Dumpet! Jeg tager Bornholmerbussen næste gang

Dumpet! Jeg tager Bornholmerbussen næste gang
RejselArkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 7. NOV 2020 • 10:38
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
7. NOV 2020 • 10:38
LÆSERBREV

Jeg er ofte på Bornholm, (har boet der 20 år tidligere), har hidtil brugt Bornholmerbussen hver gang, men måtte denne gang prøvekøre kombardokonceptet.

Det dumpede.

Jeg og min hustru skulle til Bornholm søndag den 11. oktober og hjem igen onsdag den 14. oktober.

Turen over var ok, bortset fra at man fra bussen nede på dækket skal ud i frisk regnfuld luft, nærmest på siden af færgen, og op ad en stejl jerntrappe, og via en labyrint ind til "salonerne".

I Rønne sættes man så af et par 100 meter fra hvor BAT busserne holder, så der skal småløbes for at kunne nå dem, inden de kører.

Det blev så storm, vi tog derfor flyveren tirsdag. Jeg skyndte mig om tirsdagen at prøve at få billetterne til onsdag lavet om eller refunderet – det lykkedes mere end dårligt. Jeg er på øen en gang om måneden, mens min hustru højst tager med derover to gange om året, så derfor ville jeg gerne have de to billetter lavet om til to forskellige datoer/rejser, som jeg så ville kunne bruge de to næste gange – det lod sig ikke gøre.

"Jeg havde ikke købt to billetter, til henholdsvis min hustru og til mig, nej, jeg havde købt én billet til to personer, så når min hustru ikke skulle rejse med mere sammen med mig, så var den returrejse da bare spildt."

Min forargelse er pænt stor. Man skal åbenbart købe to gange én billet og ikke én billet til to personer for at kunne få for eksempel refunderet eller ændret kun den ene ad gangen. Forbløffende dårlig service.

Billetten hos Kombardo lyder på “ændring af lavpris gående 39 kroner” og på “side by side 40 kroner” – begge dele er uforståeligt/totalt overflødigt, især når man kan sætte sig hvor som helst man vil, så kun hvis alle andre sætter sig på kun et tomt dobbeltsæde og nægter at flytte sig, kan det blive aktuelt at bruge reservering – og “ændring af lavpris” efterlader kun et stort spørgsmålstegn.

Jeg har så torsdag den 29. oktober anvendt min dobbelt-returbillet fra Rønne til København, og her åbenbarede sig et nyt stort problem: Busserne ude fra øen ankommer til p-pladsen lige ved siden af færgen klokken 16.04, når man skal nå færgen 16.30. Dog skal man være ved Velkomstcenteret allerede 16.15 – og den kører PRÆCIST 16.15. Er BAT-bussen for eksempel seks minutter forsinket, vil mange, herunder jeg selv, ikke kunne nå med kufferter at gå helt hen til kombardobussen, før den kører om bord – og man må IKKE selv gå om bord, altså fra BAT-bussen og ind på færgen, selv om man står lige ved siden af.

Altså:

1. To billetter er hos Kombardo kun een billet.

Og

2. Umuligt at komme om bord på færgen – selv om man bliver sat af lige ved færgen af BAT et kvarter før afgang – for et kvarter før afgang, klokken 16.15, SKAL man være ved Velkomstcenteret.

Jeg tager Bornholmerbussen næste gang.

Kombardo – du kan altid nå næste færge.

Peter Krag
Hyrdeledet 8, København NV