Nu kan Povl Anker klare sig 40 år igen

FÆRGER

Povl Anker kan man stole på. Se nu dér, den stolte færge kommer sejlende ind gennem havneindløbet og lægger til ved Krydstogtkajen i Rønne helt præcist i forhold til det angivne tidspunkt, klokken 9 onsdag morgen.

Ja, måske endda et par minutter før.

– Den har jeg tilbragt mange timer på, siger Bjarne "Nu" Hansen fra Bornholm.nu og betragter færgen, som i slowmotion lægger til kajs.

Men han modererer også den i folkemunde vedtagne sandhed, at Povl Anker er Bornholmslinjens trumfkort nummer ét – den altid sødygtige konventionelle færge, som man siden 1978 altid har kunnet stole på, hvis man ville være sikker på at nå frem til sin destination – til forskel fra hurtigfærgerne, som er noget mere følsomme over for vejr, vind og bølger.

– Som jeg husker det, skete det ret ofte, at den ikke kunne gå i havn, fordi vinden og bølgerne forhindrede det, siger han.

– Så lå man i læ omme på den anden side af øen og ventede på at komme i land.

Sådan er det, hukommelsen er selektiv, og her skal vi ikke bruge plads på tal og statistikker, men blot konstatere, at uanset, hvor Povl Anker nu befinder sig – ved Krydstogtkajen, i Ystad, i Sassnitz, på havet eller i læ bag Bornholm – så funkler færgen i de oprindelige farver, for den vendte i dag hjem fra et længere værftsophold på Ørskov Værft i Frederikshavn, hvor den blandt andet har fået malet ydersiden, eller på klædningen, som det hedder i maritimt sprogbrug, med 6.500 liter maling.


Bent Boris Hansen viser ind på færgen, han er deputy technical director i Bornholmslinjen – ja, det er han altså! – og har et indgående kendskab til skibet, som strækker sig helt tilbage til dets ankomst i 1978,

Allerede i maj kunne han vise færgens indre – apteringen, hedder det – frem for Bornholms Tidende. Alt var shinet op med respekt for sit oprindelige udseende anno 1978. Nu er det så færgens ydre, der fået en omgang, ligesom der er sket ting og sager i maskinrummet.

Og på vogndækket, gør deputy technical directoren opmærksom på, da han viser ombord:

– Vi har fået fjernet rust med sådan en stor "fliserenser", som kørte hen over dækket med påmonteret støvsuger, siger han.

Nede i maskinrummet bliver man mødt af et virvar af maskiner, ledninger og rør i diverse kulører, den nyeste og mest funklende farve er rød.


Færgen smed 43 ton

Blandt andet er gamle hjælpemotorer skiftet ud med nye, bagbordspropellen har været løftet ud og sendt til et 10-års tjek, og skibet har fået installeret et såkaldt " Ballast Water Treatment"-anlæg, som kan filtrere det ballast-havvand, skibet tager ind, for så at filtrere det igen, når det sendes tilbage i farvandet, så man undgår at "flytte" mikroorganismer imellem flere farvande.

De nye installationer fylder mindre end de gamle.

– Så maskinfolkene slås lidt om, hvor bordtennisbordet skal stå, siger Bend Boris Hansen med et smil.

– Det er der plads til nu.

Gennem to store huller, der har været skåret i vogndækket, har man fjernet blandt andet tre generatorsæt, to dampkedler og et utal af rør.

– 83 ton har vi løftet ud, siger han.

– Og sat cirka 40 ton tilbage i form af nogle mindre dieselmotorer og et lille oliefyr i stedet for de to store dampkedler.

Skibet er blevet lettere, men procentvis tæller det ikke meget, eftersom Povl Anker i alt vejer godt 6.000 ton.

Nede i maskinrummet kommer maskinchef Nicki Madsen gående i støjen fra Povl Ankers maskiner, gamle såvel som nye.

– Det er dejligt at være hjemme i vante rammer, siger han.

– Jeg var i Frederikshavn i 38 dage, det var næsten hele værftsopholdet. Men færgen er også kommet i rigtig god stand, så nu kan den klare 40 år igen.