Det politiske spil om flytning af 10. klasseskolen får leder til at stoppe: 'Jeg vil ikke fortsætte i det her limbo'

UDDANNELSE

Efter 12 år på 10. klasseskolen har Bent Nørregaard sagt op. Han vil ikke fortsætte som leder, når det fortsat er uklart, om 10. klasseskolen skal blive i sin nuværende form på Vibegårdsvej eller lægges ind under erhvervsskolen på Campus Bornholm.

En idé og debat, der har stået på længe, og som i sommer blev forlænget, da et snævert flertal i kommunalbestyrelsen besluttede at arbejde videre med planerne om at flytte 10. klasseskolen.

– Den limbo, som 10. klasseskolen kommer til at være i de næste to år, er det springende punkt for min beslutning om at stoppe. Hvis det var blevet vedtaget, at vi skulle blive her, så kunne jeg sagtens have taget et år eller to mere. Hvis det var blevet afklaret, at vi skulle rykke på campus nu, havde jeg måske også taget et år mere, så jeg kunne være med til at køre det i gang på campus. Men at blive i det her? Nej. Nu går der to år mere før en eventuel flytning, og vi har allerede ventet i flere år, siden ideen dukkede op første gang, siger Bent Nørregaard.

Farce-agtig debat

Han mener, den politiske proces med at beslutte 10. klasseskolens fremtid har udviklet sig uheldigt.

Han fortæller, at tre medlemmer fra børne- og skoleudvalget (Morten Riis, Maike Fiil og Linda Persson, red.) besøgte 10. klasseskolen forud for kommunalbestyrelsesmødet den 25. juni, hvor 10. klasseskolens fremtid var på dagsordenen.

Efter besøget mente de tre, at 10. klasseskolen skulle fortsætte i den nuværende form. Det var også det, de argumenterede for til det efterfølgende kommunalbestyrelsesmøde. Men resten af kommunalbestyrelsen var ikke overbevist, og det endte med, at et flertal stemte for at arbejde videre med planen om, at erhvervsskolen på campus overtager driften af 10. klasse.

– Jeg synes, debatten under det kommunalbestyrelsesmøde var farce-agtig. De tre medlemmer af børne- og skoleudvalget vidste rent faktisk noget om 10. klasseskolen, fordi de havde besøgt os og snakket med os, lærerne og eleverne. De er fra tre forskellige partier og gik alle tre ind for, at vi skulle blive her. Så var der nogle andre i kommunalbestyrelsen, der ikke havde besøgt 10. klasseskolen og som ikke vidste så meget om os, som argumenterede for flytningen og får det igennem, siger Bent Nørregaard.

Underkendelse af fagligheden

Han mener, at det politiske ønske om at flytte 10. klasseskolen forstyrrer og sender et uheldigt signal til de ansatte på skolen.

– Vi har hele tiden tilpasset og ændret 10. klasseskolen, i de år jeg har været her, men i det her limbo, hvor vi ikke ved, om og hvornår 10. klasseskolen skal flytte, der er der nogle større beslutninger, vi venter med at træffe og nogle store projekter, vi ikke går i gang med. For personalet og for mig som leder føles den her proces også som en underkendelse af det, vi laver. At politikerne siger, at vi skal over på campus, fordi vi skal blive bedre, end vi er nu, siger Bent Nørregaard.

Han oplever, at de ansatte på 10. klasseskolen deler frustrationen over den uvisse fremtid for 10. klasseskolen, og han er bekymret for, om skolen mister gode lærere undervejs de kommende år.

– Det påvirker helt klart lærerne. Nu har vi ikke haft nogle opsigelser endnu, men der kunne godt være en lærer, der overvejer sin egen situation, og jeg kunne godt forestille mig den dag, det så bliver besluttet, at skolen skal flyttes, at der også vil være en flugt herfra, siger Bent Nørregaard.


Bedst for elever at blive

Nu har han selv taget konsekvensen af sin frustration over det limbo, som han mener, det politiske flertal i kommunalbestyrelsen har sat 10. klasseskolen i.

Han sagde op kort tid efter sommerferien og har haft sin sidste dag som leder af 10. klasseskolen. Nu vil han gerne dele sin holdning til idéen om at lade erhvervsskolen overtage driften af kommunens 10. klasse.

– Der er ingen, der nogensinde har spurgt om vores professionelle holdning til flytningen, men vi synes ikke, det er en god idé. Jeg har virkelig prøvet at se indad og tænke over, hvorfor jeg har det sådan. Det har ikke noget at gøre med, at jeg bare synes, der er hyggeligt herude. Jeg tænker på eleverne og ser på, hvad jeg inderst inde tror, der ville være bedst for dem. Jeg tror inderst inde, det ville være bedst for dem at være herude, siger han.

Bent Nørregaard mener ikke, et 10. klassetilbud på campus nødvendigvis passer til den elevgruppe, som han har over 12 års erfaring med. Ifølge ham har mange af eleverne bagage med sig fra grundskolen, som gør, at de har brug for en ny start i et mindre setup end campus.

– Alle vores elever er her af en eller anden årsag. Mange af dem har haft nogle meget udfordrende skoleforløb i grundskolen. Nogle af dem har praktisk talt ikke gået i skole de sidste par år, hvor de har været i grundskolen. På 10. klasseskolen formår vi faktisk, ikke 100 procent, men i meget høj grad, at få dem til at komme i skole. Vi formår også at give dem nogle gode oplevelser med at gå i skole, og de får nogle kammerater og lærere, som de kender og faktisk godt kan lide at være sammen med. De får samtidig relevant undervisning og kommer videre i uddannelsessystemet bagefter. Og for at lykkes med det, tror jeg, det er supervigtigt, at vi er en enhed, hvor man som elev kender alle elever og lærere og er tryg ved dem, siger han.

Et fællesskab før campus

Det har Bent Nørregaard svært ved at se, at den elevgruppe kan få på Campus Bornholm.

– Det vil nødvendigvis være anderledes på campus, selvom jeg godt ved, man vil prøve at give 10. klasseskolen en afdeling på skolen. Men hvad med kantineforhold? Hvad med fester? Er man en del af campus, eller hvad er man så? Mange af vores elever har ikke brug for at komme et stort sted endnu. Jeg ved det, for jeg har snakket med mange af dem, og mange af dem frygter faktisk næste år, hvor de skal videre. Så siger jeg til dem, at de jo kommer med de andre 80 elever her fra 10. klasseskolen og dermed har en gruppe, de kender, når de starter på campus. Uanset om de skal gå i klasse sammen eller ej, så har de nogen, de kender. Det er en styrke, at de får lov at være herude først og har det med sig videre på ungdomsuddannelserne, siger Bent Nørregaard.

Han tror, det kan blive svært for de mindre stærke elever, hvis de skal på campus efter 9. klasse og skal have en hverdag samme sted som deres tidligere klassekammerater fra grundskolen, der kommet direkte i ungdomsuddannelse.

– En ting, som også vil være uheldigt på et campus, er, at de elever, som 10. klasseeleverne har gået sammen med i ni år i grundskolen, og måske for nogens vedkommende har været underlagt fagligt eller socialt, også går på campus. De går så i gymnasiet for eksempel eller på erhvervsuddannelsen, mens de andre skal i 10. klasse. Det er ikke rart at blive konfronteret med det hver dag. Man kan opfatte det som om, de ikke klarede at komme i uddannelse og måtte et år i 10. klasse. Det vil de blive konfronteret med på campus hver dag. Det gør de aldrig herude, for her er alle i 10. klasse, og her er det 10. klasse, vi brænder for, siger han.

En 10. klasselandsby

10. klasseskolen hører under Ungdomsskolen og ligger i dag på Vibegårdsvej i Rønne.

Der er fire 10. klasser med hver deres hus. Bygningerne er ikke klassiske skolebygninger, men mindre træhuse, der ligger med afstand i mellem og et fælles udeareal i midten. Bent Nørregaard mener, at 10. klasseskolens område udstråler noget, som faktisk betyder en hel del for elevernes tryghed.

– Bygningerne herude ligner jo meget lidt en skole. Det er en kæmpe fordel, fordi nogle elever som sagt er meget trætte af at gå i skole. Her er det sådan lidt efterskoleagtigt. Vi plejer at kalde det 10. klasselandsbyen. Det indikerer jo et andet miljø, og det prøver vi selvfølgelig at gribe, når eleverne kommer. Vi taler til dem som ligeværdige mennesker, så godt som man nu kan i et lærer-elev-forhold. Vi siger til dem, at vi faktisk er superglade for, at de er her, og at vi er her for at hjælpe, siger han.

Bent Nørregaard mener ikke, omgivelserne på campus kan give 10. klasseeleverne den samme nærhed og

– Jeg tror, det vil være sværere for os, tangerende til umuligt, at udstråle det samme på campus. Jeg ved godt, der kan være andre muligheder, der kan også godt være nogle ting, der kan blive bedre, men det grundlæggende for mig er, hvad de meget svage elever, vi har, som måske har gået i specialklasser hele deres liv, har brug for. Går man ind i kantinen på campus, summer den af store elever, 3.g’ere og seminariestuderende. Det er ikke noget, vores elever vil bryde sig om. Og det er ikke det, vores elever ønsker. Vores elever vil faktisk gerne være for dem selv og have en gruppe og et sted, hvor de hører til, siger Bent Nørregaard.

Han har flere eksempler på elever, som er blomstret op på 10. klasseskolen efter en svær tid i grundskolen.

– Vi havde for eksempel en elev, hvor alle omkring ham havde snakket om et specialtilbud, men han ønskede selv at gå i en almindelig klasse. Så det prøvede vi, og det er supergodt for ham. Han havde aldrig gået på en normal skole. Det forløb tror jeg ikke var lykkes, hvis det var på campus. Fordi det er for stort, og der er for mange mennesker, man skal forholde sig til, siger han.

Styrket erhvervsskole

Et af argumenterne for at flytte 10. klasse ind under erhvervsskolen på campus er, at man på den måde kunne lave en bedre tilknytning til de lokale ungddomssuddannelser og måske få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter 10. klasse.

Men ifølge Bent Nørregaard er der allerede et godt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Desuden vælger en stor del af eleverne fra 10. klasseskolen allerede en erhvervsuddannelse.

– Vi sender på normale år næsten halvdelen af vores elever på erhvervsskolen, og den anden halvdel vælger gymnasiet og nogle går om her eller tager over på den anden side af vandet for at gå på nogle andre skoler. Det er min bedste overbevisning, at det ikke ville se anderledes ud, hvis 10. klasse lå på campus. Hos os giver vi eleverne en så reel og kvalificeret vejledning, og vi har allerede et glimrende samarbejde med campus, både med de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Vores opgave er, at eleverne bliver præsenteret for et reelt valg, og jeg håber og tror, at de fleste af dem træffer det rigtige valg. Hvis man presser flere over på erhvervsskolen, så er det måske ikke det rigtige valg, og så risikerer man, at de falder fra, siger han.

Bent Nørregaard bryder sig ikke om tanken om at skubbe flere elever ind på bestemte ungddomsuddannelser. Han forstår godt, hvis man i kommunen måske tænker i driftsfordele ved at lægge 10. klasse ind under erhvervsskolen, men ud fra et pædagogfagligt synspunkt er han bekymret.

– Jeg forstår godt argumentet med driftsovertagelsen, hvis det kan spare nogle penge for kommunen. Kommunen får også nogle penge fra staten, hvis man gør det, fordi den tidligere regering gerne ville have, at man lagde 10. klasse ind under erhvervsskolen. Og det er jo også det, man lægger op til her. Men når vi får elever her, er der nogen, der tror, de skal på erhvervsskolen, men når de har været her et år, finder de ud af, at de hellere vil på gymnasiet. Der er også nogle, der først tænker, at de skal i gymnasiet, men finder ud af, at de hellere vil på erhvervsskolen. De får et reelt valg her, og det synes jeg, er supervigtigt. Bliver 10. klasse lagt under erhvervsskolen, så bliver det jo en forskole til erhvervsskolen. Jeg ved godt, at man stadig vil lave en gymnasierettet klasse, men det lugter af, at man prøver at kapre nogen af dem, der ville vælge gymnasiet, til erhvervsskolen. Det bryder jeg mig ikke om. Det skal være deres eget valg. Man skal stille alle parametrene op, men man skal ikke presse dem til erhvervsskolen. Det ville heller ikke være klogt, for jeg tror, de ville hoppe fra, siger han.

Farvel til 10. klasseskolen

Et flertal i kommunalbestyrelsen har valgt at vente på en lovændring, så regionskommunen kan overdrage driften af 10. klasse til erhvervsskolen uden også at skulle have et kommunalt 10. klassetilbud ved siden af.

Dermed ser det ud til, at der er et politiske ønske om at føre idéen til dørs, hvis loven bliver ændret. Bent Nørregaard vil gerne komme med sine bud på, hvad man skal tage med fra 10. klassenskolen over i et nyt 10. klassestilbud på campus.

– Det er supervigtigt, at man får etableret et område, som er 10. klasseskolens. Så eleverne ikke behøver at forholde sig til alle andre på campus på én gang, men at de har et sted kun for 10. klasserne. Det er supervigtigt at fastholde. Og så tror jeg, man skal fastholde, så meget man kan, at det er en bred orientering omkring erhvervsuddannelserne, så det ikke kommer til at blive en forskole til erhvervsskolen. Ellers tror jeg, man vil miste nogle kommende gymnasieelever, som ikke vil gå i 10. klasse, når den ligger på erhvervsskolen, siger han.

Bent Nørregaard har haft sin sidste dag på skolelederkontoret på 10. klasseskolen. Han har fortsat lidt projekter på skolen, men ellers er han gået på en lidt tidlig pension. Han skal bruge mere tid med sin kone, deres fælles hjem og rejser ud i verden, når covid-19 letter. Men det er ikke helt uden sorg, at han siger farvel til 10. klasseskolen.

– Det er meget mærkeligt at være stoppet, og jeg er ikke helt sikker på, jeg har forstået det endnu. Men jeg glæder mig også. Min kone og jeg har truffet beslutningen, og vi har masser at lave. Men jeg var jo ikke kørt træt, og jeg kommer til at savne kollegerne. Det har været fedt at sidde og diskutere alt muligt med dem. Skole, men også andre ting, så det er lidt ærgerligt, at jeg ikke skal det mere. Det har også været mega spændende at sidde midt i kernen af arbejdet med en enormt interessant elevgruppe, som man kan hjælpe videre i systemet. Det kommer jeg til at savne, så det er ikke kun nemt at stoppe. Det vil jeg gerne indrømme, siger Bent Nørregaard.

 

 

Sagen om 10. klassesundervisning på Campus Bornholm

Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2019, at administrationen skulle arbejde videre med at undersøge rammerne for en aftale om driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klassesundervisning. En arbejdsgruppe drøftede derefter den videre proces og lavede en procesplan. Den 20. februar godkendte kommunalbestyrelsen procesplanen, der gjorde det muligt, at 10. klasseundervisning på Campus Bornholm kunne påbegynde 1. august 2021.

Idéen med at lave en driftsoverenkomst med Campus Bornholm om 10. klasse var, at styrke brobygningen mellem 10. klasse og de lokale ungdomsuddannelser. Bornholms Regionskommune måtte dog bede Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation fra kravet i Folkeskolelovens § 20, stk. 1 om, at kommunen skal tilbyde et kommunalt 10. klassetilbud, hvis der blev indgået en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasseundervisning.

Det skyldtes, at det, på grund af Bornholms geografiske forhold, ville være umuligt for Bornholms Regionskommune at anvise elever, der måtte ønske et kommunalt 10. klassetilbud, til et kommunalt tilbud i en nabokommune uden at skulle betale udgifterne til de elever. Fordi kommunen jf. Folkeskolelovens § 20, stk. 1 er forpligtet til at betale udgifterne til transport og ophold for de pågældende elever, ville en overenskomst med en anden kommune betyde oprettelse af et kommunalt efterskoletilbud, da der ikke er umiddelbare nabokommuner. Bornholms Regionskommune skulle i så fald betale udgifterne til disse elever.

Regionskommunen undersøgte muligheden for at lave en aftale med Køge Kommune, som har direkte færgeforbindelse, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af transportudfordringer, der ville betyde, at kommunen skulle sikre ophold og transport til eleverne.

Kilde: Bornholms Regionskommune

Den 16. juni fik Bornholms Regionskommune afslag på ansøgningen om dispensation fra Folkeskolelovens § 20, stk. 1. Bornholms Regionskommune er derfor fortsat forpligtet til at stille et kommunalt 10. klassetilbud til rådighed for de elever, der måtte ønske det. Det ville betyde, at der skulle oprettes to 10. klassetilbud på Bornholm, hvis kommunalbestyrelsen indgik en driftsoverenskomst med Campus Bornholm om 10. klasse nu.

Dispensationen var nødvendig, for ellers skulle kommunen afholde ekstraudgifter på i alt mellem 1,5 og 1,8 mio. kroner pr. år.

Hvis idéen med 10. klassesundervisning på Campus Bornholm skal lade sig gøre i fremtiden, skal der laves en lovændring i Folkeskoleloven. Børne-og Undervisningsministeren skrev i brevet til Winni Grosbøl den 16. juni, at hun vil tage spørgsmålet med videre til folkeskoleforligskredsen, men at der først kan komme en lovændring i dette folketingsår. En flytning af 10. klasseskolen kunne derfor ikke være på plads fra august 2021 som ønsket.

Da regionskommunen fik afslag på ønsket om dispensationen fra Børne- og Undervisningsministeriet, udtalte formanden for Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis, til Bornholms Tidende, at han så idéen med 10. klasse på campus som endeligt død. Men på kommunelbestyrelsesmødet den 25. juni besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen at afvente en eventuel lovændring, så man alligevel kan lave 10. klassesundervisning på Campus Bornholm.