Opdateret: Minkavlere får bonus for at slå bestanden ned hurtigt

Opdateret: Minkavlere får bonus for at slå bestanden ned hurtigt
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 6. NOV 2020 • 17:22
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
6. NOV 2020 • 17:22
SENEST OPDATERET LØRDAG KL. 10.10:

Minkbestanden i de syv kommuner i Nordjylland som er ramt af coronasmitte skal været aflivet senest mandag aften klokken 23.59. Det oplyser Fødvarestyrelsens presseafdeling.

Så hurtigt behøver det ikke at gå på Bornholm. Her har man ti dage fra fredag - altså frem til 16. november - til at gennemføre operationen.

Regeringen har indført en ekstra tempobonus hvis minkavlerne slår bestanden ned senest mandag den 16. november. Der udbetales 20 kr. pr. mink, hvis minkavleren får tømt sin besætning inden for ti dage (regnet fra i dag, fredag, red.) – dog fem dage for besætninger under 7.500 dyr.

Bornholms Politi udsendte fredag en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at politiet er klar til at bistå Fødevarestyrelsen med operationen, hvis det bliver nødvendigt:

"Bornholms Politi og den lokale beredskabsstab har fulgt situationen i Nordjylland og løbende forberedt at kunne iværksætte de nødvendige tiltag", hedder det i pressemeddelelsen.

Den mest sandsynlige udgang bliver, at minkavlerne selv tager sig af aflivningen. De 30.000 dyr skulle alligevel aflives i november og fordi der ikke er smitte på Bornholm får de bornholmske minkavlere ifølge Fødevarestyrelsen lov til at beholde skindene med henblik på videresalg.

Fødevarestyrelsen tager i den kommende uge kontakt til de bornholmske minkavlere med hensyn til optælling, iværksættelse af aflivning og håndtering af minkene. "En proces, som vi håber, kommer til at gå så hurtigt og så smidigt som muligt", lyder det fra politiet på Bornholm.

Den samlede minkbestand på Bornholm er på 38.000 dyr. Heraf er cirka 8.000 avlsdyr.
 

Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Kilde: Fødevarestyrelsen