Marie fra Hammerhavn: 'For første gang i mit liv har jeg ikke en plan'

PORTRÆT

Marie Knudsen sagde for nylig farvel til kiosklivet på Hammerhavn efter 16 år.

De første 13 år som ejer, derefter to år i partnerskab med mangeårig medarbejder Siv Dahl, og det sidste år som ansat.

16 dejlige år, siger Marie Knudsen.

Hun er fyldt 60, men ikke ingen planer om at gå på pension.

Der skal bare ske noget nyt i hendes arbejdsliv. Og skal det være, så skal det være nu.

– Hele sommeren har jeg vejet for og imod: "Er det det her, jeg vil blive ved med?" Og det er blevet mere og mere sådan, at nej, det er det ikke. Hvis jeg skal prøve noget andet, så er det nu. Jeg skal ikke stå og lave sandwich mere. Og så har det også noget med min krop at gøre: Det er hårdt arbejde. Jeg tænker, at man må stoppe på toppen, er det ikke sådan det er? Eller i slutningen af toppen.

Marie Knudsen griner.

Fra vinduerne på førstesalen i huset i Vang er der kig over havnen og havet. Maries kæreste, havnekoordinator Jakob Jensen, renoverede huset fra kvist til kælder.

Marie fik for nylig sat nye vinduer i, så det ikke suser ind, når vinden står lige på. Hvad den ofte gør.

Beslutningen om at drosle ned på arbejdslivet traf hun sammen med Jakob. De var enige om, at de ville arbejde mindre for at få tid til alt det, de gerne ville sammen.

Sådan blev det ikke. Jakob Jensen fik kræft. Efter fem måneders sygdom døde han august 2019. Det er en stor sorg.

Marie er superglad for alle de venner, hun stadig har, for med de mange timer hun arbejdede i kiosken, var der virkelig ikke tid til vennerne om sommeren.

Forleden ringede en veninde med et tip om et job, der var lige til højrebenet, men Marie Knudsen kunne mærke, at det er for tidligt for hende at gå i gang med noget nyt.

Nu skal der ro på nogle måneder:

– Jeg skal have tid til at kede mig, og jeg går rigtig meget, jeg elsker at gå ture. Hvis der er noget, der kører rundt i hovedet, så er det bare at gå indtil det er væk. Arbejdsmæssigt tænker jeg faktisk ikke. Jeg tænker meget, at jeg skal ud og rejse og opleve noget, når det kan lade sig gøre - på den anden side af corona’en. At tage tre måneder fri og tage væk for at vandre - den tanke kan jeg virkelig godt lide.

Maries sandwich

Marie Knudsen er uddannet økonoma, og havde sit ene læreår på Toftegården i Hasle. Efter endt uddannelse arbejdede hun på hoteller og drev derefter Pension Lindesdal ved Hammersøen i seks år.

– Så syntes jeg, at der var for meget arbejde i forhold til mine to søde børn, der ikke var så store dengang. Jeg blev ansat i Tejn Børnehave som medhjælper og var med fra starten i børnehaven sammen med Annelise Olsen. Det var alletiders, det var simpelthen nogle gode år, husker Marie Knudsen.

Derefter blev hun økonoma på Sandvig Plejehjem i syv år, indtil frysemaden holdt sit indtog:

– Så tænkte jeg, at jeg vist skulle prøve noget andet.

 

Jeg tænkte, at det her sted
godt kunne blive noget
andet end souvenirs

 

Marie Knudsen blev ansat som bestyrer af feriehusene på Madseløkke. Et år efter hendes ansættelse blev husene solgt til private, og så skulle hun igen finde på noget nyt.

Under en cykeltur Danmark rundt i 2004 blev hun ringet op af ejeren af den gamle Hammerhavnens Kiosk, der lå i en noget nedslidt bygning.

– Hun spurgte, om jeg ville hjælpe hende, fordi hun havde fået andet arbejde. Det kunne jeg godt. Så var det jeg tænkte, at det her sted godt kunne blive noget andet end souvenirs, husker Marie Knudsen.

Hun købte kiosken og lavede alt om. En veninde, der er kok, og folkene på bådfarten i Hammerhavn syntes godt om hendes idé om at sælge frisksmurte sandwich.

Maries sandwich blev hurtigt en succes. Kiosken fik mange gode stamkunder, mange af dem kom hun tæt ind på livet af.

– Foik er kommet med deres børn, med deres børnebørn – det er helt fantastisk. Jeg har oplevet dødsfald i nogle familier, hvor jeg har været tæt på. Det er virkelig vildt – det er ikke bare at være kioskejer, det er også noget socialt og noget hyggeligt, som Marie Knudsen siger.

En klar succes

Da regionskommunen i 2011 meldte ud, at der skulle bygges nyt og moderne i Hammerhavn, blev hun bekymret.

– Bornholmerne havde bare fået øjnene op for Hammerhavn, altså virkelig! Jeg tænkte: "Åh, det går aldrig godt, nu går min forretning i stykker," fortæller Marie Knudsen. Hendes kontakt hos kommunen var havnekoordinator Jakob Jensen, som hun diskuterede planerne med. Det var den gang de lærte hinanden at kende.

– Vi diskuterede rigtig meget. Jakob var dybt engageret i forbedringen af havnene på hele øen. Han er en del af at Hammerhavn blev så kæmpeflot, som den er. Så ros til ham.

 

Jeg tænkte, at det skal
jeg ikke blive ved med

 

Kommunen vil gerne have at Marie fortsatte med vat drive kiosk i den nye bygning. Jeg var med til at indrette den nye kiosk og havde et rigtig godt samarbejde med arkitekterne og med Realdania, der gav de mange penge til projektet.

Marie Knudsens bange anelser viste sig at være grundløse. Den nye Hammerhavnens Kiosk og hendes sandwich var mere populære end nogensinde før.

Bornholmere og turister strømmede til, men Marie Knudsen savnede at have tid til at snakke med kunderne lige som i gamle dage:

– Det er fint nok, at det blev en succes, men jeg kunne godt mærke, at det var ikke det samme, som da jeg startede. Den gang havde jeg meget mere snak med mine kunder, og det elsker jeg! Det var der ikke tid til nu. Selvfølgelig handler det også om penge, men sidste år tænkte jeg: "Det her er bare en fabrik, hvor jeg laver nogle sandwich og en gang imellem så hilser jeg på folk, når de står i lugen, og så er det det." Jeg tænkte, at det skal jeg ikke blive ved med.

Et andet liv

Marie Knudsen kommer ikke til at savne de lange arbejdsdage fra april til midten af oktober, og hun glæder sig til at have fri om sommeren. Det er også fint at slippe ansvaret og at skulle bruge tid på alle de mange forberedelser til en ny sæson.

Hun er lykkelig for, at Siv Dahl fører kiosken videre. Det har ikke været helt nemt at sige farvel, og de to vil blive ved med at have kontakt.

– Det bliver et helt andet liv. Det er faktisk første gang i mit liv, at jeg ikke har en plan. Jeg har aldrig før sagt et arbejde op, før jeg havde et andet. Det har jeg slet ikke turdet, fortæller Marie Knudsen.

Det har hun turdet nu. Det skal nok gå.