prøv selv at tænke over, hvorfor de er der, hvorfor for eksempel nogle er firkantede, andre runde, og hvilke der mon er ældst, lyder opfordringen fra redaktøren til læserne.

Den sidste artikel er som nævnt hendes egen.

Ann Vibeke Knudsen modtog således for en del år siden en mappe med gamle billeder fra 1880, fotograferet af en af Danmarks tidlige og meget gode landskabsfotografer. Billederne var der ingen, der kendte, heller ikke de, der havde arbejdet med det bornholmske billedmateriale i årtier.

Det bliver der rådet bod på nu.

Billederne er meget dejlige og i flere tilfælde fotograferet med en lidt anderledes vinkel på de bornholmske seværdigheder, noterer hun selv i pressemeddelelsen.