Bornholms Energi og Forsyning. Foto: Berit Hvassum

Beof i notat til politikere: Ikke fagligt forsvarligt at beholde elnettet

Det er "økonomisk meget risikabelt og ikke fagligt forsvarligt at beholde elnettet".

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i det notat, som Bornholms Energi og Forsyning (Beof) i sidste uge sendte til kommunalbestyrelsen. I notatet skitserer Beof en plan for, hvordan El-Net Øst kan blive solgt inden sommerferien 2021. Et hurtigt salg af elnettet er mere ønskværdigt end at vente tre-fem år, skriver Beofs ledelse i notatet.

ENERGI

Det er “økonomisk meget risikabelt og ikke fagligt forsvarligt at beholde elnettet”.

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i det notat, som Bornholms Energi og Forsyning (Beof) i sidste uge sendte til kommunalbestyrelsen. I notatet skitserer Beof en plan for, hvordan El-Net Øst kan blive solgt inden sommerferien 2021. Et hurtigt salg af elnettet er mere ønskværdigt end at vente tre-fem år, skriver Beofs ledelse i notatet.

“Vi forventer, at myndighederne over tid vil stramme kravene til, hvor meget vi må kræve op fra kunderne. Elnettet har sparet og reduceret omkostninger massivt siden fusionen, men effektiviseringspotentialet fra Forsyningstilsynet er endnu 35 procent. Dette er ikke realistisk at indfri, og de kræver yderligere omkostningsreduktioner i en forretning, der allerede er skåret helt til benet,” skriver Beof henvendt til kommunalpolitikerne.

Konsekvensen af de svært opnåelige krav vil være, at “det bliver sværere – tenderende umuligt – at give overskud”, skriver Beof. Og uden overskud kan koncernen ikke foretage de nødvendige investeringer i elnettet og samtidig bidrage til at afbetale gælden i Bornholms Energi og Forsynings Holding, som er et af hovedformålene med et frasalg af El-Net Øst.

13 årsværk forsvundet

Beof illustrerer besparelserne med de seneste års mandskabsmæssige slankekur i El-Net Øst. For fire år siden var der i forbindelse med elnettet 32 årsværk – i dag er der 19 årsværk beskæftiget, og det hæmmer selskabets muligheder, påpeger koncernledelsen.

“Med den tilbageværende bemanding har elnettet ikke mulighed for at være innovative eller bidrage i væsentlig grad til fremtidens elektrificering, da denne omstilling kræver nytænkning og særlige kompetencer. Digitalisering er vejen frem – og digitaliseringskompetencer er andre kompetencer end dem, der hidtil har været brug for. Her har elnettets tilbageværende bemanding ikke kompetencer, der kan matche selskaber med over 500.000 målere.”

For brugergrupperne med et normalt husstandsforbrug eller mindre havde El-Net Øst i 2019 landets næsthøjeste el-distributionspriser. Næste år stiger nettarifferne yderligere, fordi El-Net Øst af Forsyningstilsynet har fået tilladelse til at hæve priserne til det maksimalt tilladte niveau i indtægtsrammen, efter at de forgangne års investeringer er blevet indregnet i selskabets samlede omkostninger. I regnskabet betyder det, at El-Net Øst ved indgangen til 2020 havde en underdækning på 102 millioner kroner, og disse penge vil blive opkrævet fra 2021-2027 og resultere i tarifstigninger for de bornholmske elforbrugere.

Beofs bestyrelsesformand, Lars Goldschmidt, fortæller til Bornholms Tidende, at El-Net Øst snart bliver landets dyreste netselskab.

– I 2021 få vi de højeste priser. Det er ikke, fordi vi er stolte af det, siger han.

Ikke råd til grøn omstilling

De kommende års ekstra indtægter betyder, at Beofs likviditet ikke kommer ned på et kritisk lavt niveau, men den samlede økonomi i koncernen gør, at nye, større investeringer, der ligger ud over planlagt vedligeholdelse, ikke er mulige, oplyser Beof i notatet.

“Med det vi ved i dag, kan Beof klare sig igennem likviditetsmæssigt ved at øge prisen for at bruge elnettet til det maksimale niveau som konkurrencemyndighederne tillader for nuværende – og ved at allokere al fremtidig fri likviditet i en længere årrække til netop dette formål. Det vil betyde, at Beof ikke vil have mulighed for at investere i den grønne omstilling, men kun have mulighed for at foretage de nødvendige vedligeholdelsesinvesteringer.”

I modsætning til koncernens datterselskaber inden for vand, varme og spildevand er El-Net Øst, som lovgivningen er skruet sammen, i stand til at bidrage til at styrke koncernens samlede økonomi, og det er hensigten, at pengene fra et salg af elnettet også skal være med til at dække tab i fjernvarmeselskabet Bornholms Varme, hvorved varmeprisen for forbrugerne uden for Rønne kan falde.

I år forventes El-Net Øst at få et overskud på otte millioner kroner, og viceborgmester Morten Riis (Enh.) har sagt, at han foretrækker at beholde El-Net Øst og løbende bruge overskuddet til at lette koncernens samlede gældsbyrde. Det er imidlertid ikke sikkert, at det er muligt på længere sigt, og det er en af begrundelserne for, at Beof ønsker at gennemføre et frasalg allerede næste år.

– Man skal tænke på, at det at overføre overskud ikke en nogen selvfølge. Vores evne til at overføre overskuddet forsvinder formentlig inden for tre-fem år, siger Lars Goldschmidt om udsigten til skærpede reguleringskrav fra regeringens side.

Lars Goldschmidt er bestyrelsesformand i Bornholms Energi og Forsyning. Foto: Allan Rieck

I notatet pointerer Beofs ledelse, at udsigten til store havvindmølleparker nær Bornholm ikke bør være et argument for at holde fast på elnettet.

“Om der kommer 2 eller 3 gigawatt havvindmøller ud for Rønne ændrer ikke på elnettets økonomiske situation. Økonomien i elnettet er bestemt af reguleringen af elnettet og ikke af, hvad der sker på havet. Derimod er økonomien i elnettet bestemt af, hvor meget vind og sol, der er på land og forbruget af elektricitet. En øget elektrificering forventes at ske i hele Danmark – og det er ikke forventningen at det vil betyde en lettere eller en økonomisk forbedret situation for de mindre elnet-selskaber som Elnet Øst. Alt i alt vil kravene til det at drive elnet stige, og her vil de småselskaber have højere omkostninger per kunde sammenlignet med de meget store selskaber, hvilket havvind ud for Bornholm ikke kan ændre på,” står der i notatet.

For højt træk på kassekredit

Den mest akutte økonomiske problematik for Bornholms Energi og Forsyning er, at selskabet ikke lever op til reglerne om kommunalt ejede selskabers kassekredit.

Ifølge regionskommunens skildring af sagen må et selskab højst have en kassekredit på 125 kroner per indbygger. “Dette svarer til cirka 5 millioner kroner per selskab”, skriver kommunen – eller cirka 35 millioner kroner som koncern, oplyser Lars Goldschmidt. 30. september var trækket på kassekreditten imidlertid 110,1 millioner kroner.

De resterende 41 millioner kroner op til holdingselskabets samlede gæld på 151 millioner kroner udgøres af langsigtet gæld med afdrag frem til 2026, oplyser Beof.

Indtil nu har tilsynsmyndighederne ikke beskæftiget sig med overtrædelsen af lånebekendtgørelsens kassekreditregler, men det er en fremtidig risiko, hvilket Beofs revisorer, Ernst & Young, også påpegede sidste år.

I første omgang forventer Beofs ledelse, at de kan blive mødt med en sanktion om, at selskabet skal udarbejde en økonomisk plan for, hvordan den nedbringer kassekreditten.

“Selskabets direktion har oplyst, at denne har udarbejdet en plan herfor. Frasalg af Biokraft A/S samt indfrielse af tilgodehavende hos Bornfiber er gennemført. Lige nu er overholdelse af kassekreditreglen afhængig af, om det lykkes holdingselskabet at afhænde dele af koncernens aktiviteter”, skriver Beof i notatet med kildehenvisning til revisionens vurdering i 2019.

Næste skridt, der kan komme på tale, er, at ejerne – Bornholms Regionskommune – pålægges at skyde ny kapital ind i selskabet, fortæller Lars Goldschmidt, som derfor tilskynder kommunalpolitikerne, der i den kommende uge skal beslutte, om salgsprocessen skal sættes i gang, til at følge Beofs anbefaling.

“Uden et frasalg af elnettet er der derfor ingen sikkerhed for, at koncernen over tid kan leve op til revisionens krav om, at selskabet nedbringer sin store kortfristede gæld samt sikre fornøden økonomisk robusthed til at imødegå især risikoen på koncernens varmeaktiviteter”, skriver Beof inden den endelige opsummering:

“Som det fremgår, er det alt i alt ledelsens og bestyrelsens vurdering, at det er økonomisk meget risikabelt og ikke fagligt forsvarligt at beholde elnettet.”

Beof har en forventning om, at et eventuelt salg af elnettet vil kunne indbringe et større trecifret milionbeløb, står der i notatet. Formand Lars goldschmidt sagde i forrige uge til Bornholms Tidende, at han forventer, at en realistisk salgspris vil være 400-450 millioner kroner.

 

Beof håber, at elnettet er solgt næste sommer

Bornholms Energi og Forsyning skitserer i notatet, hvordan en salgsproces kan foregå.

“For at potentielle købere kan give et bud på, hvad de vil betale for selskabet, så skal de have en detaljeret beskrivelse af aktiverne (økonomisk, juridisk, organisatorisk, teknisk, etc.), og de skal have ofte flere grundige præsentationer fra ledelsen. En sådan proces er ekstremt tidskrævende hos både sælger og køber, hvorfor der skal kunne afsættes tid og ressourcer hos sælger og køber for, at processen kan køre og lykkes. Bedste nuværende bud på en salgsproces er nedenstående”:

1. Beslutning om at gå videre i en salgsproces træffes af ejer

2. Materiale sendes til de potentielle købere

3. Ledelsespræsentationer gennemføres og spørgsmål besvares

4. Indikative bud modtages

5. Forhandlinger

6. Godkendelse af aftale i Beofs bestyrelse – i det omfang, at bestyrelsen er inden for mandatet givet af kommunalbestyrelsen.

7. Underskrift inden sommerferien 2021

8. Endelig afklaring fra konkurrencemyndighederne

9. Overdragelse af selskabet og medarbejdere til ny ejer umiddelbart derefter.