Det mobile testcenter tilbragte også i september nogle dage på Campus Bornholm. Foto: Berit Hvassum

Corona-poderne vender tilbage til campus

I næste uge vil Testcenter Bornholms mobile enhed køre til Campus Bornholm på de fleste dage.

Alle hverdage med undtagelse af onsdag er podebilen på campus fra klokken 08.00-15.00. Podningen er ikke offentlig, så kun elever og personale på Campus Bornholm har mulighed for at blive podet for covid-19.

Det er anden gang, at testcentret tilbringer flere dage i træk på uddannelsescentret i Rønne.

Onsdag er det de værnepligtige og ansatte hos Beredskabsstyrelsen i Allinge, der kan blive podet. Her er der heller ikke offentlig adgang, meddeler Testcenter Bornholm.

I denne uge har poderne gennemført offentlige test i Gudhjem, Rønne, Aakirkeby og Svaneke.