Trollingfiskere fløjet til Riget efter mistanke om forgiftning

Trollingfiskere fløjet til Riget efter mistanke om forgiftning
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 9. NOV 2020 • 10:54
Af:
ritzau

9. NOV 2020 • 10:54
To personer måtte søndag eftermiddag reddes fra en fiskebåd ud for Tejn på grund af mistanke om kulilteforgiftning.

Anmeldelsen kom søndag klokken 17.20.

Vagthavende officer hos Forsvarets Operationscenter Michael Svendsen fortæller, at de to personer blev sejlet i land og herfra fløjet på Rigshospitalet i helikopter.

– De vurderer, at de er blevet kulilteforgiftet om bord på en trollingbåd.

– De blev hentet af en redningsbåd fra Nexø, siger han og fortæller, at Forsvarets helikopter bagefter fløj dem til Rigshospitalet.

Den vagthavende har ikke oplysninger om, hvordan de to personer har det mandag, eller hvordan kulilteforgiftningen skal være sket.

Fiskebåden blev bjærget af et andet redningsfartøj fra Nexø Redningsstation.