'Forsinkelsen indhentet'

'Forsinkelsen indhentet'
Børnehuset Nordstjernen, som er fra 1967, bliver nærmest som en ny institution, når den genåbner i februar-marts 2021 efter ombygning og udvidelse. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 11. NOV 2020 • 09:16
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
11. NOV 2020 • 09:16
– Håndværkerne har rigtig travlt, så byggeriet kom lidt bagud i starten. Men vi er heldige med vejret, og nu er forsinkelsen indhentet.

Det siger Ebbe Frank, direktør for Bo42, om udvidelsen af boligorganisationens daginstitution Børnehuset Nordstjernen på Thorkildsvej i Rønne. En større udvidelse og ombygning øger antallet af kvadratmeter under tag fra 250 til 385. Det giver plads til en udvidelse med yderligere en børnehavegruppe for at imødekomme det øgede behov på børnepasningsområdet i Rønne.

Planen er, at byggeriet skal stå stort set færdig til nytår, hvorefter man tager fat på alle finesserne og indretningen. Det er et byggeri med mange spændende detaljer, og en af finesserne er et klatretårn, og så skal der også etableres køkkenfacilteter, idet man opgraderer med en madordning.

Det er planen, at børn og medarbejdere kan rykke ind i børnehuset i uge 8 i 2021 efter næsten et halvt års byggeri. Børnehuset bliver indtil da genhuset i den tidligere skolefritidsordning Vildanden på Østre Skole.