Thure Lindhardt holdt torsdag aften foredrag i Scala Gudhjem om det at tro. Foto: Laust Uhrskov Jordal

Stjerneskuespiller i Gudhjem: ‘Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er del af noget, som er meget større’

TRO OG EKSISTENS

Torsdag aften har Scala Gudhjem fint besøg. Iført mundbind indfinder de omtrent 50 tilskuere sig i biografsalen til et særligt foredrag arrangeret af Gudhjem og Østerlars menighedsråd, der i samarbejde har inviteret en af Danmarks vel allermest velkendte skuespillere til Bornholm:

– Godaften og velkommen, siger Thure Lindhardt smilende inde bag mundbindet, som han kort efter tager af. I salen har publikum allerede taget deres masker af, nu hvor de sidder ned.

Thure Lindhardt skal i aften holde et foredrag om det at tro. Om at tro på og have tillid til sig selv, men også om at tro på noget, der er større end os selv, der kan være med til at give os vision og retning i livet. Bornholms Tidende fangede Thure Lindhardt før foredraget til en snak om troen.

– For mig er tro tillid, forklarer Thure Lindhardt.

– Det kan være tilliden til, at der er noget, der er større end dig selv. Det kan også være tillid til dig selv, til fremtiden og troen på hinanden.

Thure Lindhardt beskriver ikke sig selv som et religiøst menneske, men som troende.

Religion kommer af det latinske religare, der betyder noget med “at binde sig,” mens det at tro forholder sig mere åbent til de store spørgsmål, siger han.

– Jeg er slet ikke er i tvivl om, at vi er del af noget, som er meget større, end vi aner. Det er noget, vi kan få glimt af, som vi slet ikke ved, hvad er. Men det betyder ikke, at vi ikke skal beskæftige os med det, siger Thure Lindhardt.

– Mennesket kan med viden i dag så helt utroligt mange ting. Vi kan flyve til Mars, eller hvis du har brug for det, kan du få lavet en ny hofte. Men vi står stadig med de samme spørgsmål, som de gamle babylonere stod med: Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Hvad sker der, når vores jeg ikke er her mere? Det er der, troen kommer ind i billedet. Troen på og tilliden til, at selvom jeg ikke ved det, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en plan og en mening med alting, siger han.

Oldgamle spørgsmål

Thure Lindhardt prøver at forklare sit billede af troen ved at referere til den persiske 1200-talsdigter Jalal ad-Din Rumi. Han parafraserer fra digtet, der på engelsk har titlen “Wean Yourself.”

– Det er et digt om fosteret, der ligger i den svangres liv. Der kommer en person hen til den gravide og siger til fosteret: “Du skal glæde dig til at komme ud. Lige nu ligger du sammenkrøbet i mørket, men når du kommer ud så vil jeg vise dig jorden, regnbuer, farverne, liv, mennesker, himlen, planter og dyr.”

Hvortil fosteret svarer: “Det har jeg ikke oplevet, så det tror jeg ikke på.”

Det synes jeg er et smukt billede på vores forståelse af tro og eksistens, siger Thure Lindhardt.

Han holder af at dyrke troen, og dens spørgsmål. Det gør han ved at læse de klassiske tekster, skrevet for hundrede- og tusindvis af år siden – blandt andre Rumi, Homer, Biblen og Gilgamesh – for at forstå, hvordan folk tænkte for flere tusinde år siden. Folk har gennem århundrederne haft den samme tvivl, og det samme ønske om håb og samhørighed. Der er en slags tryghed i at vide, at de spørgsmål vi har i dag, at det er ting, vi altid har søgt svar på. Det fortæller os, at vi ikke er alene, siger Thure Lindhardt.

Thure Lindhardt holder af at dyrke troen, og dens spørgsmål. Foto: Laust Uhrskov Jordal

Troen førte til relativitetsteorien

Der er dog forskel på, hvordan tidligere tænkere tænkte, og på hvordan det moderne menneske tænker i dag. Egyptere og babylonere kunne ikke forklare, hvorfor solen stod op med videnskab, så de måtte ty til tro og myter, fortæller Thure Lindhardt.

– Den moderne videnskab skal søge viden, før vi kan tro på det, vi oplever, hvor man historisk har skullet tro før man kunne vide.

Men en måde at bruge troen til kilde for viden på, kender vi faktisk fra en videnskabsmand som Einstein, siger han.

Han fortæller, at Albert Einstein en dag i 1905 ser han en mand at falde ned fra klokketårnet i Bern, hvor han boede på det tidspunkt. Han når at stille sig selv spørgsmålet om, hvor lang tid det mon tager manden at falde, før han rammer jorden, og hvordan oplever han tiden, mens han falder? Er det den samme oplevelse af tid, som han selv har?

– Det troede Einstein ikke, det var. Han troede den var relativ. Han startede sin teori med at tro, og så arbejdede han med det, indtil at han fandt ud af, om det var rigtigt. Det var det, der ledte til den generelle relativitetsteori, siger Thure Lindhardt.

– Det er en fantastisk tilgang, synes jeg. Vi synes måske, Paulus og evangelierne er lidt bedagede i forhold til os i dag, mens vi synes, Einstein hører mere til vores egen tid. Men sandheden er, at det er den samme måde, de tænkte på, siger han, og fortsætter:

– Historien om Einstein viser, at hvis du ikke har tro, så har du heller ikke vision. Og hvis du ikke har vision, så har du heller ikke nogen retning i livet. Tro kan være med til at give dig en retning og en vision, siger Thure Lindhardt, der kender forholdet mellem tro og vision fra sit eget liv. Siden han var barn, har han haft en tro på, at han ville blive skuespiller, når han blev voksen.

– Det har vel og mærke ikke været en tro på, at jeg nok skulle blive en god skuespiller. Men jeg var sikker på, at jeg ville spille skuespil, når jeg blev stor. Det var min vision, siger Thure Lindhardt.

– Det har ikke været en tro på mig selv eller på mine evner. Den har jeg stadig ikke altid. Det har ikke været sådan, at jeg selv synes, jeg har været fantastisk, og nu skal I se, hvad jeg kan. Det har været en tro på, at det er det, jeg skal, og det ville der være plads til, siger Thure Lindhardt.

Det skal nok gå

Overbevisningen om, at han en dag nok skulle blive skuespiller, har været en slags blivende ledestjerne og trøst igennem Thure Lindhardt gennem livet.

– Det er en tro, der har gjort, at jeg aldrig har været rigtig i tvivl om, at det hele nok skulle gå. Og jeg har altså været freelanceskuespiller i over 20 år – det burde jo give en eller anden form for bekymring i ny og næ. Det fleste mennesker har perioder i deres liv, hvor de er nede og ligge.

Det har jeg selvfølgelig også, men troen på, at det nok skal gå, og tilliden til at jeg klarer mig igennem den svære tid, giver det håb, der skal til for, at jeg kommer ovenpå igen. Selvfølgelig kan jeg da godt kigge på kalenderen engang imellem og tænke: “Gud, den er tom. Hjælp!” Men det er ikke noget, der slår mig ud af kurs. Jeg har troen, og det giver mig min vision, siger han.

Ikke kun for de lærde

I dag er der mange, der har svært ved at bekende sig til en guddommelig gud, mener Thure Lindhardt. Mange vælger ligesom ham selv at se sig selv som troende, men ikke religiøs. Men han mener, at det ville være godt, hvis vi kunne lære at binde bro mellem de to begreber.

– Der er mange af os i dag, der siger: “Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord.” Det er for så vidt også godt nok. Problemet er jo, at Gud og kristendommen gennem tiden i den grad er blevet misbrugt. Derfor er det afgørende, at der gennem de seneste generationer er sket et opgør med måden at tro på, siger Thure Lindhardt.

Han mener, at hver generation har til opgave at forholde sig til de store spørgsmål på ny, ligesom Grundtvig gjorde det i 1800-tallet, hvor han var med til at gøre op med, at troen var bundet til kirken og mest for de kloge og lærde, fortæller han.

– Hvert menneske har mulighed for at forholde sig troen på, at der er noget større end dem selv. Det er ikke noget kirken og akademikerne har patent på. For mig ligger broen mellem troen og kristendom som religion dér. Jeg ser det som en opgave, for os som lever i dag, at tage troen og dens spørgsmål tilbage til individet, siger Thure Lindhardt.