Povl Anker. Foto: Jacob Jepsen

Leder: Lad os få nogle flere ture med Povl Anker

LEDER: Det var et smart træk af Molslinjen – eller Mols-Linien, som det hed på daværende tidspunkt – da rederiet i 2016 fik papir på den gamle færge Povl Anker kort efter at have vundet den lukrative kontrakt om færgebetjeningen af Bornholm.

Rederiet havde i sit materiale frem mod udbuddet regnet med, at en ældre sag fra 1974 skulle agere Bornholms nye reservefærge men valgte altså ret hurtigt i stedet at erhverve Povl Anker fra det daværende Færgen. På den måde sikrede man sig ikke bare en solid substitut i Østersøen – man købte sig også direkte ind i hjerterne på os.

LEDER

Det var et smart træk af Molslinjen – eller Mols-Linien, som det hed på daværende tidspunkt – da rederiet i 2016 fik papir på den gamle færge Povl Anker kort efter at have vundet den lukrative kontrakt om færgebetjeningen af Bornholm.

Rederiet havde i sit materiale frem mod udbuddet regnet med, at en ældre sag fra 1974 skulle agere Bornholms nye reservefærge men valgte altså ret hurtigt i stedet at erhverve Povl Anker fra det daværende Færgen. På den måde sikrede man sig ikke bare en solid substitut i Østersøen – man købte sig også direkte ind i hjerterne på os.

Der er ikke meget, vi som bornholmere kan samles om på en måde, som vi kan, når det handler om vores varme tanker om Povl Anker. Færgen, der sammen med Jens Kofoed, Peder Olsen og Hammershus sejlede Østersøen tynd i 80’erne og 90’erne, og som storm efter storm har vist sit værd, når det handler om at give os en stabil forbindelse i den samfundsbegrundede sejlads, har en ganske særlig plads i vores hjerter.

Som en kær farmor, der altid er der, når man har brug for hende, har Povl Anker, det prægtige skib, nemlig altid stået klar til at træde til, når andre svigtede.

Og dens betydning er ikke til at tage fejl af: Det er af meget stor vigtighed, at vi kan regne med at komme på havet, selv når det viser tænder i en grad, som det ikke ses så ofte. Det er ikke for sjov; Færgetrafikken ER vores livline, og her spiller Povl Anker stadig en helt central rolle.

I går kom færgen hjem til Rønne efter at have fået en makeover, som det populært kaldes, hvor den er blevet ført tilbage til et udseende og nogle farver, som ligner de oprindelige fra 1978.

Povl Anker kan nu klare de næste 40 år, lød det i avisens spalter i går, og det er godt. Det hele er godt. Er der snart noget, vi kunne ønske os, fristes man til at spørge.

Og ja, der er faktisk en lille ting – en lille forespørgsel til rederne i Aarhus: Kunne vi ikke få Povl Anker ud at sejle lidt mere, i stedet for at den for det meste bare ligger til kaj og venter på blæsevejr?

Hvad med også at få den på havet på stille dage? Hvad med en hyggetur til Ystad og tilbage igen en gang imellem? Eller til Københavns nordhavn – dét kan jo lade sig gøre, når der er folkemøde. Hvad med en tur rundt om vores ø, så vi alle kan (gen)opleve den fra vandsiden? Mulighederne er rigtig, rigtig mange.

Molslinjen købte sig ind i vores hjerter dengang i 2016 og kan gøre det igen ved lidt oftere at invitere os om bord på det nyrenoverede skib og give os et nostalgisk pift og et minde om en tid, hvor alting ikke behøvede at gå så stærkt.