Fish Pro fyrer en håndfuld men beholder virksomheden i Nexø: Vi skifter over til fiskemel

Fish Pro fyrer en håndfuld men beholder virksomheden i Nexø: Vi skifter over til fiskemel
Nex¿ havn Fish Pro Denmark
| ABONNENT | 5. NOV 2020 • 15:40
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
5. NOV 2020 • 15:40
Fish Pro bliver i Nexø, selv om den bornholmske minkbestand slås ned. En håndfuld timelønnede i Nexø opsiges, og virksomheden vil i fremtiden levere fisk til fremstilling af fiskemel i stedet for minkfoder. Laboratoriet i Holstebro lukkes.

Disse beslutninger blev truffet da Fish Pro torsdag formiddag holdt ekstraordinært bestyrelsesmøde over nettet.

Virksomheden på Nexø havn har levet af at levere ensilage og frosne fiskeblokke til produktion af minkfoder til hele Danmark og ejes af minkavlernes fodercentraler, som primært er placeret i Jylland.

Det har ikke været en lille industri, medgiver Henrik Erichsen.

- Sidste år leverede vi 27.900 tons halvfabrikata til fodercentralerne, siger han til Tidende.

Et voldsomt tiltag

Henrik Erichsen indrømmer at det har været et hårdt slag at se en hel branche elimineret på en dag.

- Det er et voldsomt tiltag at lukke et helt erhverv. Hvis man havde beholdt avlsdyrene havde man trods alt haft en chance for at bygge erhvervet op igen, siger han. Omvendt har han forståelse for den sundhedsmæssige nødvendighed der ligger bag regeringens beslutning.

– Smitten breder sig rimelig hurtigt og har en hård effekt på nogle mennesker. Så nu må vi se hvordan vi kommer igennem, siger han.

Fish Pros bestyrelse var allerede dagen efter regerings udmelding enige om at skifte kurs og levere til fiskemelsfabrikkerne i Skagen, Hanstholm og Thyborøn i fremtiden.

– Fiskesæsonen går fra januar til maj, så vi går ind i en tilpasningsperiode nu. For os handler det bare om at få ekspederet fisken videre, siger Henrik Erichsen.
Bornholm har leveret 0,5 procent af den totale minkskindsproduktion i Danmark