Sammen med Stine Mikkelsen præsenterede initiativgruppens forperson Helle Munk Ravnborg (billedet) det bornholmske projekt og barriererne, som gruppen er stødt på, for folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg den 24. september. Efter deres foretræde henvendte udvalget sig til minister Dan Jørgensen, som tre uger senere vendte tilbage med et svar, der har skuffet og overrasket initiativgruppen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Forperson: Jeg kan ikke se, at staten kan have penge på højkant

Over 400 personer skrev under inden for et døgn, efter at initiativgruppen bag Bornholms Havvind forrige lørdag indledte en underskriftsindsamling mod Dan Jørgensen (S) og hans ministeriums beslutning om ikke at ophæve den statslige reservation af det areal, hvor initiativgruppen ønsker at bygge en lokal, borgerejet havvindmøllepark.

Mandag formiddag havde 895 personer skrevet under, heriblandt borgmester Winni Grosbøll, på et brev direkte henvendt til klima-, energi- og forsyningsministeren, som har beslutningskompetencen til at ophæve den statslige reservation.

Energi

Over 400 personer skrev under inden for et døgn, efter at initiativgruppen bag Bornholms Havvind forrige lørdag indledte en underskriftsindsamling mod Dan Jørgensen (S) og hans ministeriums beslutning om ikke at ophæve den statslige reservation af det areal, hvor initiativgruppen ønsker at bygge en lokal, borgerejet havvindmøllepark.

Mandag formiddag havde 895 personer skrevet under, heriblandt borgmester Winni Grosbøll, på et brev direkte henvendt til klima-, energi- og forsyningsministeren, som har beslutningskompetencen til at ophæve den statslige reservation.

Den lokalt ejede havvindmøllepark vil Bornholms Havvind opføre på Rønnebakke 8-10 kilometer syd for Arnager og Sose. Med den afstand fra kysten vil en havvindmøllepark regnes for at være kystnær. I den nationale planlægning har regeringen prioriteret at opføre havvindmølleparker mindst 20 kilometer fra kysten. Statens reservationer til kystnære havvindmølleparker står dog fortsat ved magt. Og i sidste uge meddelte klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at han af flere grunde vil holde fast i den statslige reservation.

Det kom bag på initiativgruppen bag Bornholms Havvind.

– Jeg havde slet ikke set det komme. Og jeg kan ikke se logikken i det, siger forperson Helle Munk Ravnborg.

Et af ministerens argumenter var, at regeringen har besluttet, at der inden 2030 skal bygges en enorm havvindmøllepark på 2 gigawatt lidt længere væk fra Bornholms kyst.

”Etableringen af energiøerne er betingede af rentabilitet, som bl.a. kræver, at der sikres tilstrækkelige afsætningsmuligheder for den producerede grønne strøm,” skrev Dan Jørgensen i sit svar, som Bornholms Havvind opponerer imod.

Helle Munk Ravnborg påpeger, at den store park aldrig har været tænkt med henblik på at tilføre elektricitet til det bornholmske elnet, sådan som formålet er med energien produceret i Bornholms Havvind 20 gange mindre park. Derimod er det hensigten, at vindmøllerne fra regeringens energiø-projekt skal forsyne Sjælland og Polen med strøm – og eventuelt Sverige og Tyskland, afhængig af hvor fremtidens kabler trækkes hen.

Lokal forankring

Den lokale initiativgruppe har foreslået, at staten skal ophæve alle dens kystnære reservationer, og at det skal ske på en måde, der sikrer ”maksimal lokal forankring”. Dan Jørgensen skrev i svaret, at det vil kræve en lovændring at implementere de bornholmske forslag om styrket lokalforankring. Konkret mener Bornholms Havvind, at regeringen skal opstille betingelser om lokalt engagement og øremærke en større del af forkøbsretten til lokale beboere samt indføre kommunal vetoret for at forhindre hamstring af arealerne, når reservationerne ophæves.

Dagbladet Information bragte i fredagsudgaven en historie om Bornholms Havvinds kamp for at overbevise embedsværket og ministeren om at støtte det borgerdrevne projekt. Artiklen har fået flere ikke-bornholmere til at skrive under på protesten. I historien svarer en embedsmand, at ministeriet ikke kan ”lave særbehandling for den bornholmske initiativgruppe. Der skal findes gode løsninger på udfordringerne med at ophæve arealreservationerne for hele det danske havareal.” Samtidig antydes det i svaret, at embedsværket ikke er overbevist om den økonomiske robusthed i Bornholms Havvinds planer, når og hvis en stor nabopark bliver tilkoblet til elnettet.

”På grund af storskalafordele ved de større energiø-vindmølleparker er det sandsynligt, at rentabiliteten i det lokale initiativ vil være mest sårbar”, skriver en anonym embedsmand fra ministeriet i et svar til Information.

 

Parken forventes at bestå af otte 12 MW møller, placeret 9,5 km fra kysten ud for Sose bugt på strækningen mellem Arnager og Sose.

 

Bremset inden dybere analyser

Helle Munk Ravnborg fortæller, at en grundig analyse af økonomien i en folkeejet havvindmøllepark naturligvis er en afgørende del af projektudviklingen.

– Vores første analyser ser heldigvis fornuftige ud. Vi kan imidlertid ikke komme dybere ned i disse analyser uden at kunne komme i gang med de egentlige forundersøgelser, og her er det, at den statslige arealreservation står i vejen, siger forpersonen for initiativgruppen.

Hun mener ikke, at ministerier og styrelser bør være bekymrede over projektets rentabilitet på Bornholms Havvinds vegne.

– Jeg kan ikke se, at staten kan have penge på højkant. Det er os, der kommer til at tage risikoen, siger hun og bemærker, at det faktisk er i en situation, hvor ministeriet sætter en kæp i hjulet, at statslige penge vil gå tabt, da Energistyrelsen har stillet med en garanti til Bornholms Havvinds overståede forundersøgelse.

Endelig lægger folkene bag Bornholms Havvind vægt på to argumenter, som man kan se vækker genlyd hos både underskriverne og Informations læsere. Dels at det er et lokalt folkeprojekt, der kan ses som et modstykke til milliardprojekterne hos enorme profitdrevne selskaber som Vattenfall og Ørsted. Og dels at den kystnære havvindmøllepark allerede kan stå klar om fem år og således hurtigere kan blive til gavn for klimaet.

”Kystnær havvind kan supplere og sikre en hurtig her-og-nu udbygning af grøn og bæredygtig energiproduktion – og rummer altså muligheden for at nå ambitiøse klimamål allerede i 2025. Det har klimaet brug for,” skrev Bornholms Havvind i brevet til folketingets energipolitikere.

Helle Munk Ravnborg fortæller, at initiativgruppen ikke endeligt har besluttet, hvordan underskrifterne skal overbringes til ministeren. En mulighed er at overbringe dem i forbindelse med et klimaudvalgsmøde i folketinget.

 

Brevet til Dan Jørgensen

I underskriftsindsamlingen henvender Bornholms Havvind sig direkte til klima- og energiministeren:

“Kære Dan Jørgensen.

Tøv ikke! Danmark har brug for hurtig og konkret klimahandling. En gruppe borgere og virksomheder på Bornholm står klar til at tage ansvar og handle nu og etablere en folkeejet kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke klar til drift allerede i år 2025; området Rønnebakke er ikke i spil til de havvindsprojekter, Staten planlægger at udbyde, så derfor har du muligheden for at få sat ekstra skub på den grønne omstilling lige nu og det endda med befolkningen med ombord. Så ophæv arealreservationen på Rønnebakke! Gør det nu!

Med venlig hilsen,

Alle os, der ønsker en demokratisk og folkeligt forankret grøn omstilling NU!”