Politolog kaster lys over det amerikanske valg

Politolog kaster lys over det amerikanske valg
| 27. OKT 2020 • 05:55
Af:
henrik-nielsen

27. OKT 2020 • 05:55
KULTUR

Donald Trump eller Joe Biden? Det er det store spørgsmål forud for det amerikanske præsidentvalg den 3. november. Som dansker kan det være svært at gennemskue, hvad valget handler om, udover hvem af de to der skal bo i Det Hvide Hus de næste fire år.

Det kaster politolog, forfatter og journalist Niels Boel lys over, når han fredag gæster Bornholms Folkeuniversitet på Rønne Bibliotek.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fronterne er skarpe, og det kan være svært at finde hoved og hale i valget, men det kan Niels Boel hjælpe med på grund af sit mangeårige kendskab til det politiske klima i USA, fremgår det af pressemeddelelsen.

Arrangementet begynder klokken 19 og foregår i overensstemmelse med gældende coronaforholdsregler. Det er ikke nødvendigt at reservere plads.