Vandkulturhus på Nørrekås – nej tak

Vandkulturhus på Nørrekås – nej tak
Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 4. NOV 2020 • 18:11
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
4. NOV 2020 • 18:11
LÆSERBREV

Et af Bornholms smukkeste og mest besøgte solnedgangssteder er Nørrekås.

En 3.500 kvadratmeter stor og 8-10 meter høj svømmehal vil i den grad skæmme for udsigten fra lystbådehavnen, kystvejen og de bagved liggende gader. En bygning af den størrelse vil komme til at dominere hele området og det maritime miljø på Nørrekås.

Udnyt i stedet trekantsgrunden til et rekreativt område, hvor lokale og turister kan nyde det frie udsyn over Østersøen.

Glem placeringen på Nørrekås og placer et nyt såkaldt vandkulturhus hvor svømmehallen ligger i dag – tæt på eksisterende idrætsfaciliteter.

For år tilbage var der tale om at placere et antal moderne toetagers husbåde i Nørrekås Lystbådehavn. De tanker blev heldigvis skudt i sænk, fordi husbådene ville komme til at genere udsigten fra lystbådehavnen og ødelægge sejlermiljøet på Nørrekås. Et højhus indeholdende en svømmehal vil efter min mening være meget værre.

Svend Erik Pedersen
Silkegade 3, Rønne