Den nyanlagte gangbro gennem Ekkodalen ligesom svæver hen over engen. Foto: Søren P. Sillehoved

Weekendtur ad den nye plankebro til Jægergrotten

Engang var hele bunden af Ekkodalen i privat eje, senere opkøbte Naturstyrelsen halvdelen, og i dag har den også erhvervet den sydlige ende. Dermed er hele strækningen gennem Ekkodalen blevet Statens ejendom og offentligt tilgængeligt. Årsagen var en stor pose penge fra Miljøministeriet for at kunne skabe projektet med navnet Ekkodalens Moser.

NATUR

Engang var hele bunden af Ekkodalen i privat eje, senere opkøbte Naturstyrelsen halvdelen, og i dag har den også erhvervet den sydlige ende. Dermed er hele strækningen gennem Ekkodalen blevet Statens ejendom og offentligt tilgængeligt. Årsagen var en stor pose penge fra Miljøministeriet for at kunne skabe projektet med navnet Ekkodalens Moser. Med 19 millioner købte man Vallensgård Mose, de nærliggende skove, enge og marker og fjernede alle gamle dræn. Med den hævede vandstand kunne man genskabe ældre tiders store vådområde til glæde for fuglelivet, floraen og de mange insekter. Samtidig blev Læså omlagt i sin oprindelige slyngende form til glæde for gydende havørreder. Med den hævede vandstand blev der mere fugtigt for de besøgende gæster, men i dag er der etableret en meget flot slyngende gangbro af træ over de vådeste steder, så man tørskoet vandrer ad broen mod dalens sydlige ende til Jægergrotten. Det fantastiske klippeparti har om foråret og efter regnfulde perioder Bornholms højeste vandfald. Derfra kan man via en nyanlagt trappe komme op over Ekkodalen stejle tinder til nye oplevelser.

Vandreturen begynder ved den store parkeringsplads ved Café Genlyd. Den forslåede rute er i alt på tre kilometer. Da man efter gangbroen skal op ad en stejl trappe, passere svære klippeformationer og senere ned ad en ny trappe til Fuglesangsrenden, tager turen et par timer, men egner sig ikke for dårligt gående. De kan tage den nemme og kortere rute ad plankebroen, gå op til Jægerhuset og returnere ad en meget nem skovvej.

Ekkodalen er smuk alle tider på året, men smukkest om efteråret når træerne har farvelagte kulører. Foto: Søren P. Sillehoved

Ekkodalen

Sprækkedalen er øens største med en samlet længde af 12 kilometer. Dog med andre navne undervejs for den store sprækkedal ender ved Kelseå-dalen øst for Gudhjem. Ekkodalen er på den bredeste del 70 meter og de højeste klipper er 40 meter. Navnet Ekkodalen er meget gammelt og skyldes ikke turisterne, men den kendte sprækkedal har gennem tiden fået andre sjove stednavne. Der er for eksempel Måneskinsklippen, Græderen, Prædikestolen, Heksenes danseplads og mange andre.

Ørsteds Kilde

Fra parkeringspladsen følger man skiltet: Ekko 20 meter. Kort efter ses den stensatte kilde med Ørsteds navn og overfor den findes de lodrette klipper med dalens bedste ekko. Ørsted var geolog og fysiker og besøgte i 1818 Almindingen og så kilden med skovrider Hans Rømer. Året efter besøget havde Rømer opkaldt kilden efter Ørsted og anlagt den med sten. Den nuværende stensætning er fra 1921 og skyldes Foreningen Bornholm. Hvis Ørsted dengang havde råbt have ekkoet svaret, det blev opdaget længe før 1818.

Man følger fortsat stien gennem dalen og passerer en låge i hegnet for de udsatte kreaturer. Kort efter er man fremme ved en formidabel flot udsigt mod de høje klippeformationer, der øverst oppe er dekoreret med skovens træer i de smukkeste efterårsfarver. Efter kort nedstigning ad stien ses til venstre en buste af pastor Trandberg (1832-1896). I 1863 dannede han en frimenighed i Ekkodalen med over 4.000 deltagere. Senere anlagde den nystiftede menighed 100 missionshuse på Bornholm. Da han fik nogle skuffelser, rejste han til USA og blev leder af en missionsskole. Her døde han 1896, og blev begravet der. Det bornholmske minde blev rejst på enkens foranledning i 1898.

Den nye gangbro

Med sit slyngende forløb ligesom svæver den nye gangbro hen over dalen, så man kan trygt kan vandre ad broen og se de høje klipper med de utallige skurestriber fra istiden. Da den sluttede for 15.000 år siden, fungerede dalen ligesom en smeltevandsport med mængder af fossende smeltevand med ler, grus, jord, store og små sten, der udenfor skabte øens bedste landbrugsjord.

Undervejs ses en stensætning, der ligner en talestol. Den skyldes højskolen, som ofte forlagde sine møder til engen i dalen. Nogle steder går broen helt nær de våde klipper på venstre side, andre steder midt i dalen hvor der er højt til loftet. Måske kommer en stor flok trækkende grågæs flyvende fra mosen, eller man ser en jagende duehøg. Kort efter passerer broen Jægerhuset på venstre side omgivet af træer.

Jægerhuset er bygget i bindingsværk og har en tårnlignende overbygning. Huset er gammelt og brugt af dets ejere under jagter i skoven. Man mener, at murstenene stammer fra Hammershus. Her drejer broen tværs over dalen og ender ved Jægergrotten.

Trappen ved Jægergrotten. Foto: Søren P. Sillehoved

Jægergrotten

De stejle klipper har skabt grottelignende huler, der er skabt af grundfjeldets forkastning. Her kan man efter regnfulde perioder opleve et vandfald, der er højere end Døndalens, men i tørre perioder fortæller mosset, hvor vandfaldet er. Resten af Ekkodalen er et vildnis med buske og træer og sumpede vandhuller. Stedet er øens bedste lokalitet for syngende nattergale om foråret. Derfra følger man den nyanlagte trappe med fine trin op over klipperne til skovstien på kanten af Ekkodalen.

Ruten er markeret med gule mærker. Heldigvis, for om efteråret slører de mange nedfaldne blade stiens placering. Derfra går man mod højre, og kort efter kommer en meget dramatisk nedstigning mellem klipper, enebær, avnbøg og lave egetræer. På de farligste steder er der anlagt gelænder mod afgrunden, og derefter kommer en ny stejl trappe, der fører ned til anden forkastning.

Fuglesangsrenden har en tværgående forkastning, der er udformet af smeltevand gennem mange tusind år. Foto: Søren P. Sillehoved

Fuglesangsrenden

Fuglesangsrenden skærer på tværs af Ekkodalen og skyldes spændinger i det gamle grundfjeld. En primitiv trappe af en sten fører ned gennem dalen mod højre, men pas på der kan være glat af alger og mos. Om foråret lyder fuglesangen højt på grund af klipperne; måske var det årsag til navnet. Halvvejs nede kommer en afsat mod højre, og på klippevæggen blev der i 1893 indhugget et digt til minde om skovrider Hans Rømer. Almindingens skaber og ansat fra fra 1800 til 1836.

Det blev digtet af Vilhelm Bergsø.

”Vildtet skabte han hjem og mennesket skygge. Tusinde sangfugle nu i hans høje løvsale bygge. Døde natur. Ved ham fik du livet tilbage. Hvo som af død, kan livet ej tage”.

Lad det smukke digt også være en hyldest til Miljøstyrelsen, som har muliggjort projektet Ekkodalens Moser.

Helt nede i Ekkodalen følger man stien til venstre, passerer broen over Læsåen, går til venstre og kommer kort efter tilbage til udgangspunktet.

God tur.