Tuberkulosen plagede Bornholm: 'Som en moderne Sct. Jørgens kamp med dragen'

Tuberkulosen plagede Bornholm: 'Som en moderne Sct. Jørgens kamp med dragen'
Blykobbe Sanatoriet blev også kaldt Bornholms Tuberkulosehospital. Foto: Rønne Byarkiv
| ABONNENT | 28. OKT 2020 • 19:49
Af:
journalist
slægtsforsker dorte kofoed
| ABONNENT
28. OKT 2020 • 19:49
SLÆGTSFORSKNING

Angsten for de store sygdomme har fulgt vores forfædre gennem hele historien. For snart 100 år var Karen Christine Thorsen fra Arnager indlagt med tuberkulose på Blykobbe Sanatoriet uden for Rønne.

Mange af os går rundt med et lille ar på skulderen efter en calmettevaccination. Den minder os om en tid, hvor man frygtede tuberkulosen. Vi skal dog tilbage til omkring år 1900, hvor sygdommen skyldtes hver tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år.

Det svarede til 5.000-6.000 dødsfald om året. Den mest udbredte form var lungetuberkulose, og der blev udviklet et helt koncept for behandlingen af tuberkulosepatienter på de sanatorier, der skød op i hele landet. Patienterne skulle have masser af lys, frisk luft og nærende kost, og sanatorierne blev placeret langt uden for byerne for at isolere de syge fra den raske befolkning, oplyser Dansk Sygeplejeråd i et skrift om historien om bekæmpelsen af de store epidemier i Danmark.

Min oldefars søster Karen Christine Jørgine Thorsen var indlagt på Blykobbe Sanatoriet, som netop var et af de sanatorier, som Dansk Sygeplejeråd referer til. Stakkels Karen bukkede under for lungetuberkulose i januar 1932 – kun året før man begyndte at vaccinere mod tuberkulose.

I dag er der en livlig efterskole i de smukke bygninger i Nordskoven uden for Rønne, mens livet har været helt anderledes, da bygningerne oprindeligt blev taget i brug i 1908, hvor de første syv patienter blev indlagt den 15. januar. I et 25-års jubilæumsskrift fra 1933 og udgivet i Bornholms Avis kan man blandt andet læse følgende:

”Som en moderne Sct. Jørgens kamp med dragen rejstes i Aarhundredets begyndelse en landsomfattende bevægelse til kamp mod den samfundsødelæggende Sot Tuberkulosen.”

Det bringer unægtelig tankerne hen på den pandemi, som er nærværende her i 2020 og minder os om, at vi altid har været bange for de store sygdomme. På samme måde som min oldefars søster.


Plaget af sygdom

Karen Christine Jørgine Thorsen kom til verden i Arnager den 15. oktober 1876 klokken 10 om formiddagen ved en ukompliceret fødsel. Det tog syv timer med det hele, kan jeg læse i jordemoderprotokollen. Hendes mor Hansine Andrea Thorsen var 30 år gammel, og det var hendes andet barn. Hansine fik tre piger i alt, og de fik alle mellemnavnet Jørgine efter Hansines far Jørgen Severin Møller, som var pottemager i Rønne.

Karen har sandsynligvis været plaget af sin sygdom i en stor del af sit liv. I en folketælling fra 1911 kan jeg på en tillægsside se, at hun på tidspunktet for optællingen er indlagt på amtssygehuset, hvilket kan ses under kolonnen ”midlertidigt opholdssted” og på samme side står hendes to børn, Klara på tre år og Karl Gunnar på et år. Klara bor midlertidigt i Rønne, og Karl Gunnar et sted i Nylars – måske hos noget familie. På den foregående side i folketællingen står hendes mand, Peter Sigfrid Mogensen, og han bor med deres syvårige datter Sigrid i Lille Madsegade i Rønne. Der står også, at Peter og Sigrid bor i forhuset, og at Peters arbejde er beskrevet som arbejdsmand (tilfældigt), men at han er arbejdsløs på tidspunktet for optællingen.

I 1920 er familien flyttet til Rø, og her arbejder Peter med landbrug, mens Karen er husmor, og børnene Klara og Karl Gunnar er henholdsvis 11 og 13 år gamle, mens Sigrid er flyttet hjemmefra.

Fem år senere er familien flyttet igen, og nu bor de i forhuset på Bækken 22 i Rønne. Peter arbejder nu som kaolinarbejder. En arbejdsbetegnelse som der nok ikke kendes mange andre steder i landet, for i Danmark findes kaolin kun på Bornholm. Peter har sandsynligvis arbejdet på Bornholms Kaolin-, Chamotte- og Klinkerfabrikker, som senere blev kendt som Rabækkeværket, hvor mange bornholmere har arbejdet. Begge børn bor hjemme, og Karl Gunnar er snedkerlærling.

I folketællingen fra 1930 bor Karen og Peter i Østerlars med datteren Sigrid og hendes mand Rus Andreas Olsen samt deres fire døtre. Måske bor de på en slags aftægt hos datteren.

Hvor længe Karen er indlagt på Blykobbe Sanatoriet eller Bornholms Tuberkulosehospital, som det også kaldes, vides ikke, for det har ikke været muligt at finde hendes journal på Ø-arkivet, men på hendes dødsattest fra den 29. januar 1932 kan vi se, at hun dør på sanatoriet.


Ramt af bomber

Sanatoriet blev lukket ned i september 1943, hvor det blev flyttet til Bornholms Hospital. Det var en af de afdelinger, som blev ramt ved russernes bombardement, men man havde nået at evakuere de indlagte.

I 1943 blev antibiotikummet streptomycin opdaget, der kunne helbrede tuberkulosen, og det blev starten til, at tuberkulosen næsten blev udryddet op gennem 1960’erne. Vaccination mod tuberkulose med calmettevaccine har været brugt i Danmark siden midt i 1930’erne. Den beskyttede mod de farligste tuberkuloseformer, men gav dog ikke fuld beskyttelse mod den mest almindelige form, lungetuberkulosen. Den er ikke længere en del af det faste vaccinationsprogram, da forekomsten af tuberkulose er meget lav.

Tuberkulosen blev sammenlignet med Sct. Jørgens kamp mod dragen i 1933, og selvom det er et fiktivt sagn, så kan man da godt trøste sig lidt over, at det faktisk lykkedes Sct. Jørgen at slå dragen ihjel.

Kilder: Ø-arkivet, Dansk Sygeplejeråd, MyHeritage, Rønne By-arkiv

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com