Sagen om de manglende våben på forsvarsmuseet er lige så røget som den er speget, mener chefredaktør Øjvind Hesselager. Foto: Jens-Erik Larsen

Rammer skarpladt pressemeddelelse den rigtige?

LEDER: Fra første færd har historien om de forsvundne våben på Bornholms Forsvarsmuseum fremstået paradoksal. Og den blev ikke mindre opsigtsvækkende med den melding, der kom fra museet torsdag. Her blev museets leder bortvist af bestyrelsen for Kastellets Venner Bornholm, der er støtteforeningen bag Bornholms Forsvarsmuseum.

Det er i skrivende stund umuligt at afgøre, om den bortviste leder reelt er eneansvarlig eller medansvarlig for de forsvundne våben, eller om der måske (også) er tale om, at bestyrelsen over for offentligheden ønsker at placere ansvaret andre steder end hos sig selv.

Sagen begyndte at rulle, da Bornholms Tidende i sidste uge kunne fortælle, at forsvarsmuseet ikke kunne redegøre for, hvor 12 til 14 våben befandt sig.

LEDER

Fra første færd har historien om de forsvundne våben på Bornholms Forsvarsmuseum fremstået paradoksal. Og den blev ikke mindre opsigtsvækkende med den melding, der kom fra museet torsdag. Her blev museets leder bortvist af bestyrelsen for Kastellets Venner Bornholm, der er støtteforeningen bag Bornholms Forsvarsmuseum.

Det er i skrivende stund umuligt at afgøre, om den bortviste leder reelt er eneansvarlig eller medansvarlig for de forsvundne våben, eller om der måske (også) er tale om, at bestyrelsen over for offentligheden ønsker at placere ansvaret andre steder end hos sig selv.

Sagen begyndte at rulle, da Bornholms Tidende i sidste uge kunne fortælle, at forsvarsmuseet ikke kunne redegøre for, hvor 12 til 14 våben befandt sig.

Alene det, at der er tvivl om hvorvidt reaktionen fra bestyrelsen er velbegrundet, eller kan dække over andre motiver, gør at pressemeddelelsen reelt er et partsindlæg, hvor en hel organisation med et stort problem ved navns nævnelse udpeger en enkeltperson som ansvarlig.

Derfor er det både af hensyn til retssikkerheden og presseetikken yderst vigtigt, at den kritiserede part – den bortviste leder Klaus Linnert – kommer tydeligt til orde. Han har over for Bornholms Tidende understreget, at han ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller den begrundelse, der er givet for den.

 

Ordlyden i bestyrelsens
pressemeddelelse mere end
antyder, at bestyrelsen ikke
mener at have noget ansvar

 

Ordlyden i bestyrelsens pressemeddelelse mere end antyder, at bestyrelsen ikke mener at have noget ansvar. Det fremgår, at sagen har ”rystet bestyrelsen”, hvilket vel indikerer, at ingen i bestyrelsen har kendt til nogle af de kritisable forhold tidligere.

Ydermere hedder det at ”museumslederen ikke er og kan ikke være en del af løsningen for museet,” som det ret kontant er formuleret af formanden for Kastellets Venner Bornholm, Jens P. Christoffersson, i pressemeddelelsen.

Tilbage står, at politiets efterforskning stadig er i gang. Den tog sin begyndelse, da en borger i juli indleverede et af de manglende våben til museet. Han er nu tiltalt for overtrædelse af våbenloven, da han ikke havde ret til at transportere våbnet. Politiet har sagt, at flere kan blive sigtet.

Ganske opsigtsvækkende: Samme tiltalte borger er bestyrelsesmedlem i foreningen Kastellets Venner, der nu enstemmigt har bortvist museets leder, Klaus Linnert.

Og ydermere: Hvis museet i juli får indleveret våben, som ingen vidste var forsvundet – hvorfor reagerer bestyrelsen så først i november?

Et andet besynderligt omdrejningspunkt i sagen er, at Klaus Linnert har forklaret Bornholms Tidende, at han ikke ved hvilke våben, der mangler – fordi:

– De seneste optællinger af museets våbensamling er blevet foretaget af forretningsudvalgets medlemmer, og jeg fik kun lov til at være med til en lille del, har han forklaret avisen.

Sagen er kort sagt lige så røget som den er speget. Derfor skal vi vente med at fælde dom og huske den sunde dømmekraft.