Politiets dokumentation: Der lå våben og flød på gulvet

RETSSAG

Geværer, pistoler, maskinpistoler og sågar et par maskingeværer lå frit tilgængeligt, i bunker på gulvet, da Bornholms Politi den 10. august i år kontrollerede, hvordan Bornholms Forsvarsmuseums magasin, opbevarede museets våbensamling.

Det kom frem i Retten i Rønne tirsdag eftermiddag, under behandlingen af en straffesag mod et 64-årigt bestyrelsesmedlem i museets støtteforening og dennes 31-årige søn. De er begge sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Oplysningerne om, at de mange våben i museets samling blev opbevaret under usikre og kaotiske forhold, blev dokumenteret, da anklager ved Bornholms Politi, Anne Moe, viste retten en række fotografier, som politiet har taget den 10. juli i år, efter at forretningsudvalget i museets støtteforening samme dag havde anmeldt et tyveri af våben fra museet til politiet.

Komplette, adskilte våben

På de billeder kunne man blandt andet se, hvordan forskellige våben lå sorteret i stakke på gulvet, frit tilgængeligt for alle med adgang til det rum, hvor de blev opbevaret.

Ifølge politiet var bundstykket eller låsen fjernet fra langt de fleste våben, så de ikke kunne anvendes, men disse dele var anbragt i åbne kasser, som stod ved siden af stablerne med våben.

Tilsvarende lå der magasiner til de forskellige halv- og helautomatiske våben på hylder i det samme rum.

Og på et enkelt billede sås der et let maskingevær, som i politiets billedtekst blev betegnet som funktionsdygtigt.

I samme rum lå der desuden adskillige skydevåben fra før 1900, ligesom der i rummet også var oplagret en del blankvåben i form af bajonetter og sabler.

Næsten fri adgang

Selve rummet, som de mange våben blev opbevaret i, var forsvarsmuseets magasin, som lå på 2. sal i en af museets bygninger.

Det var, som det blev forklaret af adskillige vidner under dagens retssag, sikret med en almindelig hængelås, og rummet var ikke udstyret med nogen form for overvågning og alarm.

Adgang til rummet og den dør, som var sikret med en hængelås, skete via en uovervåget trappeopgang, som publikum på museet uden videre kunne bevæge sig ud i, blot de var parat til at gå gennem en dør, som var mærket med et skilt med teksten "privat".

Eneste anden adgang til rummet var via en lem i bygningens gavl, som førte ud i det fri. Det var udelukkende sikret med en såkaldt skudrigle, der greb ind i en hul i trælemmen. En sikring, som uden stort besvær eller støj, ville kunne brydes op på få sekunder.

Selve gavlemmen var placeret godt seks en halv meter over jorden, men på en side af museumsbygningerne, hvor der ikke var nogen form for opsyn.

Usikkerhed om tyveri

Under dagens retsmøde kom det også frem, at hængelåsen, som sikrede museets magasin med de mange våben sjældent blev kontrolleret.

Den 25. juli 2018 konstaterer den nu bortviste museumsleder, Klaus Linnert, at hængelåsen er brudt op, og at nogen har haft adgang til magasinet, men der bliver tilsyneladende ikke gennemført en optælling af magasinets indhold for at kontrollere, om nogle af museets våben er blevet stjålet.

Klaus Linnert fortalte i retten, at han ikke vidste, hvornår hængelåsen var blevet brudt op.

– I sæsonen kom jeg kun på magasinet med meget lange mellemrum, og det var ikke et sted, man gik forbi til daglig. Det kan sagtens være sket, to-tre måneder før jeg opdager det, forklarede Linnert under vidneansvar i retten.

Nemt at stjæle fra museet

Her forklarede han også, at det på grund af museets bemanding, hvor han var eneste fastansatte medarbejder og ofte også den eneste medarbejder, som var til stede, når museet havde åbent, og på grund af manglende alarm og overvågning, ville være muligt uset at smugle selv store våben ud af museet i åbningstiden.

– Man kunne enten smide dem ud af vinduet på bagsiden af museet og så hente dem senere, eller man kunne tage dem med ud af bagdøren, uden at nogen ville opdage det, forklarede han under anklagerens afhøring, og fortalte, at nøglen til bagdøren i lang tid havde hængt på et søm ved siden af døren.

Formanden svarer ikke

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Jens P. Christofferson, som er formand for foreningen Kastellets Venner, der driver Bornholms Forsvarsmuseum på, hvorfor forsvarsmuseets våbensamling bliver opbevaret på den ureglementerede måde, som politiets dokumentation ved dagens retsmøde viser. Han besvarer ikke Bornholms Tidendes telefonopkald.

Næstformanden i Kastellets Venner, Jens C. Skaarup, vil dog gerne udtale sig, og han forklarer, at det ikke er normal praksis, at våbensamlingen opbevares på den måde.

– Det er kun, fordi vi var i gang med en optælling, efter at vi havde konstateret tyveriet, siger han til Bornholms Tidende og forsikrer, at alle våben normalt var opbevaret under forhold, som politiet havde godkendt.

Noget tyder dog på, at Bornholms Politi ikke er enig i den udlægning, for samme dag, som politiet inspicerede forsvarsmuseets magasin, forlangte politiet, at samtlige museets våben blev flyttet til et våbenkammer på Almegårds Kaserne, hvorfra politiet efterfølgende valgte at beslaglægge våbnene.

 

 

Våbenlovens krav til opbevaring af våben

Alle våben skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Våbenskabe eller udstillingsmontrer, som anvendes til udstilling af våben, skal leve op til standarden EN1143-1 grade 0 eller grade 1, som er betegnelser for sikkerhedsniveauer.

I et skab eller en montre, som opfylder kravene i EN1143-1 grade 0, må man opbevare op til 25 skydevåben eller 10 særligt farlige skydevåben (fuldautomatiske red.).

Et våbenskab skal, for at kunne godkendes, desuden være boltet fast til bygningen, eller det skal veje mere end 1.000 kilogram.

Har man mere end 25 almindelige eller mere end 10 særligt farlige skydevåben, skal de opbevares under forhold, som lever op til kravene i EN1143-1 grade 1. De skal desuden opbevares under alarm, som går til en af Rigspolitiet godkendt alarmcentral.

Kilde: Politi.dk