Den store rokkesten kunne stadig rokke for nogle år siden, men i dag er det fortid, selv om den stadig kaldes for rokkestenen. Foto: Søren P. Sillehoved

På sporet af rokkesten og andre vandreblokke

I ældre tider var Rutsker Højlyng en meget kendt naturlokalitet på grund af tre store, aktive rokkesten. Da de store vandreblokke ikke mere kan rokke, blev stedet glemt, men det ligger også lidt udenfor de mere almindelige turistruter. I 2020 har man anlagt Højlyngsstien på 67 kilometer, der fra Hammeren i nord fører gennem øens gamle lyngområder til Paradisbakkerne i øst. Den lange rute passerer også dele af Rutsker Højlyng med de store vandreblokke. Det flotte naturområde kan dog opleves på en mindre tur på under tre kilometer, hvor man passerer de smukkeste steder og største vandreblokke.

NATUR

I ældre tider var Rutsker Højlyng en meget kendt naturlokalitet på grund af tre store, aktive rokkesten. Da de store vandreblokke ikke mere kan rokke, blev stedet glemt, men det ligger også lidt udenfor de mere almindelige turistruter. I 2020 har man anlagt Højlyngsstien på 67 kilometer, der fra Hammeren i nord fører gennem øens gamle lyngområder til Paradisbakkerne i øst. Den lange rute passerer også dele af Rutsker Højlyng med de store vandreblokke. Det flotte naturområde kan dog opleves på en mindre tur på under tre kilometer, hvor man passerer de smukkeste steder og største vandreblokke.

På Nordbornholm viser talrige skilte vejen til naturområdet Rutsker Højlyng. Blandt andet landevejen mellem Olsker og Rø eller Klemensker og Rø. Den bedste måde er at køre mod Rø og følge vejen til venstre mod golfbanen og fortsætte til Slettevej. Herfra følges skiltet mod Rutsker Højlyng. På Slettevej 10 B findes en fin markeret parkeringsplads og toiletter. Ruten går ad nemme skovveje og stier og tager en time.

Det flade grundfjeld er ofte bevokset med gråt lav. Foto: Søren P. Sillehoved

Historien om Højlyngen

Fra gammel tid havde øens befolkning en fælles ret til brug af de højtliggende udmarker med lyng. Der var græsning af kreaturer om sommeren, og lyngen brugte man om vinteren som brændsel, og året efter blev der skåret lyngtørv. Alle træerne var siden middelalderen brugt til brændsel og til byggeri af huse, og med alle husdyrene kom der ingen selvsåning af træer. Hele det midtbornholmske område med klipper og dale var forvandlet til en åben hede med lyng.

Fra 1800 blev en mindre del tilplantet for kongelig (Statens) regning og kaldt Almindingen. Bagefter blev det gamle fællesskab ophævet ved lov i 1832 og 1842. De gamle udmarker skulle tilplantes med skov, de 4.300 tønder land for kongelig regning og 16.300 tønder land blev fordelt mellem øens mange sogne og store gårde i nærheden af lyngmarkerne. Men det skabte strid mellem gårdejerne og øens husmænd, der mente de var med i det gamle fællesskab. Sagen varede 25 år og endte ved lov i 1866, hvor 4.137 tønder land skulle plantes med skov af øens sogne. Rutsker Plantage på 243 tønder land blev tilplantet i slutningen af 1800-tallet.

Overalt er området fyldt med store vandreblokke, her med en kant af vissent græs, der ligner hår. Foto: Søren P. Sillehoved

Fredningen af vandreblokkene

Det smukke naturområde har Bornholms største samling af store vandreblokke fra istiden. Det er sten, som isen medbragte fra nordlige egne, og da istiden sluttede, havnede de store sten på Bornholm. Flere hundrede store vandreblokke på hele øen fik sjove navne, men ingen blev så berømte, som dem der kunne rokke. Allerede i 1930 kom der en fredning af de store sten i Rutsker Højlyng. ”De på arealerne store sten fra istiden må aldrig fjernes, flyttes, kløves eller gøres til angreb der kan påvirke den tilstand hvor de hidtil har været”.

Rokkestenen vejer 20 tons, Lille Rokkesten syv tons og Fabeldyret 30 tons. I vore dage kan ingen rokke mere.

Ruten

Ved parkeringspladsen ses pælen med markeringen af den lange Højlyngssti, men den kortere rute følger i begyndelsen cykelvejen mellem Allinge og Olsker. Efter cirka 100 meter viser et skilt stien til rokkestenen. Selv om den ikke mere kan rokke, er den alligevel imponerende. Man returnerer til cykelvejen og følger den mod højre og kommer til den lille rokkesten.

På venstre side ses den fredede del af Rutsker Højlyng, hvor der udføres naturpleje med kreaturer, så det åbne område med klipper, hedelyng og blåbær kan bevares, selv om det er en stædig kamp mod naturen.

Den næste vandreblok kaldes Fabeldyret. Måske ligner den en hval eller elefant, det er underordnet for selv om den store sten kunne bevæges sig i 1930’erne, kan den ikke mere rokke. Den er bare imponerende. Nogle finkeagtige fugle med hvide halegumper flyver i en flok over området. Det er dompapper, trækfugle fra nordlige egne, som tilbringer vinteren hos os.

Længere fremme forlader ruten cykelvejen, og stien fører gennem en låge i hegnet frem til nye oplevelser.

Det mærkelige oldtidsminde kaldes Stenrøret. Tilsvarende rør findes flere steder i Sverige, men ingen andre steder i Danmark. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Stenrøret

Stien går mod venstre, en pæl fortæller det er højlyngsruten, men ved siden af det viser et ældre skilt vejen til Stenrøret. Herfra bliver stien mindre og fører gennem den smukt efterårsfarvede løvskov til øens mest mærkelige oldtidsminde. Overalt ses store vandreblokke, og kort efter ses på afstand områdets største vandreblok, der mærkelig nok er omgivet af mange mindre sten, der minder om en gravrøse. Stenrøret kaldes stenbunken, der blev anlagt i jernalderen, som en begravelsesplads eller offersted. Ingen kender den rigtige historie, men der hersker en underlig dyster stemning.

Måske opdages en lille mus der kryber op ad egetræets grove stamme. Kort efter forsvinder musen rundt om stammen, og kort efter flyver den væk. Det er en træløber, og fuglens brune farve får den til at ligne en mus. Arten er almindelig på Bornholm, men ses sjældent.

Fra oldtidsmindet følger man stien til venstre, passerer endnu en stor vandreblok bevokset med grønt mos og følger ruten ad en større skovvej tilbage til parkeringspladsen.

God tur.