Retten pΌ Bornholm. Foto: Berit Hvassum

Leder: Manglende tolke er et problem for retten

LEDER

”Ja, burmesere på Bornholm har retssikkerhed” Sådan lyder det fra Henrik Engell Rhod, retspræsident ved Retten på Bornholm, i et debatindlæg. Indlægget er et direkte svar på et spørgsmål rejst i lederen i Bornholms Tidende mandag den 2. november: ”Har burmesere strandet på Bornholm retssikkerhed?”

Der er grund til at kvittere for, at Henrik Engell Rhod svarer direkte på den kritik, avisen har rejst. Den dømmende magt – domstolene – er selvfølgelig en meget central søjle i demokratiet. Det er også en institution, der ikke altid virker klar til at gå i debat om sin funktion og sit virke. Derfor skal der gå et anerkendende nik mod retspræsidenten, der alene ved at tage dialogen, er med til at styrke tilliden til domstolen.

Bornholms Tidende gjorde sig flere bekymringer omkring retssikkerheden i forbindelse med, at en 44-årig burmesisk kvinde stod tiltalt ved retten i Rønne. Sagen er ganske alvorlig og omfatter blandt andet tiltale for vold mod to politibetjente.

 

Der er et problem og en udfordring.
Det er en vigtig debat, som vi vil følge op på

 

Det kritiserede punkt omhandler brugen af tolk. Bornholms Tidendes observationer gjorde, at vi i lederen fastslog, at det ikke virkede, som om tolken mestrede at tolke retssagen på en måde, så den tiltalte reelt vidste, hvad der foregik omkring hende. Vi noterede videre i lederen, at tolken kun var til rådighed en time: ”Forsvareren måtte da også resigneret meddele dommeren, at han ganske enkelt ikke kunne forklare kvinden, hvad dommen lød på,” skrev vi.

Ifølge Henrik Engell Rhod er avisens bekymringer om retssikkerheden i den konkrete sag ubegrundet. Det forhold, at tolken kun var til rådighed den første time af grundlovsforhøret, og ikke da dommen faldt, forklarer han således.

”Tolken kunne alene deltage i en time. Forinden tolken lagde røret på, havde den sigtede haft lejlighed til at forklare retten om de påsigtede forhold og om sine personlige forhold. Det fremgår videre af retsbogen, at dommeren konstaterede, at den sigtede kvinde i et vist omfang forstod og talte dansk. Dommeren besluttede derfor at fortsætte retsmødet frem for at udsætte retsmødet med henblik på at skaffe en ny tolk.”

Det er godt, at retspræsidenten forsikrer, at retssikkerheden er i orden. Alle andre konklusioner fra hans side ville reelt også være sensationelle, nu da sagen er blevet gennemført.

Trods forsikringerne fremstår det stadigvæk tankevækkende og bekymrende, at det er tolkens mulighed for at afsætte tid, der afgør, i hvilken udstrækning der kan finde oversættelse sted under hele grundlovsforhøret.

Henrik Engell Rhod peger i sit indlæg da også på, at retsvæsnet generelt er udfordret, fordi politi og domstole savner adgang til tolkning.

”Domstolene har i flere år efterspurgt tolke med styrkede kompetencer i dansk og fremmedsprogets retssprog og en styrket tolkefaglighed i retstolkning,” skriver han med særligt fokus på en gruppe tolke uden for hovedsprogene, der ikke har en egentlig sproguddannelse.

Så alt i alt: Der er et problem og en udfordring. Også på Bornholm. Det er en vigtig debat, som vi vil følge op på.