Vintersamtaler vender tilbage med urørt natur på tapetet

Vintersamtaler vender tilbage med urørt natur på tapetet
Den urørte natur er til debat i sæsonens første vintersamtale. Foto: Jens-Erik Larsen
| 10. NOV 2020 • 06:25

10. NOV 2020 • 06:25
Gang i Kulturen på Nordbornholm og Folkemødet afholder igen en række vintersamtaler med start søndag den 22. november.

Det er anden sæson med Folkemødet og Gang i Kluturen på Nordbornholms vintersamtaler. I år bliver det til i alt fire aftener, hvor der er oplæg, samtale og fællesspisning.

Den første aften er altså den 22. november, og her er det emnet urørt natur, som er på dagsordenen. Gang i Kulturen og Folkemødet har indbudt tre debattører til samtalen. Det er skovrider Søren Friese, Naturfredningsforeningens forkvinde på Bornholm, Anne Sofie Poulsen, og så er det Claus Beier, der har arbejdet med blandt andet effekterne af klimaforandringer i mere end 25 år. Det foregår i Kærnehuset på Kirkeplads i Allinge.

De næste vintersamtaler foregår den 17. januar, 28. februar og 7. marts. Her er det emner som forholdet mellem verdens rige og fattige mennesker, musikkens betydning for mennesker og klimaaktivisme, der bliver udgangspunktet for samtalerne. MMA