Winni Grosbøll vil ikke afvise yderligere skridt: Feriefondmillioner kan ende i retten

ØKONOMI

Sagen om de 43,1 millioner kroner, som Bornholms Regionskommune i slutningen af 2017 tilbagebetalte til Arbejdsmarkedets Feriefond, der i 1995 havde lånt pengene til Natur Bornholm, kan ende i retten.

Borgmester Winni Grosbøll vil i hvert fald ikke afvise, at sagen ultimativt ender der – og det er et synspunkt, hun ikke står alene med (se anden artikel i bunden).

Som nævnt i mandagsavisen har Bornholms Regionskommune sammen med Roskilde Kommune, Tønder Kommune og Randers Regnskov skrevet til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Beskæftigelsesudvalg i endnu et forsøg på at få revurderet sagen om feriefondmillionerne. Arbejdsmarkedets Feriefond havde udlånt penge til en række aktører landet over med en stiltiende forståelse af, at pengene aldrig skulle betales tilbage, og deriblandt var altså de tre kommuner og regnskoven.

Det endte dog med, at de fire på direkte opfordring fra feriefonden tilbagebetalte deres lån, hvilket for Bornholms vedkommende skete ganske kort tid inden, tilbagebetalingerne i begyndelsen af 2018 blev stillet i bero.

I begyndelse af 2020 stod det så klart, at alle andre lånmodtagere end de fire enten helt fik sløjfet deres lån eller fik det reduceret med minimum 80 procent.

– Det nye brev, vi har sendt, er et forsøg på at råbe Christiansborg op, siger Winni Grosbøll.

– Vi har alle fire parter en følelse af, at vi aldrig har haft en sag, hvor det er så svært at opnå lydhørhed. Det er helt umuligt at komme i tale med politikerne, og dem, man så omsider får i tale, tilkendegiver, at de sagtens kan forstå vores frustrationer, og at de også synes, at det er uretfærdigt. Men det er svært at komme fra det og til en løsning, og dét er lidt mærkeligt.

Men Beskæftigelsesministeriet har jo også i slutningen af august skrevet, at processen "blev afsluttet 1. juni 2020"?

– Ja, men vi synes jo ikke sagen er lukket endnu, og der er nogle gamle fortællinger, der kører videre om, at der ikke var dialog mellem ministeriet og kommunen op til, at vi betalte pengene i slutningen af 2017. Men det var der, og vi fik at vide, at der ikke ville ske noget i sagen inden 2018. Derfor var vi nødt til at betale for ikke at miste den lovede rabat, hvis vi indbetalte pengene inden udgangen af 2017. Vi kan se, at sagen stadig ikke er fuldt oplyst, men selv om vi har indsendt dokumentation for både mailkorrespondance og telefonsamtaler mellem os og Beskæftigelsesministeriet går fortællingen videre om, at det er vores egen skyld.

Du er partifælle med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, kan du ikke bare gribe telefonen og ringe til ham?

– Jo, men jeg må også bare sige, at vi jo har talt med ham et par gange, og han bliver også ved med at gentage de ting, som vi ikke synes er rigtige. Det undrer mig da også, og jeg synes da, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det også er Socialdemokratiet, der blokerer for en løsning.

Rettens vej

Har I overvejet at gå rettens vej og lægge sag an mod staten?

– Jeg vil sige, at alle bestræbelser er gået på at finde en løsning, hvor vi kommer med i den aftale, alle andre låntagere end vi fire har fået. Men nu er vi nok efterhånden der, hvor vi begynder at sige: Skal vi gøre noget andet?

Og med det mener du?

– Det kan for eksempel være, at vi skal se på, om der skal tages retslige skridt. Som udgangspunkt synes jeg, det er en rigtig dårlig idé at lægge sag an mod staten, men det er da det næste, vi skal drøfte – hvad er det næste skridt for os, hvis vi ikke kan få en aftale med parterne?

Så det kan ende med, at I siger, at nu må I gå rettens vej?

– Man kan sige, at nu har vi i hvert fald gjort rigtig meget for at finde en fredelig løsning, og det gør vi igen med det her brev. Sagen har jo nok været parkeret lidt på grund af corona, og det er fair nok, men nu vil gerne snart have fundet en fredelig løsning, inden vi overvejer, hvad vi ellers gør.

Altså, inden I trapper op?

– Trapper op er vist dine ord.

Hvis I siger, at det godt kan være, I skal går rettens vej ...?

– Ja, vi afviser ingenting, siger Winni Grosbøll.

 

 

Randers Regnskov er med på en retssag

Direktør i Randers Regnskov Henrik Herold oplyser, at regnskoven oprindeligt lånte 10,4 millioner kroner, men med rabat tilbagebetalte en del af lånet, inden aftalen mellem låntagerne, Arbejdsmarkedets Feriefond og Beskæftigelsesministeriet blev indgået, og hvor hovedparten af låntagerne enten helt slap for at betale deres lån eller fik rabatter på minimum 80 procent.

Han mener, at regnskoven bør blive en del af aftalen og få 6,5 millioner kroner retur.

– Helt grundlæggende synes jeg, at den måde, staten behandler os på, er uværdig, og at vi er blevet uretmæssigt behandlet. Vi gik ind i det med det udgangspunkt, at det måtte være en fejl. Jeg synes ikke, man kan stille sig op, som man har gjort, og sige, I får ikke noget. Der har været en mærkværdig lukkethed, siger han til Bornholms Tidende.

Og hvad siger du til at gå rettens vej?

– Vi hopper selvfølgelig med på den, siger direktøren.

Det er ikke lykkedes af få en kommentar fra borgmestrene i Tønder Kommune og Roskilde Kommune.