Det tidligere landsstævnestadion på Torneværksvej. Foto: Jens-Erik Larsen

Leder: Det helt unødvendige landsstævnestadion

LEDER

En af de mest paradoksale historier i Rønnes byudvikling er historien om landsstævnestadionet på Torneværksvej, der i dag ligger hen som et monument over store ambitioner, men ingen plan.

Spørgsmålet er: Blev Bornholm forblændet?

For 20 millioner kroner er dog en slat penge, og de var endnu mere værd i 1998, hvor det daværende Bornholms Amt og de fem daværende kommuner bevilgede netop den pose penge til at opføre et stadion, der skulle huse den store gymnastikbegivenhed Landsstævne 2002 arrangeret af DGI.

DGI er en stor, indflydelsesrig og medlemstung organisation, som det kan være svært at sige nej til som kommunalpolitiker, der jo også skal vælges. Men da stævnet i 2002 var overstået, og den sidste glade gymnast havde pakket fanen, sygnede stadionet hen og blev dermed år for år et symbol på skønne spildte kræfter.

For hvad skal man bruge det store og kostbare areal til? Det spørgsmål står stadig ubesvaret – selv om flere kloge hoveder gennem årene har forsøgt at tænke konstruktive tanker.

 

Hvis behovet var der,
ville stedet allerede boble af liv

 

For eksempel lød det helt tilbage i 2002 fra Rønne Idrætsråds repræsentantskab, at man skulle lægge tag på området, så det kunne bruges til skøjtebane og et asfalteret stisystem til glæde for løbere og rulleskøjteløbere. I 2004 lød forslaget, at der skulle laves en idrætshøjskole på arealet.

Og sådan kunne man blive ved. Området er alt i alt kun blevet brugt sporadisk.

I marts 2020 anbefalede Idrættens Videns- og Kompetenceråd derfor kommunen at nedsætte endnu en arbejdsgruppe til at se på områdets anvendelsesmuligheder. Den går nu i gang med sit arbejde.

Uden at fornærme nogen kan man vel samlet godt sige, at der er gået bureaukrati i den undervejs.

For det er kun cirka fem år siden, Idrættens Videns- og Kompetenceråd nedsatte en tilsvarende gruppe på opfordring fra det daværende fritids- og kulturudvalg i kommunen. Men inden den gruppe fik tænkt mange tanker, overtog kommunen selv arbejdet – der dog ikke førte til noget.

Og dermed er vi tilbage ved nul. For det er de samme mennesker, der sad i det forrige udvalg, der sidder i det nye udvalg.

Det er imponerende, at gruppen tager en tørn mere. Gruppens mandat er, at den sammen med kommunens administration skal fremlægge ideer til, hvordan området kan indgå i en langsigtet strategi med fokus på sammenhænge mellem land og by, idræt, bevægelse og friluftsliv for den brede befolkning, som vi skriver i dag.

Og der skal fart på nu. Allerede til januar forventer kommunen, at der ligger et oplæg til politisk behandling.

Vi er snart i november, og så går der traditionelt jul og nytår i den. Gruppen skal mødes. Personer med specialviden skal inddrages. Kommunens administration skal også inddrages. Og så skal papiret afleveres?

Det er på den baggrund meget optimistisk at tro på, at dette forløb går anderledes end alle andre forsøg.

Vi har et kæmpe stadion – som ikke burde være bygget. Bornholm har masser af sport, outdoor og idræt. Hvis behovet var der, ville stedet allerede boble af liv.