Foto: Berit Hvassum

Der er regler for alt når minkene skal dø

Der er ingenting at diskutere og ingenting at rafle om. Der er tænkt på det hele, og der er regler for alt omkring den nært forestående aflivning af alle danske mink. Herunder de bornholmske.

Reglerne kommer fra Fødevarestyrelsen. De har en grad af detaljering, der minder om en militær slagplan. Danmark er på vej i krig, og målet er mink.

At planen handler om alle de 15 millioner danske mink betyder også, at adskillige myndigheder er inde i operationen: Ud over Fødevarestyrelsen er der også roller til politiet, beredskabet og sundhedsmyndighederne.

MINK

Der er ingenting at diskutere og ingenting at rafle om. Der er tænkt på det hele, og der er regler for alt omkring den nært forestående aflivning af alle danske mink. Herunder de bornholmske.

Reglerne kommer fra Fødevarestyrelsen. De har en grad af detaljering, der minder om en militær slagplan. Danmark er på vej i krig, og målet er mink.

At planen handler om alle de 15 millioner danske mink betyder også, at adskillige myndigheder er inde i operationen: Ud over Fødevarestyrelsen er der også roller til politiet, beredskabet og sundhedsmyndighederne.

– En lang række myndigheder har en opgave i det her. På det nationale plan er det politiets opgave at koordinere indsatsen, fortæller Jacon Kofod Ipsen, chefpolitiinspektør hos Bornholms Politi.

– Vi får mere at vide om vores præcise rolle senere i dag. Det er en opgave, som vi først er gået i gang med nu, for vi vidste jo ikke, at den kom før i går, siger han.

– Politiet skal primært sikre, at vi får kigget rundt om bordet, hvis nogen myndighed får brug for hjælp. Så ser vi hvem der kan bidrage til at løse opgaven.

Vil politiet også være til stede, når minkene skal aflives?

– Det kan jeg ikke sige endnu, siger Jacob Kofod Ipsen.

Avlerne har meget få valg

Minkavlerne bliver i første omgang overladt ét valg, som de skal træffe selv. De må selv bestemme, om de vil have Fødevarestyrelsen til at aflive deres mink. Eller om de vil søge om selv at få lov at gøre det.

Senere kan minkavlerne vælge mellem to forskellige former for erstatning, men flere end de to valg er der ikke at træffe.

At en minkavler gerne selv vil aflive sine dyr betyder ikke automatisk, at avleren får lov. Vil en avler gerne det, skal Fødevarestyrelsen først vurdere, om han kan få lov.

Får en avler lov, skal Fødevarestyrelsen være til stede, når minkene forlader denne verden. Styrelsens inspektører besøger så minkfarmen for at tælle både ungdyr og avlsdyr. Antallet af mink skal senere bruges til at beregne minkavlerens erstatning.

Avlerne får heller ikke megen tid til at vænne sig til tanken. Fødevarestyrelsen tillader ikke, at danske minkavlere lige trækker vejret en ekstra gang ind, før deres dyr skal aflives.

“Aflivningen, som man indgår aftale om, skal gennemføres meget hurtigt”, fremgår det af styrelsens retningslinjer, der blev offentliggjort onsdag.

Og skulle en minkavler nu blive uenig med Fødevarestyrelsen om dette eller hint omkring aflivningen, har han heller ikke en retssikkerhed, der minder om, hvad vi er vant til. Skulle det ske, kan styrelsen simpelthen tage over.

“Opstår der uenighed om gennemførelsen af opgaven, er der i kontrakten mulighed for hurtigt at stoppe samarbejdet, så Fødevarestyrelsen kan overtage aflivningen, og hastigheden i aflivningen ikke sænkes”, oplyser retningslinjerne også.

Minkavlerne har i så fald ingen appelret og ingen mulighed for at vinde ekstra tid.

“Der er ikke tale om et almindeligt opsigelsesvarsel. Der er et varsel på én dag, hvis Fødevarestyrelsen ikke længere ønsker, at minkejeren skal stå for opgaven”, bekendtgør Fødevarestyrelsen.

Uvist hvor minkene skal hen

Rettelse: Minkavlerne får desuden et enkelt mindre valg, når det kommer til, hvordan deres dyr skal aflives. Igen er det et valg mellem to muligheder: Minkene kan ombringes med kulilte eller med kuldioxid.

Andre regler fortæller præcis hvordan minkene skal aflives, og hvordan staldene dernæst skal gøres rene og desinficeres. Også de regler bliver stukket nærmere ud af Fødevarestyrelsen, der også giver alle forholdsregler omkring værnemidler.

På samme måde er der heller ingen tvivl om hvilket udstyr, der skal bruges til at aflive minkene. Det skal besætningens eget.

Når de aflivede mink skal transporteres væk, vil proceduren også være én og den samme over hele landet. Det foregår efter en aftale, som Fødevarestyrelsen har indgået med genanvendelsesvirksomheden Daka, der også er til stede på Bornholm. Daka skal levere containere til arbejdet.

Daka producerer ingredienser til dyrefoder, akvakultur, industrien, energi- og landbrugssektoren. Firmaet er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder, og dets råvarebase består mestendels af biprodukter fra dyr.

Kun på et enkelt punkt efterlader Fødevarestyrelsens hvem-hvad-hvor omkring den kommende masseaflivning en smule at være i tvivl om. Det står ikke umiddelbart klart, hvad der i sidste ende skal ske med de bornholmske mink: Skal de sejles væk fra øen, eller skal de i bornholmsk klippejord?

Bornholms Tidende har forelagt spørgsmålet for Daka, men en repræsentant for firmaet er endnu ikke vendt tilbage.

Arkivfoto: Berit Hvassum

Hvad nu med pelsen?

Det eneste formål med at avle mink er at bruge pelsen til beklædning. Minkpels er værdifuld, så hvad nu med pelsen fra de cirka 15 millioner danske mink, der indtil nu har sørget for, at Danmark huser mere end dobbelt så mange mink som mennesker?

Det kommer altsammen an på status hos de enkelte mink. Fødevarestyrelsen skelner mellem cornoafrie mink og såkaldte “Covid 19-mink”.

“De døde mink kan pelses, hvis der ikke er eller har været risiko for overførsel af smitte til de døde mink”, hedder det i styrelsens regler.

Og i tilfælde af tvivl? Så bliver alle mink behandlet, som var de Covid 19-mink.

“Hvis de døde mink er blandet sammen med Covid 19-mink, der er døde eller aflivet efter det tidspunkt, hvor der opstod mistanke og efterfølgende konstateret smitte, og det ikke kan afgøres hvilken dato de enkelte mink er fra, skal de alle bortskaffes til DAKA som Covid 19-mink”, oplyser Fødevarestyrelsen om den mulighed.

Minkpels skal tørres, før den kan forarbejdes. Så hvad nu med de minkskind, der allerede var lagt til tørre? Det kommer an på, hvor langt de skind er i processen.

“Når pelsen er fra mink, der er døde eller aflivet før det tidspunkt, hvor der opstod mistanke og efterfølgende konstateret smitte, kan den sendes til videre behandling, hvis den har været opbevaret, så der ikke er eller har været risiko for, at smitte kan overføres til pelsen”, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Nogle minkskind er helt hævet over mistanke. I hvert fald i første omgang, for minkskind under mistanke for at rumme spor af coronavirus kan efter Fødevarestyrelsens forordning komme i en to måneder lang karantæne.

“Færdigbehandlet (tørret) pels fra før det tidspunkt hvor der opstod mistanke og efterfølgende konstateret smitte, og som har nået slutpunkt, er ude af forordningen om animalske biprodukter”, lyder reglerne først.

Men:

“Men hvis der under opbevaringen er eller kan have været risiko for overførsel af smitte til den færdige pels, skal pelsen oplagres i mindst 60 dage under forhold, som udelukker yderligere risiko for smittespredning til pelsen.”

Gylletanke skal have kalk

Og heller ikke her slutter det. For også mink afgiver urin og ekskrementer, og også det materiale kan der være coronavirus. Så også på det punkt er der regler.

Fødevarestyrelsen placerer minkenes urin og ekstrementer i en hat med mærkaten “husdyrgødning”. Og her er der ikke kun tale om urin og ekskrementer.

“Rester af strøelse, som har været i kontakt med dyrene (spildhalm) er også omfattet”, oplyser Fødevarestyrelsen.

Også med mink er det normalt at køre husdyrgødning ud på markerne. Det kan stadig lade sig gøre, men kun på strenge betingelser.

“Husdyrgødningen må under ingen omstændigheder bringes direkte ud på landbrugsjord, uden at det har undergået en kalkning, som sikrer, at der ikke er risiko for at sprede Covid 19”, lyder kravet her fra Fødevarestyrelsen.

Det betyder også, at heller ikke minkfarmenes gylletanke er gået ram forbi af reglerne. Også de skal behandles på én og kun én særlig måde.

“Gylletanken behandles med kalk på en måde, der sikrer, at pH er mindst 12 i mindst en time i alt materialet i tanken”, lyder reglen, der samtidig placerer bevisbyrden hos minkavlerne.

Endelig er der også regler for hvilke værnemidler, der skal bruges, når minkene skal aflives. Hvilket tøj en minkavler skal have på, når det sker (støvler er der dog udtrykkeligt ingen regler for). En korrekt procedure for håndvask og spritning er også fældet ned af Fødevarestyrelsen.

Det vil føre for vidt at komme ind på det alt sammen her. Men lad så meget være sagt, at også de regler rummer betydeligt flere detaljer end de coronaregler, der gælder, når man afleverer ungerne i børnehuset.