FREDNING
De bornholmske vejsten, de såkaldte rødhætter, er bevaringsværdige, men de kan ikke fredes.
Sådan lyder vurderingen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som har behandlet spørgsmålet om fredning af rødhætterne i et af foreningens udvalg.
– Vi har i foreningens Have- og Landskabsudvalg indgående drøftet muligheden for at indstille røghætterne til fredning. Alle medlemmer er enige om, at de udgør er et fint karakteristisk, landskabsmæssigt træk, men at de falder uden for begrebet et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk, og de kan derfor, så vidt vi vurderer, ikke fredes under Bygningsfredningsloven. De fine granitsten er dog uden tvivl bevaringsværdige, skriver formanden for landsforeningen, Karen Margrethe Olsen i en mail til Bornholms Tidende.
Private kan stadig indstille
Det betyder dog ikke, at de rød-hvide vejsten ikke kan fredes.
Det betyder blot, at den eneste private forening i Danmark, som kan forpligte Kulturarvsstyrelsen til at vurdere, om en bygning eller et landskabsarkitektonisk værk skal fredes, ikke vil indstille rødhætterne til fredning.
Privatpersoner, foreninger eller Bornholms Regionskommune kan stadig indstille vejstenene til fredning, men modsat fredningsindstillinger fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, så er Kulturarvsstyrelsen, som i sidste ende tager beslutter om en bygning eller et landskabsarkitektonisk værk skal fredes, ikke forpligtet til at behandle indstillingen.
Uenighed om fredning
Imidlertid er der ikke enighed om dette i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, for en af de knap 100 lokalforeninger bag Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, som er en sammenslutning af 28 bornholmske by- og borgerforeninger, og her er holdningen en helt anden.
Her vil man behandle spørgsmålet om fredning af rødhætterne på samvirkets næste bestyrelsesmøde den 17. november. Det fortæller formand, Jørgen Hammer til Bornholms Tidende.
Vigtigt landskabstræk
– Jeg er af den opfattelse, at rødhætterne udgør et vigtigt landskabstræk og er en del af en vigtig kulturarv, som bør bevares for at kunne vise det bornholmske vejnets udvikling, begrunder Jørgen Hammer initiativet og forklarer, at det efter hans mening er vigtigt at få fredet nogle af de mest markante strækninger med rød-hvide granitvejsten, netop for at forhindre, at det kommunale embedsværk frit kan forvalte strækningerne, således som det for nyligt er sket med Bobbabrøddan på Røbrovej.
Her blev det ikoniske granitautoværn udskiftet med et moderne og mere trafiksikkert autoværn i galvaniseret stål.
Skelne mellem frednings- og bevaringsværdigt
Jørgen Hammer mener ikke, at det er hver eneste af de cirka 1.300 rød-hvide granitsten på Bornholm, der bør fredes.
– Vi bør sondre mellem frednings- og bevaringsværdige rødhætter. Mange af vejstenene står som et par stykker ved private indkørsler, eller der står blot en tre-fire stykker sammen når vejen føres over en grøft. De er ikke nødvendigvis fredningsværdige. Det er de derimod på Tyskebrøddan på Røbrovej og bakken ved Præstemosen på Simblegårdsvej, i Klemensker. Her udgør de en del af en vigtig historiefortælling, som bør sikres for eftertiden, og derfor bør de fredes, slår han fast.
Forskel på fredet og bevaringsværdigt
Hvis en bygning eller et landskabsarkitektonisk værk er fredet, må det ikke ændres eller rives ned, og så er det beskyttet for eftertiden indtil Kulturarvstyrelsen eventuelt beslutter at ophæve fredningen. Hvis der derimod er tale om en bevaringsværdig bygning eller et bevaringsværdigt værk, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der må foretages ændringer.