Værsgo, hr. klimaminister, godt 1.000 underskrifter båret på vindens vinger

Værsgo, hr. klimaminister, godt 1.000 underskrifter båret på vindens vinger
Helle Munk Ravnborg og Kirsten Juni forsøger at give brevet vind i sejlene, så det kan blæse til København. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 5. NOV 2020 • 09:05
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
5. NOV 2020 • 09:05
VINDMØLLER

Det blæser ganske meget og ganske koldt her på Arnager Havn onsdag eftermiddag, men det er da kun fornøjeligt, eftersom her er forsamlet tre mennesker, som interesserer sig særdeles meget for havvindmøller.

Man fristes faktisk til at notere, at det da lige er vand på deres mølle med sådan en blæst.

Der er tale om Helle Munk Ravnborg, Kirsten Juni og Jakob Kronik, idet førstnævnte er forperson for Bornholms Havvind, som arbejder på at etablere en mindre, kystnær havvindmøllepark skabt af bornholmske borgere og erhvervsliv på Rønnebakke ud for Arnager.

Men projektet kom i krise, da klima-og energiminister Dan Jørgensen (S) i slutningen af oktober afviste at opgive statens reservation på det areal, som Bornholms Havvind vil bruge til parken.

Hans argument for at spænde ben for projektet er, at staten med det langt større projekt om kæmpe havvindmøller på Kriegers Flak og Bornholm som energiø længere ud på havet er betinget af rentabilitet, som blandt andet kræver, at der sikres tilstrækkelige afsætningsmuligheder for den producerede grønne strøm, og ministeren tvivler på, at der er aftagere nok af strøm fra både en enorm og en meget mindre park.

Men dén køber folkene bag Bornholms Havvind ikke, og derfor iværksatte de en underskriftindsamling til støtte for det lokalt funderede projekt.

Den har givet pote i form af flere end 1.000 underskrifter, som de nu vil sende til ministeren, fortæller Helle Munk Ravnborg.

– Vi har sat 1.014 underskrifter op på en plakat, siger hun og oplyser, at der faktisk siden er kommet endnu flere underskrifter til.

– På plakaten har vi også skrevet et brev til Dan Jørgensen, hvor vi opfordrer ham til at ophæve arealreservationen af Rønnebakke. Og nu er det så tanken, at vi her fra Arnager vil sende plakaten af sted mod København.

Der, på den anden side af vandet, skulle der gerne være nogen fra Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse, der griber plakaten og bringer den videre til Dan Jørgensens kontor torsdag.

Sshhh – lad det forblive en hemmelighed, men i virkeligheden forholder det sig sådan, at det er en anden plakat, de har printet ud i København og viderebringer til ministeren. Og det er ganske heldigt, eftersom vinden ved Arnager faktisk insisterer på, at sende plakaten mod øst snarere end mod vest.

Dybere klangbund

– Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse har støttet op om vores underskriftindsamling, siger Helle Munk Ravnborg.

– Og det viser, at vores projekt ikke bare støttes af en lille, men dedikeret samling bornholmere, men faktisk har en dybere klangbund end det.

Et hurtigt øjekast på plakaten og dens påtrykte navne afslører, at en vis Winni Grosbøll er blandt underskriverne. Måske kender den socialdemokratiske klimaminister hende? Og måske det kan gøre det lettere for Bornholms Havvind at få hul igennem?

Det lokale initiativ argumenterede ved Dan Jørgensens afvisning af at opgive statens reservation af Rønnebakke for, at de to havvindmølleparker sagtens kan ligge side om side uden at skulle konkurrere om kunder til den producerede energi, eftersom det store projekt fra start har været beregnet på eksport af strøm til Polen, Sverige og Tyskland, mens det mindre projekt udelukkende sigter mod at forsyne Bornholm.

– Vi er både overraskede og uforstående. Særligt over for ministerens modvilje mod at frigive arealerne af den grund, at der skulle være en afsætningsmæssig konflikt mellem vores projekt og det store projekt med energiøen, sagde Peter Haag, næstformand i Bornholms Havvind, dengang.

Også det bornholmske medlem af Folketinget for Venstre, Peter Juel-Jensen (V), var uforstående over ministerens holdning:

– Vi taler om et borgerskabt projekt, der er støttet af det lokale erhvervsliv. Lige præcis, hvad vi gerne vil i forhold til, at klimaprojekter gerne skal være borgernære og borgerstøttede, har vi lige her. Og det kan være i gang i 2025, hvor det store projekt med energiøen nok ikke står klar før 2030, sagde Peter Juel-Jensen ved samme lejlighed.